Berettende tekster

Den berettende teksttype

Formålet med en berettende tekst er at genfortælle begivenheder – enten for at underholde eller for at informere. Berettende tekster er kronologisk bygget op, og de beskriver hændelser, der er en konsekvens af – eller får indflydelse på andre hændelsesforløb.

Teksternes komposition vil ofte minde om fortællende, skønlitterære tekster, med en indledning, en midte og en afslutning.

For læseren vil formålet med at læse en berettende tekst ofte være, at få indblik i begivenhederne, i den rækkefølge, de bliver fortalt i. Det er derfor ofte en god idé at benytte en af følgende notatteknikker til berettende tekster (ved at klikke på notatteknikken, kan du se et eksempel):

Den berettende teksttype optræder ofte i historiske tekster – og dermed ofte i faget historie. Berettende tekster er typiske for genrer som biografier, selvbiografier og baggrundsartikler. 

Et eksempel

Den 27. november 1095 proklamerede Pave Urban 2. et korstog mod Det hellige land. Mange af Europas konger og adel tog af sted. Den danske kongemagt tog ikke så langt væk. Der var mange områder tættere på Danmark, hvor man kunne tage på korstog. I hele Østersøregionen boede der mange hedninge. Venderne var et folk, der boede i den nordlige del af Tyskland, og de tog jævnligt på plyndringstogter i Danmark. Men under Valdemar 1. den Store tog danskerne ned og erobrede byen Arkona på Rügen, for at sætte en stopper for plyndringerne.

I 1184 udgik det første togt til Estland. Ærkebispesædet i Hamburg-Bremen missionerede også i området, og der var en prestigekamp om hvem, der først kunne omvende hele området, der i dag udgør det moderne Estland. I løbet af de næste par år udgik der flere togter til Estland.

Det var først under Valdemar 2. Sejr, at der for alvor kom gang i de danske korstog. I 1206 fik den danske ærkebiskop Anders Sunesen tilladelse af paven til at udnævne en biskop, hvis danskerne kunne erobre en by i Estland. I 1212 fik Anders Sunesen den kirkelige myndighed over den østlige del af E stland af paven.

I 1218 fik Valdemar 2. Sejr tilladelse af paven til at lægge alt det land, som han kunne erobre i Estland ind under den danske krone. I 1219 anførte Valdemar 2. Sejr så selv et stort korstog til Estland med omkring 1500 langskibe. Danskerne erobrede hurtigt borgen Lyndanisse, og gik straks i gang med at bygge en ny borg, som senere kom til at hedde Tallinn. Tallinn betyder "danskerbyen."

Om aftenen den 15. juni 1219 gik esterne til modangreb med en stor hær. Men til sidst lykkedes det dog den danske hær at sejre og dermed indlede Danmarks erobring af Estland. Det er under dette slag, at Dannebrog skulle være faldet ned fra himlen, og derved give danskerne håb og styrke til at vinde slaget. I 1346 solgte Valdemar 4. Atterdag Estland til den tyske orden.