Den diskuterende teksttype

Formålet med en egentligt diskuterende tekst er at præsentere nogle argumenter eller synspunkter, før man når til en konklusion baseret på synspunkterne.

En diskuterende tekst kan også være for eksempel en overtalende tekst. I disse tilfælde er formålet at overtale eller overbevise andre om rigtigheden af ens egne argumenter og synspunkter.

Teksterne begynder ofte med at præsentere emnet – som fx Racisme skal straffes. Herefter følger argumenterne for (helst med belæg for argumenterne) efterfulgt af argumenterne imod (også helst med belæg), for til sidst at slutte af med en anbefaling.

For de overtalende tekster præsenteres ofte kun den ene side af sagen – ind imellem også uden belæg for påstandene.

For læseren vil formålet med at læse en diskuterende tekst ofte være, at kunne skelne mellem to præsenterede synspunkter – og måske selv tage stilling. Til hjælp for at holde rede på teksten, anbefales følgende notatteknikker:

•    Venn diagram
•    Argumentationsmodel
•    Tekstproblemløsning

Diskuterende tekster optræder ofte i samfundsfag eller dansk. Genrer som avisartikler, læserbreve, ledere og blogs er eksempler på typiske diskuterende tekstformer.

Et eksempel

 

Den personlige frihed?
Af Mogens Camre
Offentliggjort 03.10.07

Vi har ingen interesse i den mangfoldighed, som består i parallelsamfund af tabere.

I JP 30/9 skriver Sara Hadra, medlem af Rådet for Etniske Minoriteter, om sin frustration over, at Dansk Folkeparti har foreslået et forbud mod at bære tørklæde i skoler og uddannelsesinstitutioner mv.

Hun opfatter det som et brud på sin personlige frihed og som værende i modstrid med den individualitet, det danske samfund ellers hylder.

Sara Hadra har desværre totalt misforstået vores modstand mod de muslimske tørklæder.

SH kan møde op med en hvilken som helst hattemode, hun kan gå med cykelkasket eller farve sit hår grønt; ingen vil protestere mod et sådant frit valg.

Forskelligheden udtrykker ikke nogen afstandtagen fra andre mennesker og rummer ikke noget politisk signal.

Derimod er tørklædet ikke et udtryk for et frit valg af hovedbeklædning; det er det stik modsatte af individualisme.

Som SH ved, er tørklædet påtvunget kvinder i en lang række muslimske samfund - i nogle muslimske lande håndhæves kravet med stor brutalitet af religiøst politi, i alle muslimske samfund står mænd og uoplyste imamer bag kravet.

Man skal være døv og blind for ikke at se, at sådan er det også i Danmark. SH skal lade være med at fortælle os, at hun med sit tørklæde ikke ønsker at udsende et religiøst og politisk signal: Jeg er muslim, jeg er ren, jeg er bedre end jer uden tørklæde.

spise halalmad, fordi muslimerne har travlt med at tvinge deres skøre forestillinger ind i Danmark.

Vi vil gerne lovgive, så alle danskere får sundere mad, ikke mindst muslimerne, som hyppigere end

»Er det ikke min lyst til at uddanne mig og mine kvalifikationer, der tæller«, spørger SH.

Svaret er: Nej, det er lige så meget dine holdninger. Du taler om styrkerne i et multikulturelt samfund. Hvad er det for en styrke, muslimerne bidrager med? Lavere uddannelsesgrad, højere sygdomsfrekvens, lav deltagelse på arbejdsmarkedet, høj kriminalitet.

Uinteressante normer
SH eller hendes forældre er kommet hertil fra et muslimsk samfund. De er rejst ud for at komme væk fra fattigdom, ulighed, diktatur og overtrædelse af menneskerettighederne. Hvad får hende dog til at tro, at vi er interesserede i at få de normer, hun og hendes er flygtet fra, ind i vores samfund?

Hvordan kan hun tro, at de værdier, som er baggrund for, at de muslimske samfund er tabere i den internationale udvikling, er til gavn for os?

De muslimske fundamentalister vil erobre hele verden og tvinge os alle ind under islam, så vi kan få profetens kærlighed at føle. Vi er faktisk imod. Vi ønsker at befri jer, og hvis I vil leve her i landet, må I opgive enhver form for fundamentalisme.

Vi er ikke interesserede i den mangfoldighed, som består i parallelsamfund af tabere.

SH skriver, at Dansk Folkeparti også vil lovgive om, hvad vi (muslimerne) må spise og ikke må spise.

Det er noget sludder. Indtil videre er det som bekendt danske børn, der er blevet tvunget til at

danskerne er fejlernærede. Vi vil ærligt talt også gerne have jer til at opgive ramadanens absurde spiseregler. De er sundhedsskadelige, og det er os, der betaler regningen.

Kendetegn for teksttypen:

Teksten indeholder forskellige synspunkter for en sag

Teksten indledes ofte med et udsagn, der præsenterer problemstillingen, som fx Regeringen vil indføre bilfri søndage

Teksten indeholder argumenter med belæg for og/eller imod budskabet

Teksten munder tit ud i en anbefaling, konklusion eller opsummering

Teksten indeholder tit generaliseringer, som man, folk, de…

Tekstbåndene angiver tit modsætninger, som fx:

  •     Fordi
  •     På trods af
  •     I modsætning til
  •     Derimod