FARAO læsning

FARAO læsning er en rigtig god metode til at få gjort alle elever til aktive læsere. Metoden lægger op til, at eleverne sidder i grupper og læser samme tekst.

Metoden kan bruges til berettende, beskrivende, forklarende og diskuterende teksttyper – altså således også i rigtig mange fag. Metoden egner sig formodentlig bedst til mellemtrinnet, og den vil være en god forløber for en egentlig læsehuskeliste for den enkelte elev.

Det giver bedst mening at benytte denne læseforståelsesstrategi, når eleverne skal læse en krævende tekst – ellers vil de måske nok synes, at det er en lidt omstændelig måde at læse på.

Et eksempel

Farao læsning (læs instruktionen før du begynder at læse teksten)
Forudsige
Gæt på hvad teksten handler om ud fra titlen. Skriv et par noter...
Inddel teksten i lige så mange stykker, som I er personer
Aftal, hvem der er konge for hvert stykke. Det er kongen, der begynder
NB! Når I går i gang med at læse de enkelte tekststykker skal I igennem punkterne A R og A for hvert tekststykke!
Afklare
Afklar ord og begreber
Kongen for tekststykket nævner først svære ord og begreber
Tal om ordenes betydning
Resumere
kongen laver et resumé af tekststykket. de øvrige lytter efter, om han har det vigtigste med!
Tilføj andet vigtigt...
Argumentere
Stil kongen hv-spørgsmål. Kongen skal bevise sine svar ved at vise, hvor i teksten svaret står
Forudsig hvad næste tekststykke handler om
Overblik
Når hele teksten er læst skal I fortælle gruppen/holdet/klassen, hvad I mener forfatteren vil med teksten
Fortæl om jeres forudsigelser af teksten var rigtige

Bogstaverne i FARAO står for:

Forudsige hvad teksten handler om
Afklare ord og begreber
Resumere teksten
Argumentere for sit resumé
Opsamle – få overblik over hele teksten

Udskriv et eksemplar af FARAO modellen