8. Klasse

Herunder gennemgår vi indledningsvis, hvilke faste tiltag vi ønsker at gennemføre på læseområdet på 8. klassetrin, hvordan elevernes læsekompetence skal evalueres – og hvornår.
Med henblik på arbejdet med læsning i danskfaget har vi noteret de dele af Nye Fælles Mål, der har med læsning på 8. klassetrin at gøre, ned, og vi kommer med forslag til, hvordan disse mål kan søges indfriet.
Herefter følger en lignende gennemgang af arbejdet med læsning i fagene. På 8. klassetrin drejer det sig om matematik, biologi, geografi, fysik/kemi, kristendomskundskab, historie og samfundsfag. For de tre sidstnævnte fags vedkommende har vi selv formuleret mål for arbejdet med læsning, da vi ikke synes sådanne fremgår tydeligt af Nye Fælles Mål.
Der kan være mange andre gode måder at nå målene på, end dem vi har skitseret. Vi modtager meget gerne jeres ideer eller tanker herom!

Herunder gennemgår vi indledningsvis, hvilke faste tiltag vi ønsker at gennemføre på læseområdet på 8. klassetrin, hvordan elevernes læsekompetence skal evalueres – og hvornår.

Med henblik på arbejdet med læsning i danskfaget har vi noteret de dele af Nye Fælles Mål, der har med læsning på 8. klassetrin at gøre, ned, og vi kommer med forslag til, hvordan disse mål kan søges indfriet.

Herefter følger en lignende gennemgang af arbejdet med læsning i fagene. På 8. klassetrin drejer det sig om matematik, biologi, geografi, fysik/kemi, kristendomskundskab, historie og samfundsfag. For de tre sidstnævnte fags vedkommende har vi selv formuleret mål for arbejdet med læsning, da vi ikke synes sådanne fremgår tydeligt af Nye Fælles Mål.

Der kan være mange andre gode måder at nå målene på, end dem vi har skitseret. Vi modtager meget gerne jeres ideer eller tanker herom!

Herunder gennemgår vi indledningsvis, hvilke faste tiltag vi ønsker at gennemføre på læseområdet på 7. klassetrin, hvordan elevernes læsekompetence skal evalueres – og hvornår.
Med henblik på arbejdet med læsning i danskfaget har vi noteret de dele af Nye Fælles Mål, der har med læsning på 7. klassetrin at gøre, ned, og vi kommer med forslag til, hvordan disse mål kan søges indfriet.
Herefter følger en lignende gennemgang af arbejdet med læsning i fagene. På 7. klassetrin drejer det sig om matematik, biologi, geografi, fysik/kemi, kristendomskundskab og historie. For de to sidstnævnte fags vedkommende har vi selv formuleret mål for arbejdet med læsning, da vi ikke synes sådanne fremgår tydeligt af Nye Fælles Mål.
Der kan være mange andre gode måder at nå målene på, end dem vi har skitseret. Vi modtager meget gerne jeres ideer eller tanker herom!

 

 

Læsning 8. klasse
Generelt Faste tiltag Evaluering
  Læsebånd: En halv times læsning hver dag om morgenen fra uge 43-51

Nationale tests i læsning.

Dansklærer tager ST 8 på bekymringselever i maj måned.
Dansk Mål for læsning Ideer til aktiviteter i arbejdet med læsning
  1 Læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationssituation 1

På 8. Klassetrin bør eleverne trænes i at virke i eksamenslignende situationer.

Eleverne kan eksempelvis på skift holde foredrag for hinanden, under brug af hjælpemidler, som de selv arrangerer opsat.

 
  2 beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle tekster   
2/7

Ved afslutningen af 8. Klassetrin bør elevens læsehastighed ved læsning af en skønlitterær tekst være 225 ord i minuttet, eller højere. Mål elevernes hastighed midtvejs og ved afslutningen af året. Find egnede tekster på personaleintra under arkiv, samlemapper, LUS og læsning, bøger til hastighedstræning.


Det er afgørende, at forståelsen følger med, derfor skal der udarbejdes kontrolspørgsmål til teksterne. For de fleste tekster er det allerede lavet. For at øge fokus på, at eleverne skal tilpasse tempoet til teksten, kan samme øvelse eventuelt også laves med faglige tekster.
  3 læse sprogligt udviklende tekster     
 3
  4 bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk 4
  5 anvende hensigtsmæssige læseteknikker
5
  6 fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form
 

 Ved afslutningen af 8. klasse bør eleven kunne anvende alle tidligere indlærte notatteknikker selvstændigt.
  7 læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert
7  
  8 læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet   8/
10

 

Bliv ved med at lade eleverne skrive læsebarometer. På dette klassetrin fortsættes der med fokus på både skønlitteratur og faglitteratur.

Nogle elever ved vi godt læser så meget skønlitteratur, så vi ikke er bekymrede for deres læsekultur. Stil krav til disse elever om, at der i stedet for – eller som et supplement, også skal skrives på læsebarometeret, hvad de har læst af faglitteratur.

En gang om ugen udfylder eleverne deres læsebarometer (fx i bibliotekstimen). I stedet for at fokusere på læsemængden for alle elever, kan man evt. begynde at fokusere på hvad de læser. Flere og flere læsere skal måske anbefales også at læse andre genrer, end de normalt læser, for eksempel novellesamlinger, digte eller ældre litteratur.

 
  9 læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste
 

 

Elevens læsehuskeliste kan evt. benyttes et par gange i løbet af skoleåret.

På et tidspunkt i løbet af 2. Halvår kan en af faglærerne eventuelt bede eleverne om at bruge læsehuskelisten igen.

 
  10 ffastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur
   
  11 foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og digitale medier til egen læsning og opgaveløsning    
11
  12 læse norske og svenske tekster
   
Fagene Matematik – nye fælles mål Ideer til, hvordan målene kan nås
  1 læse faglige tekster samt forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk    Fortsæt arbejdet med ordbogen og de kendetegn for typisk matematiksprog, der er omtalt på tidligere årgange.
  2 opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler    
  3 opstille, afgrænse og løse både rent faglige og anvendelsesorienterede problemer og vurdere løsningerne bl.a. med henblik på at generalisere resultater 3 Arbejdet med procesnotater fortsættes – eventuelt ved at lade eleverne selv udforme deres egne måder at gøre det på.
  4 skelne mellem definitioner og sætninger 4

I arbejdet med ordbogen skal eleverne nu selvstændigt kunne lave deres egne definitioner af nye ord og begreber eller emneområder. Det gælder om at gøre definitionerne så præcise, som muligt. Dette arbejde vil også øge elevernes bevidsthed omkring, hvordan en definition er bygget op.
  Biologi, geografi og fysik - fra Nye fælles mål Ideer til, hvordan målene kan nås
  1 læse og forstå informationer i faglige tekster 1

Det må siges at være en meget upræcis formulering, man finder i de Nye Fælles Mål. Her følger en række tiltag, der præciserer opgaven:

  • de tre nævnte fag kunne i samarbejde udarbejde en fælles fagenes ordbog (se tidligere årgange under natur/teknik). Lav en mappe til alle elever med en masse tomme ordkendskabskort (se under notatteknikker). De absolut centrale ord og begreber for årgangen føres undervejs ind i mappen. Det kunne være de begreber, der nævnes i trinmålene, som fx: magnetisme, korrosion, tyngdekraft, temperatur, tryk, luftfugtighed, fotosyntese, respiration, næringsstoffer… Det må ikke blive for mange ord og begreber, da det er en tidskrævende process. I stedet for at gøre denne disciplin lærerstyret, må eleverne på denne årgang selv vurdere, hvilke ord og begreber, der er de centrale – evt. med efterfølgende vejledning af læreren.

 

  •  Eleverne skal med lærerens hjælp kunne skelne mellem teksttyperne berettende, beskrivende, forklarende, instruerende og diskuterende tekster. Når eleverne gives lektier for, så kig først sammen på teksten, der skal læses, og bliv enige om teksttypen. Repeter for eleverne, hvad formålet med at læse den pågældende teksttype er.
  • Koordiner indbyrdes, hvem af jer der på et tidspunkt lader eleverne bruge elevens læsehuskeliste
  Historie & kristendoms-kundskab – lokale mål Ideer til, hvordan målene kan nås
  1 eleverne skal kunne forstå den berettende teksttype og selvstændigt kunne problematisere indholdet bl.a. ved hjælp af tekstproblemløsning
1

 Den berettende teksttype, som eleverne kender fra tidligere års historieundervisning suppleres nu med en væsentlig større del af beskrivende og diskuterende tekster fra samfundsfag.

Bliv ved med at minde om formålet med at læse de enkelte teksttyper. I forbindelse med lektielæsning bør det nu kunne kræves af eleverne, at de tager hensigtsmæssige notater til samtlige tekster, enten i form af tidslinjer, kolonnenotater, kompositionsdiagrammer, tekstproblemløsning, Venn-diagram eller egne udviklede metoder.
  2 eleverne skal kunne forholde sig kildekritisk til informerende tekster 2 Eleverne skal naturligvis stadig forholde sig kildekritisk til teksterne.
  3 eleverne skal have en høj bevidsthed om deres udbytte af læsningen 3
  4 eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi
4 Arbejdet med fagenes ordbog fortsættes.
  5 eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af selvvalgt hensigtsmæssig notatteknik    
    Læsning i fagene generelt   Ideer til, hvordan målene kan opfyldes
  1 eleverne skal kunne skelne mellem berettende, beskrivende, forklarende, instruerende og diskuterende teksttyper
 1 Eleverne forventes nu at kunne opstille læseformål mere selvstændigt – det bør dog foregå i et vejledende samarbejde med læreren. Læsehuskelisten bruges nu fast af eleverne. Læreren fungerer som katalysator i denne sammenhæng.
  2 eleverne skal kunne anvende relevante notatteknikker set i forhold til teksttypen
2 Arbejdet med notatteknikker bør foregå som et led i arbejdet med læseformål og teksttyper. Således at elevernes forståelse for sammenhængen mellem teksttype, læseformål og notatteknik 

Formålet med læsearbejdet på 8. Klassetrin er, at konsolidere læseudviklingen ved at eleverne læser meget og varierede tekster, vi skal skabe læsere med en selvstændig, aktiv læseindstilling – og  læsere med stor læselyst.