6. Klasse

Herunder gennemgår vi indledningsvis, hvilke faste tiltag vi ønsker at gennemføre på læseområdet på 6. klassetrin, hvordan elevernes læsekompetence skal evalueres – og hvornår.

Med henblik på arbejdet med læsning i danskfaget har vi noteret de dele af Nye Fælles Mål, der har med læsning på 6. klassetrin at gøre, ned, og vi kommer med forslag til, hvordan disse mål kan søges indfriet.

Herefter følger en lignende gennemgang af arbejdet med læsning i fagene. På 6. klassetrin drejer det sig om matematik, natur/teknik, kristendomskundskab og historie. For de to sidstnævnte fags vedkommende har vi selv formuleret mål for arbejdet med læsning, da vi ikke synes sådanne fremgår tydeligt af Nye Fælles Mål.

Der kan være mange andre gode måder at nå målene på, end dem vi har skitseret. Vi modtager meget gerne jeres ideer eller tanker herom!

Herunder gennemgår vi indledningsvis, hvilke faste tiltag vi ønsker at gennemføre på læseområdet på 6. klassetrin, hvordan elevernes læsekompetence skal evalueres – og hvornår.

Der kan være mange andre gode måder at nå målene på, end dem vi har skitseret. Vi modtager meget gerne jeres ideer eller tanker herom!

Læsning 6. klasse
Generelt	Faste tiltag		Evaluering
	Læsebånd: En halv times læsning hver dag om morgenen fra uge 43-51		Nationale tests i læsning. Dansklærer tager ST 6 på bekymringselever i maj måned.
Dansk	Mål for læsning		Ideer til aktiviteter i arbejdet med læsning
	1	Læse tekster op med tydelig artikulation og fortolkende betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel, afpasset efter genre og formål	1	Målet er det samme, som for 5. Klassetrin. For at fortsætte elevernes tilvænning til og træning i at læse op for andre, kan arbejdet for eksempel fortsættes ved at lade eleverne læse tekster op, som de selv har skrevet. Det kan være i en valgfri genre, men der skal være fokus på betoningen. For at variere genren kunne det på dette klassetrin måske være gyserhistorier, eleverne læste op for hinanden. Eleven skal have mulighed for at øve sig på forhånd, så oplæsningen bliver fuldstændig flydende, og med optimal artikulation og fortolkende betoning. Selv om det ikke har ret meget med læsning at gøre kunne man også forsøge at skabe en progression i dét at fremlægge. Lad eventuelt eleverne få ansvar for at skulle tilpasse stemningen i lokalet til oplæsningen.
	2	anvende sikre og automatiserede afkodnings-strategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper	2/6	Ved afslutningen af 6. Klassetrin bør elevens læsehastighed ved læsning af en alderssvarende, skønlitterær tekst (LIX 30 - 35) være 175 ord i minuttet, eller højere. Mål elevernes hastighed ved begyndelsen af året, midtvejs og ved afslutningen af året. Find egnede tekster på personaleintra under arkiv, samlemapper, LUS og læsning, bøger til hastighedstræning. Det er afgørende, at forståelsen følger med, derfor skal der udarbejdes kontrolspørgsmål til teksterne. For de fleste tekster er det allerede lavet. For at øge fokus på, at eleverne skal tilpasse tempoet til teksten, kan samme øvelse eventuelt også laves med faglige tekster.
	3	læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier	3	En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling, der kan udføres før, under eller efter læsning af en tekst med henblik på forskellige elementer i læseforståelsen. En samlet oversigt over læseforståelsesstrategier kan ses på side 28. Vælg hvilke strategier, I gerne vil arbejde med på dette klassetrin…
	4	søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk i trykte og elektroniske medier	4	Fra 6. Klasse bør det være en automatiseret arbejdsgang, at eleverne af sig selv søger svar i ordbøger eller elektroniske medier, når de støder på ord, de ikke forstår.
	5	kende forskellige læseteknikker	5	Læseteknikkerne nærlæsning, oversigtslæsning og punktlæsning konsolideres og videreudvikles. I stedet for kun at lade eleverne bruge teknikkerne i bøger, bør færdighederne også trænes på internettet generelt – og på udvalgte hjemmesider. I denne sammenhæng kaldes punktlæsning nogle steder for skanning. I materialet Læs med er dette område gennemgået. Hjemmesiden ”Danske dyr” vil være oplagt at bruge til træningen.
	6	udvikle læsehastighed, og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad
	7	fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form	7	Ved afslutningen af 6. klasse bør eleven selvstændigt kunne udfærdige et resumé og et referat af en læst tekst.
	8	læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse
	9	llæse sig til danskfaglig viden
	10	Læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste
	11	udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur	11	Bliv ved med at lade eleverne skrive læsebarometer. Stil krav om, at der som minimum læses 30 minutter om dagen derhjemme. På læsebarometeret noteres det, hvor mange sider eleven ønsker at læse om ugen og på et helt år. En gang om ugen udfylder eleverne deres læsebarometer (fx i bibliotekstimen) Læsemængden skal som minimum være den samme som foregående år, men meget gerne øges. Dette afgøres individuelt elev for elev. Et godt udgangspunkt vil være mindst 3000 sider i løbet af året.
	12	søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning
	13	læse lette norske og svenske tekster
Fagene	Matematik – nye fælles mål		Ideer til, hvordan målene kan nås
	1	læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematik-faglige udtryk		eleverne begynder nu at støde på mere og mere tekst i matematik. De kan mange begreber. Det vil være en god idé at samle de vigtige, centrale ord og begreber i en matematikordbog. Det kunne fx være i forbindelse med følgende typiske kendetegn inden for matematikkens sprog: betegnelser for processer: Addere, multiplicere… betegnelser for egenskaber: buet, stump, ligesidet… betegnelser for funktioner: ligninger… Kendte ord bruges på en ny måde: punkt – ikke en del af en dagsorden eller lignende, men et bestemt sted i et koordinatsystem… søjle – ikke en del af en antik bygning, men en del af et diagram skærer – ikke at skære noget over, men to linjer der mødes Ordbogen kunne også indeholde en sammenfatning af hvert afsnit, eleverne kommer igennem. Eleverne kan allerede nu formodentlig bruge procesnotater ved tekststykker. På 5. Klassetrin kunne en måde at øge elevernes forståelse af tekststykker på, være at lade eleverne selv lave tekststykker til hinanden. Selve procesnotatet kunne justeres, således at eleverne ikke længere skal tegne deres opgaveløsning.
	2	læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer
	3	løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, egne repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen	3
	Natur/teknik – nye fælles mål		Ideer til, hvordan målene kan nås
	1	arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelses-metoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning	1	I samarbejde med fagene kristendomskundskab og historie kan det anbefales at fortsætte arbejdet med fagenes ordbog. Derudover vil der i mange Natur/teknik tekster optræde taksonomier. En taksonomi er en tekst, hvor tekniske termer introduceres, defineres, beskrives og klassificeres. Et eksempel: Atomer er sammensat af tre forskellige slags partikler, nemlig protoner, elektroner og neutroner. For bedre at forstå denne sammenhæng kan læreren i en klasseundervisningssituation lave mindmaps på tavlen, for at vise sammenhængen. Det anbefales på dette klassetrin, at eleverne ikke selvstændigt skal lave mindmaps, de skal i samarbejde med hinanden og med læreren vænne sig til at strukturere erhvervet viden på denne måde.
	Historie & kristendoms-kundskab – lokale mål		Ideer til, hvordan målene kan nås
	1	eleverne skal kunne forstå og genkende den berettende teksttype	1	Arbejdet med den berettende teksttype fortsættes. Bliv ved med at minde om formålet med at læse en berettende tekst – altså hvad det forventes at de kan, når de har læst en sådan tekst, nemlig at genfortælle begivenhederne i den rækkefølge, der har fundet sted. Notatteknikken tidslinje kan eleverne nu forsøgsvis prøve at benytte selvstændigt og individuelt i forbindelse med læsning af tekster, der egner sig til denne teknik. På dette klassetrin kan du som lærer passende introducere en alternativ notatteknik til berettende tekster, nemlig kolonnenotatet. Eleverne kender formodentlig metoden en smule fra dansk. I begyndelsen anbefales det, at du som lærer benytter metoden på tavlen, mens eleverne skriver med i deres hæfter, og ret hurtigt vil de kunne bruge metoden selvstændigt. Se eksempel på kolonnenotat på: http://www.undervis.dk/teksttyper/kolonnenotater.htm
	2	eleverne skal kunne skelne mellem fakta-faktion-fiktion	2	Eleverne skal naturligvis stadig forholde sig kildekritisk til teksterne. Samtal med eleverne om denne skelnen mellem fiktion, fakta og faktion. Lad eventuelt eleverne selv fortælle skriftligt om det historiske emne både ved at skrive en faktatekst og en faktionstekst.
	3	eleverne skal være bevidste om deres udbytte af læsningen	3	Dette kan gøres ved at benytte VØL modellen. Før eleverne begynder at læse skriver de ned, hvad de ved i forvejen om emnet og hvad de ønsker at lære ved at læse teksten. Ved endt læsning skriver de ned, hvad de nu har lært. Se eksempel på VØL model på: http://www.undervis.dk/teksttyper/voel.html Ofte vil en del af de spørgsmål, som eleverne har ønsket svar på, ikke være blevet besvaret. På dette klassetrin kan eleverne evt. begynde at finde svar andre steder, i bøger eller på internettet.
	4	eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi	4	Arbejdet med fagenes ordbog fortsættes.
	5	eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af stikord, resumé, referat og tidslinje

Formålet med læsearbejdet på 6. Klassetrin er, at konsolidere læseudviklingen ved at eleverne læser meget og varierede tekster, vi skal skabe læsere med en aktiv læseindstilling – og læsere med stor læselyst.