7. Klasse

Herunder gennemgår vi indledningsvis, hvilke faste tiltag vi ønsker at gennemføre på læseområdet på 7. klassetrin, hvordan elevernes læsekompetence skal evalueres – og hvornår.

Med henblik på arbejdet med læsning i danskfaget har vi noteret de dele af Nye Fælles Mål, der har med læsning på 7. klassetrin at gøre, ned, og vi kommer med forslag til, hvordan disse mål kan søges indfriet.

Herefter følger en lignende gennemgang af arbejdet med læsning i fagene. På 7. klassetrin drejer det sig om matematik, biologi, geografi, fysik/kemi, kristendomskundskab og historie. For de to sidstnævnte fags vedkommende har vi selv formuleret mål for arbejdet med læsning, da vi ikke synes sådanne fremgår tydeligt af Nye Fælles Mål.

Der kan være mange andre gode måder at nå målene på, end dem vi har skitseret. Vi modtager meget gerne jeres ideer eller tanker herom!

Herunder gennemgår vi indledningsvis, hvilke faste tiltag vi ønsker at gennemføre på læseområdet på 7. klassetrin, hvordan elevernes læsekompetence skal evalueres – og hvornår.

Der kan være mange andre gode måder at nå målene på, end dem vi har skitseret. Vi modtager meget gerne jeres ideer eller tanker herom!

Læsning 7. klasse
Generelt	Faste tiltag		Evaluering
	Læsebånd: En halv times læsning hver dag om morgenen fra uge 43-51		Alle lærere på årgangen får gennemgået teksttyper og notatteknikker i begyndelsen af skoleåret.
Dansk	Mål for læsning		Ideer til aktiviteter i arbejdet med læsning
	1	Læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationssituation	1	For at bevare progression i forhold til tidligere klassetrins arbejde på dette område, kunne man for eksempel i forbindelse med en periodelæsning over romantikken lade eleverne øve at læse ældre danske tekster op for hinanden. Man kunne også lave et ”hold en tale for klassen” forløb. En elev om ugen holder en tale for resten af klassen – med fokus på artikulation og betoning, gestik og mimik. Man kunne også i forbindelse med kristendomskundskab lade eleverne vælge et stykke i Bibelen, som de skal læse op for hinanden.
	2	beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle tekster	2/7	Ved afslutningen af 7. Klassetrin bør elevens læsehastighed ved læsning af en skønlitterær tekst være 200 ord i minuttet, eller højere. Mål elevernes hastighed ved begyndelsen af året, midtvejs og ved afslutningen af året. Find egnede tekster på personaleintra under arkiv, samlemapper, LUS og læsning, bøger til hastighedstræning. Det er afgørende, at forståelsen følger med, derfor skal der udarbejdes kontrolspørgsmål til teksterne. For de fleste tekster er det allerede lavet. For at øge fokus på, at eleverne skal tilpasse tempoet til teksten, kan samme øvelse eventuelt også laves med faglige tekster.
	3	læse sprogligt udviklende tekster	3
	4	bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk	4
	5	anvende hensigtsmæssige læseteknikker	5	Læseteknikkerne nærlæsning, oversigtslæsning og punktlæsning konsolideres og videreudvikles. Læs på kan med fordel anvendes til dette arbejde.
	6	fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form	_	Ved afslutningen af 7. klasse bør eleven med hjælp fra læreren, ud over de tidligere indlærte teknikker, kunne anvende: kompositionsdiagram, årsag-følge kort, Tekstproblemløsning Venn diagram. Disse kan med fordel gennemgås af dansklæreren, men de skal primært anvendes ude i fagene! Aftal på årgangen, hvem der gør hvad.
	7	læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert	7
	8	læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet	8/ 10	Bliv ved med at lade eleverne skrive læsebarometer. På dette klassetrin kan der med fordel fokuseres på både skønlitteratur og faglitteratur. Nogle elever ved vi godt læser så meget skønlitteratur, så vi ikke er bekymrede for deres læsekultur. Stil krav til disse elever om, at der i stedet for – eller som et supplement, også skal skrives på læsebarometeret, hvad de har læst af faglitteratur. En gang om ugen udfylder eleverne deres læsebarometer (fx i bibliotekstimen). I stedet for at fokusere på læsemængden for alle elever, kan man evt. begynde at fokusere på hvad de læser. Meget dygtige læsere skal måske anbefales også at læse andre genrer, end de normalt læser, for eksempel novellesamlinger, digte eller ældre litteratur.
	9	læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste	_	Introducer eleverne for elevens læsehuskeliste i begyndelsen af skoleåret. Se under notatteknikker. Det kan dansklæreren eventuelt gøre. Vælg en god tekst til formålet. Det tager lang tid, og det må ikke gøres for tit, men gør det et par gange i begyndelsen af året i dansktimerne. På et tidspunkt i løbet af 2. Halvår kan en af faglærerne eventuelt bede eleverne om at bruge læsehuskelisten igen. Mange elever vil have glemt, hvor meget der kræves for at læse en fagtekst fuldt ud – og det vil være godt at få genopfrisket så den aktive læseindstilling bevares.
	10	fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur	_
	11	foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og digitale medier til egen læsning og opgaveløsning	11
	12	læse norske og svenske tekster	_
Fagene	Matematik – nye fælles mål		Ideer til, hvordan målene kan nås
	1	læse faglige tekster samt forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk	_	Fortsæt arbejdet med ordbogen og de kendetegn for typisk matematiksprog, der er omtalt på tidligere årgange.
	2	opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler	_
	3	opstille, afgrænse og løse både rent faglige og anvendelsesorienterede problemer og vurdere løsningerne bl.a. med henblik på at generalisere resultater	3	Arbejdet med procesnotater fortsættes – eventuelt ved at lade eleverne selv udforme deres egne måder at gøre det på.
	4	skelne mellem definitioner og sætninger	4	Som noget nyt skal eleverne lære at skelne mellem definitioner og sætninger. Definitionen er central i naturvidenskabelige tekster – der er mange af dem! Definitioner kan kendes på, at verbet ”er” optræder på en eller anden måde i sammenhængen. Lidt udvidet optræder følgende verber i en eller anden form næsten altid i forbindelse med en definition: Være, blive, have, kalde… Et eksempel: En retvinklet trekant er en todimensionel figur, som har* tre rette sider og en vinkelsum på 180 grader. To af vinklerne er spidse, mens den tredje er ret.* Hvis eleverne kender til disse kendetegn for en definition, bør de kunne skelne mellem dem og andre sætninger. I arbejdet med ordbogen kan eleverne i samarbejde med læreren måske opfordres til at prøve at lave deres egne definitioner af nye ord og begreber eller emneområder. Det gælder om at gøre definitionerne så præcise, som muligt. Dette arbejde vil også øge elevernes bevidsthed omkring, hvordan en definition er bygget op.
	Biologi, geografi og fysik - fra Nye fælles mål		Ideer til, hvordan målene kan nås
	1	læse og forstå informationer i faglige tekster	1	Det må siges at være en meget upræcis formulering, man finder i de Nye Fælles Mål. Her følger en række tiltag, der præciserer opgaven: de tre nævnte fag kunne i samarbejde udarbejde en fælles fagenes ordbog (se tidligere årgange under natur/teknik). Lav en mappe til alle elever med en masse tomme ordkendskabskort (se under notatteknikker). De absolut centrale ord og begreber for årgangen føres undervejs ind i mappen. Det kunne være de begreber, der nævnes i trinmålene, som fx: magnetisme, korrosion, tyngdekraft, temperatur, tryk, luftfugtighed, fotosyntese, respiration, næringsstoffer… Det må ikke blive for mange ord og begreber, da det er en tidskrævende proces. Eleverne skal med lærerens hjælp kunne skelne mellem teksttyperne berettende, beskrivende, forklarende, instruerende og diskuterende tekster. Når eleverne gives lektier for, så kig først sammen på teksten, der skal læses, og bliv enige om teksttypen. Repeter for eleverne, hvad formålet med at læse den pågældende teksttype er. Når teksttypen er bestemt skal eleverne med lærerens hjælp kunne anvende notatteknikkerne Kompositionsdiagram og årsag-følge kort. Derudover bør eleverne selvstændigt kunne anvende notatteknikkerne mindmap, tidslinje, kolonnenotat, resumé, referat og tekstproblemløsning. Koordiner indbyrdes, hvem af jer der på et tidspunkt lader eleverne bruge elevens læsehuskeliste
	Historie & kristendoms-kundskab – lokale mål		Ideer til, hvordan målene kan nås
	1	eleverne skal kunne forstå den berettende teksttype og med hjælp kunne problematisere indholdet bl.a. ved hjælp af tekstproblemløsning	1	Arbejdet med den berettende teksttype fortsættes. Bliv ved med at minde om formålet med at læse en berettende tekst – altså hvad det forventes at de kan, når de har læst en sådan tekst, nemlig at genfortælle begivenhederne i den rækkefølge, der har fundet sted. I forbindelse med lektielæsning bør det nu kunne kræves af eleverne, at de tager hensigtsmæssige notater til de berettende tekster, enten i form af tidslinjer eller som kolonnenotater. Introducer eleverne for notatteknikken tekstproblemløsning. Denne teknik egner sig egentlig bedst til diskuterende tekster, men hvis den anvendes på en almindelig berettende tekst, vil denne tekst meget ofte kunne problematiseres. Det er rigtig god træning for eleverne; det sikrer at de forholder sig aktivt kritiske til det læste. Se eksempel på tekstproblemløsning under notatteknikker.
	2	eleverne skal kunne forholde sig kildekritisk til informerende tekster	2	Eleverne skal naturligvis stadig forholde sig kildekritisk til teksterne. Fra dette klassetrin bearbejdes historien kronologisk fra istiderne og frem. Lad eventuelt eleverne finde oplysninger om en periode i flere forskellige materialer. Det kunne være et gruppearbejde, hvor alle grupper egentlig har samme opgave, men skal benytte forskellige kilder. Grupperne vil uvægerligt komme frem til divergerende oplysninger på nogle områder. Samtal om hvorfor – og hvad der så er mere troværdigt end andet.
	3	eleverne skal have en høj bevidsthed om deres udbytte af læsningen	3
	4	eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi	4	Arbejdet med fagenes ordbog fortsættes.
	5	eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af stikord, resumé, referat, tidslinje og kolonnenotat	_
	_	Læsning i fagene generelt	_	Ideer til, hvordan målene kan opfyldes
	1	eleverne undervises i fagbøgernes indhold og opbygning.	1	Der arbejdes eksplicit med fagbøgernes opbygning med fokus på: indholdsfortegnelse, registre, overskrifter, illustrationer og billedtekster, bagsideinformationer, faktabokse etc. Det anbefales endvidere at man i samarbejde med eleverne udvikler en hensigtsmæssig læseretning/anvisning af fagbogens sider.
	2	eleverne skal præsenteres for – og i samarbejde med læreren kunne skelne mellem berettende, beskrivende, forklarende, instruerende og diskuterende teksttyper	2	Til arbejdet med teksttyper anbefales at bruge kompendiet Cyklen. Kompendiet kan udskrives fra samlemappen læsning på Personaleintra.
	3	eleverne skal med hjælp fra læreren kunne anvende relevante notatteknikker set i forhold til teksttypen	3	Læreren skal være opmærksom på altid at give eleverne et læseformål. I samarbejde med eleverne arbejdes der med læsehuskelisten som et redskab til at øge elevernes aktive læseindstilling.

Formålet med læsearbejdet på 7. Klassetrin er, at konsolidere læseudviklingen ved at eleverne læser meget og varierede tekster, vi skal skabe læsere med en aktiv læseindstilling – og læsere med stor læselyst.