Læsning på
1. klassetrin
Formålet med arbejdet med læsning i 1. Klasse er, at styrke og videreudvikle elevernes sproglige færdigheder, at give eleverne mulighed for at erfare, at læsning kan give store oplevelser og ny viden, samt at stimulere elevernes læse- og skrivelyst.
Læsning på 1. klassetrin
Herunder fremgår det, hvilke faste tiltag vi ønsker at gennemføre på læseområdet på 1. klassetrin. Det fremgår ligeledes, hvordan elevernes læsekompetence skal evalueres – og hvornår.
Det fremgår ligeledes, hvilke mål vi har sat for elevernes læsning på årgangen – og der er givet forslag til, hvordan disse mål kan søges opfyldt. Der kan være mange andre gode måder at nå målene på, end dem vi har skitseret. Vi modtager meget gerne jeres ideer og tanker herom!
Faste tiltag
På 1. klassetrin gennemføres følgende:
-
20 minutters læsebånd hver morgen fra efterårsferien til sommerferien.
-
Iværksættelse af Tidlig Læsehjælp for elever med behov for det.
Evaluering
På 1. klassetrin gennemføres følgende:
-
I starten af maj tages den kommunale læseprøve OS64 af dansklæreren.
-
Der arbejdes med læseudvikling via LUS-skemaet.
Læsning i dansk
1. Udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk
Det anbefales at arbejde med begrebskort og mindmaps. Indfør evt. dagens ord.
2. Læse enkle tekster op med god artikulation
Træning af oplæsning i par. Træning af oplæsning hvor læreren læser først og eleverne gentager med fokus på artikulation og intonation. Tal med eleverne om hvilke ord i sætninger, de synes er særligt vigtige, og hvordan man ved oplæsning kan understrege det.
3. Lytte med forståelse til oplæsning og fortælling og genfortælle indholdet
Som træning til at kunne fastholde indhold af en tekst kan eleverne arbejde med at tegne handlingen på en handlingslinje. Der kan arbejdes med fiktive teksters tredeling - indledning, handling og afslutning. Eleverne kan også inddele tekster i mindre afsnit med overskrifter, der siger mest muligt om indholdet.
4. Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af almindeligt brugte ord i alderssvarende tekster
5. Læse sprogligt udviklende tekster og anvende enkle læseforståelsesstrategier
6. Søge forklaring på ukendte ord
7. Opnå passende læsehastighed og præcision
Som evalueringsredskab til disse mål anvendes LUS-skemaet. Det er væsentligt, at eleverne læser selvstændigt i bøger, der passer til den enkeltes niveau.
Som lærer skal du sikre dig, at eleverne har adgang til bøger, der kan læses selvstændigt - eleven læser 95% af ordene rigtigt. Disse bøger bruges til træning. Derudover skal eleverne have adgang til bøger der fremmer elevens læseudvikling - eleven læser i disse bøger 90% af ordene rigtigt. Det er vigtigt, at eleven ikke læser disse bøger alene, da de er for svære til selvstændig læsetræning.
8. Genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste
Fortsæt arbejdet med dialogisk oplæsning. Stil spørgsmål til teksten som kræver at eleverne tager stilling til det læste. Husk at det er en god idé at stille spørgsmål på linjen, mellem linjerne og bag linjerne.
9. Læse fiktive og ikke-fiktive tekster og digitale tekster af passende sværhedsgrad
10. Begynde at læse sig til viden i faglige tekster
Læs små fagbøger og arbejd med den beskrivende teksttype, hvor verbet er er centralt. Lad fx eleverne selv skrive små beskrivende tekster. Lad også gerne eleverne opsætte små simple læseformål fx ‘Jeg vil gerne læse for at lære, hvordan katten lever’.
11. Læse med begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste
Se herover
12. Udvikle begyndende læserutiner
Sæt fokus på elevernes motivation. Hvilke faktorer spiller ind på deres læselyst. Hvor, hvornår og hvordan kan de lide at læse. Hvis de ikke kan lide at læse, hvad skulle der så i givet fald til for at ændre på det.
13. Finde og vælge bøger til egen læsning
14. Læse lette norske og svenske ord
15. Skrive enkle fiktive tekster og små fagtekster, samt finde information i tekster
16. Disponere egne tekster med overskrift, indledning, indhold og slutning
17. Skrive berettende
18. Udtrykke sig i enkle produktioner med billede og tekst
Læsning i matematik
1. Modtage, arbejde med og videregive enkle skriftlige og mundtlige informationer, der indeholder matematikfaglige udtryk
Mange matematikopgaver benytter instruerende tekststykker, når en opgave stilles. Snak på klassen om, hvordan man løser disse opgaver. Snak om ord i bydeform fx tegn, regn, mal, forbind etc. Hvilke forventninger ligger bag ordene.
2. Kende og benytte forskellige matematiske fagtermer og begreber, fx regningsarterne og geometriske former og figurer
Eleverne skal gradvist blive bevidste om, at matematik har et helt særligt sprog. Det er nødvendigt at øve med hvordan dette sprog kommer til udtryk når man fx. beskriver en figur eller læser et regnestykke op. Når eleverne eksempelvis skal beskrive geometriske figurer er det en god idé at arbejde med forskellige ord, der knytter sig til den beskrivende teksttype samtidig med de matematiske begreber fx firkanter har fire sider og fire kanter. Den kan være et rektangel eller et kvadrat. Og når eleverne læser regnestykker op, er det vigtigt at øve sig på, hvordan symbolerne læses. fx 2+12=14 læses; to plus tolv er lig med fjorten
3. Kende til den instruerende teksttype
Se under punkt 1
Læsning i natur/tek.
1. Udvide elevernes aktive ordforråd
Arbejdet med elevernes viden om verden er central for elevernes evne til at danne følgeslutninger og bruge deres fornuft. Det er derfor en god idé at have stor fokus på at arbejde med elevernes aktive ordforråd. Lav gerne ordkort med såvel billeder som skrevne ord. Det er vigtigt for elevernes forståelse af ord og begreber, at de får mulighed for at danne sig indre billeder.
2. Kende den instruerende teksttype
Lad eleverne lave små instruerende tekster, hvor ord i bydeform er det centrale - gerne i forbindelse med små praktiske forsøg. Lad dem fx instruere hinanden i forbindelse med små lette øvelser. Denne øvelse sætter fokus på tydelig instruktion og fagbegreber.
3. Producere simple beskrivende tekster
Arbejd med at producere simple beskrivende tekster. Lad fx eleverne beskrive kæledyr. Det er vigtigt at arbejdet tager sit udgangspunkt i de beskrivende verber: er, har, består af, indeholder, kan være etc.
4. Øvelse i at definere læseformål i forbindelse med læsning af lette fagtekster
Lad eleverne kigge på forsøgsbeskrivelser/tegninger eller i bogen på et opslag, og lad dem derefter forudsige, hvad de tror, de skal arbejde med eller læse om. Fokus på læseformålet eller arbejdesformålet skærper elevernes refleksion under arbejdet.
Læsning i kristendom
1. Udvide elevernes viden om verden og deres ordkendskab
I forbindelse med arbejde med fx værdier (det kunne være det gode/det onde) kan med fordel benyttes mindmaps. Mindmappen hjælper eleverne med at danne indre skemaer, der strukturer deres viden om ord, begreber og emner. Disse indre skemaer har betydning for elevens evne til at integrere ny viden med allerede eksisterende viden.
2. Arbejde med elaboreringsstrategier, der sætter eleverne i stand til at huske tekster
Arbejd gerne med billednotater og tidslinjer. Via billednotaterne tvinges eleverne til at reflektere over indholdet og forsøge at danne sig indre billeder.
Kendetegn
Typiske kendetegn for en læser på dette niveau:
-
Eleven har lyst til at læse, kan i et vist omfang pjatte med ord og rim.
-
Eleven kender begreberne bogstav, ord og sætning.
-
Eleven kan ”legeskrive” og lidt senere ”børnestave.”
-
Eleven kan lytte aktivt til oplæsning og fortælling.
-
Eleven kan genfortælle og selv fortælle historier.
-
Eleven kan indgå i samtale og dialog.
-
Eleven forstår sammenhængen mellem skriftens tegn og talens lyd.
-
Eleven har fået et begyndende kendskab til de 3 alfabeter.