5. Klasse
Herunder gennemgår vi indledningsvis, hvilke faste tiltag vi ønsker at gennemføre på læseområdet på 5. klassetrin, hvordan elevernes læsekompetence skal evalueres – og hvornår.
Med henblik på arbejdet med læsning i danskfaget har vi noteret de dele af Nye Fælles Mål, der har med læsning på 5. klassetrin at gøre, ned, og vi kommer med forslag til, hvordan disse mål kan søges indfriet.
Herefter følger en lignende gennemgang af arbejdet med læsning i fagene. På 5. klassetrin drejer det sig om matematik, natur/teknik, kristendomskundskab og historie. For de to sidstnævnte fags vedkommende har vi selv formuleret mål for arbejdet med læsning, da vi ikke synes sådanne fremgår tydeligt af Nye Fælles Mål.
Der kan være mange andre gode måder at nå målene på, end dem vi har skitseret. Vi modtager meget gerne jeres ideer eller tanker herom!
Herunder gennemgår vi indledningsvis, hvilke faste tiltag vi ønsker at gennemføre på læseområdet på 5. klassetrin, hvordan elevernes læsekompetence skal evalueres – og hvornår.
Med henblik på arbejdet med læsning i danskfaget har vi noteret de dele af Nye Fælles Mål, der har med læsning på 5. klassetrin at gøre, ned, og vi kommer med forslag til, hvordan disse mål kan søges indfriet.
Herefter følger en lignende gennemgang af arbejdet med læsning i fagene. På 5. klassetrin drejer det sig om matematik, natur/teknik, kristendomskundskab og historie. For de to sidstnævnte fags vedkommende har vi selv formuleret mål for arbejdet med læsning, da vi ikke synes sådanne fremgår tydeligt af Nye Fælles Mål.
Der kan være mange andre gode måder at nå målene på, end dem vi har skitseret. Vi modtager meget gerne jeres ideer eller tanker herom!
| Læsning 5. klasse | ||||
| Generelt | Faste tiltag | Evaluering | ||
| Læsebånd: En halv times læsning hver dag om morgenen fra uge 43-51 | Dansklærer tager LÆS 5 i februar og ST 5 på bekymringselever i maj måned. | |||
| Dansk | Mål for læsning | Ideer til aktiviteter i arbejdet med læsning | ||
| 1 | Læse tekster op med tydelig artikulation og fortolkende betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel, afpasset efter genre og formål | 1 | Da der nu er fokus på en fortolkende betoning vil det være oplagt at en elev hver uge får til opgave at læse et digt op for resten af klassen. Eleven skal have mulighed for at øve sig på forhånd, så oplæsningen bliver fuldstændig flydende, og med optimal artikulation og fortolkende betoning. MaH har en mappe med ca. 25 digte, der tidligere er brugt til samme formål. | |
| 2 | anvende sikre og automatiserede afkodnings-strategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper | 2/6 | Ved afslutningen af 5. Klassetrin bør elevens læsehastighed ved læsning af en alderssvarende, skønlitterær tekst (LIX 25-30) være 150-170 ord i minuttet. Mål elevernes hastighed ved begyndelsen af året, midtvejs og ved afslutningen af året. Find egnede tekster på personaleintra under arkiv, samlemapper, LUS og læsning, bøger til hastighedstræning. Det er afgørende, at forståelsen følger med, derfor skal der udarbejdes kontrolspørgsmål til teksterne. For de fleste tekster er det allerede lavet. | |
| 3 | læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier | 3 | En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling, der kan udføres før, under eller efter læsning af en tekst med henblik på forskellige elementer i læseforståelsen. En samlet oversigt over læseforståelsesstrategier kan ses på side 28. Vælg ud, hvilke strategier, I gerne vil arbejde med på dette klassetrin. | |
| 4 | søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk i trykte og elektroniske medier | 4 | Fra 5. Klasse vil det være en god idé at have ordbøger i klassen. Både ordbøger til brug ved tvivl om stavning, men også en betydningsordbog – eller måske hvis nogle af forældrene har et gammelt leksikon, de vil donere til klassen. Hvis der er adgang til en computer i klassen vil eleverne ligeledes kunne benytte www.gyldendalsleksikon.dk eller lignende online opslagsværk. | |
| 5 | kende forskellige læseteknikker | 5 |
En læseteknik eller læsemåde er en bestemt måde at angribe en tekst på. Det er en besvarelse af spørgsmålet: Hvordan skal jeg læse? Ud over at kunne nærlæse, som eleverne har lært tidligere, skal eleverne også nu lære at punktlæse og oversigtslæse. - ved punktlæsning forstås at kunne finde en bestemt oplysning i en tekst. Denne teknik kan trænes på mange måder. Tag fx en stak gratisaviser med i skole. Kig på tv-programmerne og lad eleverne finde et bestemt program, du spørger om – eller lad eleverne gøre det 2 og 2 sammen. Lad eleverne medbring de gule fagbøger hjemmefra og led efter bestemte oplysninger i dem. - ved oversigtslæsning menes at få et overblik over et materiale. Kig på forsiden, bagsiden, indholdsfortegnelse, index og så videre. Dette kan selvfølgelig godt gøres til genstand for formel indøvelse, men det fungerer måske nok bedst funktionelt – i en situation, hvor eleverne har brug for at finde materialer til en bestemt opgave. Læs med findes som klassesæt på skolen, og det vil være oplagt at bruge dele af dette materiale. |
|
| 6 | udvikle læsehastighed, og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad | |||
| 7 | fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form | 7 | Ved afslutningen af 5. klasse bør eleven med hjælp fra Læs med kunne udfærdige et resumé og et referat af en læst tekst. I Læs med er begge notatteknikker gennemgået. | |
| 8 | læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse | |||
| 9 | læse sig til danskfaglig viden | |||
| 10 | Læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste | |||
| 11 | udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur | 11 | Det vil være en god idé igen at holde styr på, hvad den enkelte elev læser i løbet af året, hvor meget eleven læser, og hvornår eleven læser. Lav et læsebarometer til hver enkelt elev (se eksempel på side…) Stil krav om, at der som minimum læses 25-30 minutter om dagen derhjemme. På læsebarometeret noteres det, hvornår på dagen eleven ønsker at læse, hvor mange minutter der skal læses, og et mål for, hvor mange sider eleven ønsker at læse om ugen og på et helt år. En gang om ugen udfylder eleverne deres læsebarometer (fx i bibliotekstimen) Læsemængden skal som minimum være den samme som foregående år, men meget gerne øges. Dette afgøres individuelt elev for elev. Et godt udgangspunkt vil være 2000-2500 sider i løbet af året. | |
| 12 | søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og internet ti legen læsning og opgaveløsning | |||
| 13 | llæse lette norske og svenske tekster | |||
| Fagene | Matematik – nye fælles mål | Ideer til, hvordan målene kan nås | ||
| 1 | llæse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematik-faglige udtryk |
eleverne begynder nu at støde på mere og mere tekst i matematik. De kan mange begreber. Det vil være en god idé at samle de vigtige, centrale ord og begreber i en matematikordbog. Det kunne fx være i forbindelse med følgende typiske kendetegn inden for matematikkens sprog:
Kendte ord bruges på en ny måde:
Ordbogen kunne også indeholde en sammenfatning af hvert afsnit, eleverne kommer igennem. Eleverne kan allerede nu formodentlig bruge procesnotater ved tekststykker. På 5. Klassetrin kunne en måde at øge elevernes forståelse af tekststykker på, være at lade eleverne selv lave tekststykker til hinanden. Selve procesnotatet kunne justeres, således at eleverne ikke længere skal tegne deres opgaveløsning. |
||
| 2 | læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer | |||
| 3 | løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, egne repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen | 3 | Lær eleverne at bruge procesnotater ved tek | |
| Natur/teknik – nye fælles mål | Ideer til, hvordan målene kan nås | |||
| 1 | arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelses-metoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning | 1 |
I samarbejde med fagene kristendomskundskab og historie kan det anbefales at fortsætte arbejdet med fagenes ordbog. Derudover vil der i mange Natur/teknik tekster optræde taksonomier. En taksonomi er en tekst, hvor tekniske termer introduceres, defineres, beskrives og klassificeres. Et eksempel: Atomer er sammensat af tre forskellige slags partikler, nemlig protoner, elektroner og neutroner. For bedre at forstå denne sammenhæng kan læreren i en klasseundervisningssituation lave mindmaps på tavlen, for at vise sammenhængen. Det anbefales på dette klassetrin, at eleverne ikke selvstændigt skal lave mindmaps, de skal i samarbejde med hinanden og med læreren vænne sig til at strukturere erhvervet viden på denne måde.
|
|
| Historie & kristendoms-kundskab – lokale mål | Ideer til, hvordan målene kan nås | |||
| 1 | eleverne skal kunne forstå og genkende den berettende teksttype | 1 |
Arbejdet med den berettende teksttype fortsættes. Bliv ved med at minde om formålet med at læse en berettende tekst – altså hvad det forventes at de kan, når de har læst en sådan tekst, nemlig at genfortælle begivenhederne i den rækkefølge, der har fundet sted. Notatteknikken tidslinje kan eleverne nu forsøgsvis prøve at benytte selvstændigt og individuelt i forbindelse med læsning af tekster, der egner sig til denne teknik. På dette klassetrin kan du som lærer passende introducere en alternativ notatteknik til berettende tekster, nemlig kolonnenotatet. Eleverne kender formodentlig metoden en smule fra dansk. I begyndelsen anbefales det, at du som lærer benytter metoden på tavlen, mens eleverne skriver med i deres hæfter, og ret hurtigt vil de kunne bruge metoden selvstændigt. Se eksempel på kolonnenotat på: http://www.undervis.dk/teksttyper/kolonnenotater.htm |
|
| 2 | eleverne skal kunne skelne mellem fakta-faktion-fiktion | 2 | Eleverne skal naturligvis stadig forholde sig kildekritisk til teksterne. Samtal med eleverne om denne skelnen mellem fiktion, fakta og faktion. Lad eventuelt eleverne selv fortælle skriftligt om det historiske emne både ved at skrive en faktatekst og en faktionstekst. | |
| 3 | eleverne skal være bevidste om deres udbytte af læsningen | 3 |
Dette kan gøres ved at benytte VØL modellen. Før eleverne begynder at læse skriver de ned, hvad de ved i forvejen om emnet og hvad de ønsker at lære ved at læse teksten. Ved endt læsning skriver de ned, hvad de nu har lært. Se eksempel på VØL model på: http://www.undervis.dk/teksttyper/voel.html. Ofte vil en del af de spørgsmål, som eleverne har ønsket svar på, ikke være blevet besvaret. På dette klassetrin kan eleverne evt. begynde at finde svar andre steder, i bøger eller på internettet. |
|
| 4 | eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi | 4 | Arbejdet med fagenes ordbog fortsættes. |
|
| 5 | eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af stikord, resumé, referat | |||
Formålet med læsearbejdet på 5. Klassetrin er, at konsolidere læseudviklingen ved at eleverne læser meget og varierede tekster, vi skal skabe læsere med en aktiv læseindstilling – og læsere med stor læselyst.
