Herunder fremgår det, hvilke faste tiltag vi ønsker at gennemføre på læseområdet i børnehaveklassen. Det fremgår ligeledes, hvordan elevernes læsekompetence skal evalueres – og hvornår.
Det fremgår ligeledes, hvilke mål vi har sat for elevernes læsning på årgangen – og der er givet forslag til, hvordan disse mål kan søges opfyldt.
Der kan være mange andre gode måder at nå målene på, end dem vi har skitseret. Vi modtager meget gerne jeres ideer og tanker herom!
| Læsning børnehaveklassen | |||
| Generelt |
Faste tiltag |
Evaluering | |
|
Læsebånd: En halv times læsning hver dag om morgenen fra uge 43-51 i klassens arbejde i 5 lektioner hver uge (eller 3 lektioner???) Inden start holdes møde med Inge Voigt og Susanne Schiødt om kommende elever, som har sprogstøtte i børnehaven – børnehaveklasseleder, talepædagog, skoleleder/pædagogisk leder, tosprogskoordinator, tosprogslærer i indskoling og SFO. I november holdes der klassekonference med ledelsen, børnehaveklasseleder, pædagog, talepædagog, SFO-leder, tosprogslærer samt læsevejleder. I maj afholdes der klassekonference med børnehaveklasselærer, talepædagog, motoriklærer, SFO – pædagog, tosprogslærer, kommende klasselærer, skoleleder/pædagogisk leder samt koordinator i DSA og specialcentret. |
Børnehaveklasseleder foretager 3 læseevalueringsopgaver i starten af skoleåret (september - oktober) (Materiale: Læseevaluering på begyndertrinnet – Store bogstaver, Vokaler, Find billedet).
Testlærer foretager en individuel prøve med de børn, der ikke klarer læse-evaluerings-opgaverne tilfredsstillende (Materiale: Læseevaluering på begyndertrinnet - Bogstavbenævnelse). Børnehaveklasselederen foretager KTI-testen (Kontrolleret tegneiagttagelse) i september. Børnehaveklasseleder foretager 4 læseevalueringsopgaver i april. (Materiale: Læseevaluering på begyndertrinnet – Alle bogstaver, Konsonanter, Forlyd og rimdel, Find billedet) Testlærer foretager en individuel prøve med de børn, der ikke klarer læseevalueringsopgaverne tilfredsstillende (Materiale: Læseevaluering på begyndertrinnet – Bogstavbenævnelse, Fonologisk analyse).
|
||
| Læsning | Mål for læsning | Ideer til aktiviteter i arbejdet med læsning | |
| 1 | er sproglig parat til at lære at læse | Klasseværelset forsynes med mange billedbøger og andet materiale der inspirerer til at legeskrive og - læse (magnetbogstaver, papskilte, brevpapir, postkasse, postkort, huskesedler osv.) | |
| 2 | har et rimeligt ord - og begrebsforråd | Hjemmene informeres om deres betydning for læseindlæringen, og bør opfordres til at læse / billedlæse / stimulere / samtale med deres barn. En folder til forældrene om læsning er udarbejdet af læsevejlederne. | |
| 3 | sætter pris på en god historie/ eventyr | Elever i 0. klasse kan låne bøger med hjem fra skolens bibliotek. | |
| 4 | er fonologisk opmærksom | Liste til forældrene med gode ideer til oplæsningsbøger |
|
| 6 | kan legelæse | Kommende 1. klasses dansklærer arbejder bl.a. med den ”begyndende læseindlæring” i 0. klasse 3 timer om ugen. | |
| 5 | kan læse sit eget navn | Sproglig opmærksomhed (Efter fastlagt program, hvor bl.a. bogstav-lyd understøttes af håndfonemer) | |
| 7 | kender den korrekte læseretning | ||
| 8 | kender bogstavernes navne og lyde | ||
| 9 | kan høre et ords begyndelseslyd | ||
| 10 | kan skrive sit eget navn | ||
| 11 | kan legeskrive til egne tegninger | ||
| 12 | forstår at skrift kan bruges til noget | ||
| Kendetegn | for den typiske læser på dette klassetrin | ||
|
Eleven har lyst til at læse, kan i et vist omfang pjatte med ord og rim. |
Eleven kender begreberne bogstav, ord og sætning. | ||
| Eleven kan ”legeskrive” og lidt senere ”børnestave.” | Eleven kan lytte aktivt til oplæsning og fortælling. | ||
| Eleven kan genfortælle og selv fortælle historier. | Eleven kan indgå i samtale og dialog. | ||
| Eleven forstår sammenhængen mellem skriftens tegn og talens lyd. | Eleven har fået et begyndende kendskab til de 3 alfabeter. | ||
Formålet med arbejdet med læsning i børnehaveklassen er, at styrke og udvikle elevernes sproglige færdigheder, samt at gøre eleverne sprogligt parate til den fremtidige læse- og skriveindlæring.