4. Klasse

Herunder gennemgår vi indledningsvis, hvilke faste tiltag vi ønsker at gennemføre på læseområdet på 4. klassetrin, hvordan elevernes læsekompetence skal evalueres – og hvornår.
Med henblik på arbejdet med læsning i danskfaget har vi noteret de dele af Nye Fælles Mål, der har med læsning på 4. klassetrin at gøre, ned, og vi kommer med forslag til, hvordan disse mål kan søges indfriet.
Herefter følger en lignende gennemgang af arbejdet med læsning i fagene. På 4. Klassetrin drejer det sig om matematik, natur/teknik, kristendomskundskab og historie. For de to sidstnævnte fags vedkommende har vi selv formuleret mål for arbejdet med læsning, da vi ikke synes sådanne fremgår tydeligt af Nye Fælles Mål.
Der kan være mange andre gode måder at nå målene på, end dem vi har skitseret. Vi modtager meget gerne jeres ideer eller tanker herom!

Herunder gennemgår vi indledningsvis, hvilke faste tiltag vi ønsker at gennemføre på læseområdet på 4. klassetrin, hvordan elevernes læsekompetence skal evalueres – og hvornår.

Med henblik på arbejdet med læsning i danskfaget har vi noteret de dele af Nye Fælles Mål, der har med læsning på 4. klassetrin at gøre, ned, og vi kommer med forslag til, hvordan disse mål kan søges indfriet.

Herefter følger en lignende gennemgang af arbejdet med læsning i fagene. På 4. Klassetrin drejer det sig om matematik, natur/teknik, kristendomskundskab og historie. For de to sidstnævnte fags vedkommende har vi selv formuleret mål for arbejdet med læsning, da vi ikke synes sådanne fremgår tydeligt af Nye Fælles Mål.

Der kan være mange andre gode måder at nå målene på, end dem vi har skitseret. Vi modtager meget gerne jeres ideer eller tanker herom!

Læsning 4. klasse
Generelt Faste tiltag Evaluering
  Læsebånd: En halv times læsning hver dag om morgenen fra uge 43-51

Nationale tests i læsning.

ST 4 i foråret
Dansk Mål for læsning Ideer til aktiviteter i arbejdet med læsning
  1 Læse tekster op med tydelig artikulation og betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel 1 En idé til, hvordan det kan gøres: hver uge får en elev til opgave at læse en kort skønlitterær tekst op for resten af klassen. Eleven skal have mulighed for at øve sig på forhånd, så oplæsningen bliver fuldstændig flydende, og med optimal artikulation og betoning. Brug eventuelt Louis Jensens Firkantede historier; på den måde kan eleven også brillere med at fortolke teksten.
  2 anvende sikre og automatiserede afkodnings-strategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster 2/6 Ved afslutningen af 4. Klassetrin bør elevens læsehastighed ved læsning af en alderssvarende, skønlitterær tekst (LIX 20-25) være 120-150 ord i minuttet. Mål elevernes hastighed ved begyndelsen af året, midtvejs og ved afslutningen af året. Find egnede tekster på personaleintra under arkiv, samlemapper, LUS og læsning, bøger til hastighedstræning. Det er afgørende, at forståelsen følger med, derfor skal der udarbejdes kontrolspørgsmål til teksterne. For de fleste tekster er det allerede lavet.
  3 læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier 3 En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling, der kan udføres før, under eller efter læsning af en tekst med henblik på forskellige elementer i læseforståelsen. En samlet oversigt over læseforståelsesstrategier kan ses på side 28. Vælg ud, hvilke I gerne vil arbejde med på dette klassetrin
  4 søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk 4 På dette klassetrin kan eleverne rådføre sig med kammeraterne eller med læreren. Det vigtigste er, at eleven aktivt gør noget, når hun læser noget, hun ikke forstår.
  5 kende forskellige læseteknikker 5 En læseteknik eller læsemåde er en bestemt måde at angribe en tekst på. Det er en besvarelse af spørgsmålet: Hvordan skal jeg læse? Ved læsning af skønlitterære tekster nærlæser man. Det vil sige, at man læser hele teksten grundigt. I detaljen kan der skelnes mellem at læse på linjen, mellem linjerne og bag linjerne. Det er en rigtig god idé at træne dette i forbindelse med læsning af skønlitterære tekster, da det tvinger læseren til at læse aktivt. Brug kolonnenotat til arbejdet.
  6 tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad    
  7 udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt 7  Ved afslutningen af 4. Klasse bør eleven kunne udfærdige et resumé af en læst tekst
  8 læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster med god forståelse    
  9 læse sig til danskfaglig viden    
  10 Læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste    
  11 udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner 11 Det vil være en god idé at holde styr på, hvad den enkelte elev læser i løbet af året, hvor meget eleven læser, og hvornår eleven læser. Lav et læsebarometer til hver enkelt elev (se eksempel på side 30) Stil krav om, at der som minimum læses 20 minutter om dagen derhjemme. På læsebarometeret noteres det, hvornår på dagen eleven ønsker at læse, hvor mange minutter der skal læses, og et mål for, hvor mange sider eleven ønsker at læse om ugen og på et helt år. Et godt udgangspunkt vil være mindst 1500 sider i løbet af året. En gang om ugen udfylder eleverne deres læsebarometer (fx i bibliotekstimen)
  12 søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier    
  13 læse lette og korte norske og svenske tekster    
Fagene Matematik – nye fælles mål Ideer til, hvordan målene kan nås
  1 læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematik-faglige udtryk    
  2 læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer    
  3 løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, egne repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen 3 Lær eleverne at bruge procesnotater ved tek
  Natur/teknik – nye fælles mål Ideer til, hvordan målene kan nås
  1 arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelses-metoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning 1

På dette klassetrin vil det være en god idé fra begyndelsen at have fokus på nye, centrale ord og begreber. I samarbejde med fagene kristendomskundskab og historie kan det anbefales at lave en fagenes ordbog. Lav en mappe til hver elev, der er fyldt med en masse ikke udfyldte ordkendskabskort. Hver gang eleverne støder på nye, vigtige, centrale begreber i fagene udfyldes et ordkendskabskort. Ved årets afslutning vil eleverne have en rigtig god samling af vigtige begreber. Pas på med at bruge det for ofte, det er ret tidskrævende. (Se eksempel under notatteknikker)

I naturfaglige tekster vil der også forekomme mange sammensatte ord. Det kunne være snelavine, mudderstrømme, hjertekammer og så videre. En god huskeregels for eleverne vil være, at sammensatte ord læses forfra, men forstås bagfra. Et hjertekammer er altså et kammer i hjertet! Lær eleverne denne tankegang.
  Historie & kristendoms-kundskab – lokale mål Ideer til, hvordan målene kan nås
  1 eleverne skal kunne forstå og genkende den berettende teksttype 1 Den berettende teksttype er forholdsvis enkel i sin opbygning, og det vil være en god idé at eleverne forstår opbygningen af en berettende tekst og formålet med at læse den – altså hvad det forventes at de kan, når de har læst en sådan tekst. Lær eleverne at benytte notatteknikken tidslinje i forbindelse med læsningen af disse tekster. I begyndelsen gøres det bedst ved, at du som lærer laver tidslinjerne på tavlen, og indledningsvis måske selv finder oplysningerne i teksten, mens eleverne skriver med i deres hæfter. Gradvist kan eleverne bidrage med oplysninger til tidslinjen. Se beskrivelse af berettende tekster under teksttyper.
  2 eleverne skal kunne skelne mellem fakta-faktion-fiktion 2 Især i Ind i historien er der store dele faktion. Formålet er naturligvis at gøre teksterne spændende at læse, men det er vigtigt, at eleverne fra begyndelsen lærer at forholde sig kildekritisk til teksterne. Samtal med eleverne om denne skelnen mellem fiktion, fakta og faktion. Lad eventuelt eleverne mundtligt uddrage det historiske indhold af faktionsteksterne.
  3 eleverne skal være bevidste om deres udbytte af læsningen 3 Dette kan gøres ved at benytte VØL modellen. Før eleverne begynder at læse skriver de ned, hvad de ved i forvejen om emnet og hvad de ønsker at lære ved at læse teksten. Ved endt læsning skriver de ned, hvad de nu har lært. Se eksempel på VØL model under notatteknikker.
  4 eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi 4 Lav en fagenes ordbog – se under natur/teknik herover
  5 eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af stikord, resumé og tidslinje    

Formålet med læsearbejdet på 4. Klassetrin er, at konsolidere læseudviklingen ved at eleverne læser meget og varierede tekster, vi skal skabe læsere med en aktiv læseindstilling – og  læsere med stor læselyst.