





















Kolonnenotatet kan bruges i virkelig mange læsesituationer. Det er en metode, eleverne meget hurtigt tager til sig, den giver god overskuelighed, og den er enkelt og ligetil at lave.
I eksemplet herunder har vi taget udgangspunkt i den historiske tekst, vi har benyttet som eksempel for berettende teksttyper. Kolonnenotatet er altså et redskab, der skal hjælpe eleven med at få styr på begivenhederne i teksten – i den rækkefølge, de finder sted.
Kolonnenotatet kan naturligvis varieres efter behov, som for eksempel med flere kolonner eller lignende.
Eksempel
| Hvornår |
Hvad
Hvad |
| 1095 | Paven proklamerer korstog mod det hellige land |
| 1184 | Det første togt mod Estland finder sted |
| 1206 | Sunesen får tilladelse til at udnævne en biskop, hvis danskerne kan erobre en by i Estland |
| 1212 | Sunesen får kirkelig myndighed over det østlige Estland |
| 1218 | Valdemar Sejr får lov til at lægge alt det land, han kan erobre, ind under den danske krone |
| 1219 | Danskerne erobrer Tallinn, Dannebrog falder ned fra himlen |
| 1346 | Valdemar 4. sælger Estland til den tyske orden |
En god faglig læser kan udnytte sin viden om teksters særlige struktur i valg af læsestrategi og notatteknik.
