Læseforståelsesstrategier
Læseforståelsesstrategier og andre litteraturpædagogiske værktøjer
En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling, der kan udføres før, under og efter læsningen af en tekst med henblik på forskellige elementer af læseforståelsen. Merete Brudholm deler disse strategier i 4 hovedkategorier:
- Hukommelsesstrategier, der kan bruges til at repetere dele af teksten for bedre at kunne huske den
- Organisationsstrategier, der kan bruges til at skabe overblik over indholdet af en tekst
- Elaboreringsstrategier, der kan bruges til at bearbejde den nye viden, så den bliver en del af læserens baggrundsviden
- Overvågningsstrategier, der kan bruges til at evaluere læserens egen forståelse af det læste
I det efterfølgende er vist en række forslag til anvendelsen af sådanne strategier – både før, under og efter læsningen.
|
Hvad
Før læsning af en tekst |
|
| Genrekendskab/ teksttypekendskab |
Hvis genren er kendt af eleverne, så lad dem genopfriske genrekendetegnene, før læsningen begynder. Kendte og forventelige strukturer hjælper på læseforståelsen. |
| Forfatterkendskab | Måske har én eller flere af eleverne læst andet af samme forfatter – lad dem fortælle. |
Emnekendskab |
Fælles samtale om det emne, som teksten behandler. |
| Periodekendskab | Fælles samtale om den tid, teksten er skrevet i – eller om den tid, handlingen finder sted på. |
| Titlens betydning | Lad eleverne komme med forudsigelser ud fra tekstens titel, måske kapiteloverskrifter. Gennemføres evt. Som hurtigskrivning. |
| Svære ord | Hvis teksten indeholder svære ord eller begreber, så gennemgå dem med klassen, før eleverne skal læse teksten. |
| Ordkendskabskort | Svære, centrale ord og begreber behandles grundigt på denne måde. |
| Stil deres nysgerrighed | Hvis det er meningen, at eleverne skal løse opgaver efter at have læst teksten, så lad dem se opgaverne, før de går i gang med at læse teksten. Det er altid en fordel at kende læseformålet. |
| VØL modellen | Modellen er velegnet til at tydeliggøre, hvad eleverne lærer af at læse teksten. |
| Tip en tekst | Læreren laver på forhånd en tipskupon med sande og falske udsagn fra teksten, der skal læses. Eleverne gætter og retter til under læsning – eler samlet gennemgang efter endt læsning. |
| Lærers oplæsning | Ind imellem kan det give en god, fælles forforståelse og sikre en god begyndelse for alle, hvis læreren læser den første bid af teksten højt. |
|
Hvad
Under læsning af en tekst |
|
| FARAO læsning | Eleverne læser i grupper. Hvert medlem i gruppen har en opgave. Bruges normalt til faglig læsning, men den kan sagtens bruges til skønlitteratur også. Se eksempel her på hjemmesiden under notatteknikker. |
| Rollelæsning | Metoden sikrer, at alle forstår hvert afsnit, før der læses videre. Mest relevant ved tekster, der er sprogligt svære for eleverne. Der er 4 roller - en oplæser, en referent, en overskriftmester og en sammenhængsmester. Oplæseren læser første afsnit. Referenten giver et referat af det vigtigste indhold. Overskriftmesteren finder en dækkende overskrift, som alle skriver ned, sammenhængsmesteren forklarer sammenhængen med det forudgående eller prøver at forudsige, hvad der følger Rollerne skifter mellem eleverne og næste afsnit læses. |
Meddigtning |
Denne metode kan bruges på rigtig mange måder! Læseren tvinges til at forholde sig aktivt til det læste. Eleven må ikke lave om på noget af det læste, men må gerne finde på noget nyt. |
| Moddigtning | Eleven må gerne lave om på noget af det læste. Hvad nu hvis... |
| Skyg en person | Eleven noterer, hver gang der kommer oplysninger om en bestemt person i teksten. |
| Citatmosaik | Bruges til at lave en personbeskrivelse på en lidt anderledes måde. Personen tegnes på et stykke papir, og rundt om personen placeres talebobler med citater af personen. Citaterne skal sige noget om, hvordan personen er. |
| Logskrivning | Elevens egne tanker om det læste noteres ned undervejs. |
| Lav overskrifter til kapitlerne | God øvelse til at vise læseforståelse, hvis ikke kapitlerne har navne i forvejen. Kan også bruges til faglige tekster, hvor hvert afsnit eksempelvis gives en overskrift. |
| Synsvinkelskift | I tekster med en jeg-fortæller er denne metode måske mest oplagt. Rigtig god til at vise forskelle på personers væremåder - og så selvfølgelig til at sætte fokus på det litteraturpædagogiske begreb synsvinkel! |
| Børn/voksne | Lad eleverne lave teksten om. Hvis hovedpersonerne er børn, så lav dem om til voksne, men behold samme motiv og tema. Rigtig god øvelse til at sætte fokus på netop det, der ikke ændrer sig - motiv og tema! |
| Stikord | Find stikord i teksten, der efterfølgende kan bruges til at huske indholdet. |
| Biodigt | Anderledes måde at lave en personbeskrivelse på. Linje 1: Fornavn, linje 2: Tre tillægsord om personen, linje 3: Slægtsforhold 3 eksempler, linje 4: elsker/holder af/kan lide, linje 5: Føler... tre eksempler, linje 6: Trænger til... tre eksempler, linje 7: Frygter... tre eksempler, linje 8: Giver... tre eksempler, linje 9: Ønsker... tre eksempler, linje 10: Efternavn |
| Hvem er du? kort | Bruges til personbeskrivelser. Fokus på indre personkarakteristik. |
| Dobbeltnotat | En kolonne, hvor eleverne skriver ned, hvad der sker på linjerne, en kolonne, hvor eleverne skriver ned, hvad der sker mellem linjerne - og en kolonne, hvor de skriver ned, hvad de synes om det. Tvinger læseren til at nærlæse. Skal kun laves over korte tekststykker. |
| Årsag-følge kort | Bruges til at gennemskue led i forklarende, faglitterære tekster. |
| Kompositionsdiagram | Bruges til at strukturere indholdet i beskrivende, faglitterære tekster, for eksempel taksonomier. |
| Mindmap | Bruges til at strukturere indholdet i beskrivende, faglitterære tekster, for eksempel taksonomier. |
| Spændingskurve | Fokus på komposition. |
| Sæt manglende oplysninger ind i teksten | Øger opmærksomheden på alt det, der står mellem linjerne. Kan også bruges i matematik! |
| Tidslinje | Bruges til at strukturere begivenheder i berettende tekster. |
| Kolonnenotat | Bruges til at strukturere begivenheder i berettende tekster. |
|
Hvad
Efter læsning af en tekst |
|
| Resumé | Kort gengivelse af en tekst med egne ord i selvvalgt rækkefølge. |
| Referat | Lidt længere gengivelse af en tekst, med tekstens egne ord og i tekstens rækkefølge. |
Opsummering |
Meget kort sammenfatning af det væsentligste indhold i en tekst. |
| Berettermodel | God til at gennemskue opbygningen/kompositionen i en film eller en fortællende tekst, som for eksempel noveller. Anslag, præsentation, uddybning, point of no return, konfliktoptrapning, klimaks/konfliktløsning, udtoning. |
| Fortælleansigter | Analyseværktøj i de mindre klasser, fokus på tid og sted (det ene øje), hovedpersoner (det andet øje), problem (næsen), hændelser (munden). |
| Fortællingskort | Analyseværktøj for lidt større elever. Personer, tid, sted, problemet, målet, handlingen, udbyttet. |
| Eventyrbro | Kompositionsværktøj i de små klasser - velegnet til eventyr. |
| Aktantmodel | Strukturalistisk tilgang til for eksempel et eventyr. Giver - objekt - modtager, hjælper - subjekt - modstander. |
| Kontraktmodel | Komposition i fortællinger, som for eksempel eventyr: Kontrakt, kontraktbrud, uderummet, bodsvandring med skadesgenoprettelse, prøvebeståelse, selvovervindelse, genetablering af kontrakt. |
| Procesnotat | Til tekststykker i matematik - se under notatteknikker her på hjemesiden. |
| Venn diagram | Bruges til sammenligninger i for eksempel diskuterende, faglitterære tekster. |
| Tekstproblemløsning | Bruges til at gennemskue struktur i diskuterende, faglitterære tekster, men kan også bruges i berettende tekster, som et problematiserende værktøj. |
| 5 spørgsmål | Læse teksten, find 5 spørgsmål, som du synes, det er vigtigt at få svar på, sådan at du synes, at du har forstået teksten fuldt ud, formuler de 5 ting som spørgsmål, diskuter de forskellige foreslåede spørgsmål med en eller flere kammerater - svar på spørgsmålene. |
| Spørgsmål til teksten |
Led og find: Svaret finder vi et bestemt sted i teksten (på linjerne) 1. 2. Led og tænk: Svaret finder vi flere steder i teksten (mellem linjerne) 1. 2. Tænk: Svaret findes ikke direkte i teksten, der findes ikke et bestemt svar. Vi må reflektere, bruge vores viden om verden og om andre temaer (ud over linjerne). 1. 2. |
| Det litterære klatretræ |
De yderste blade: (de mest enkle elementer): Tid, sted, personer, miljø (på linjerne) Træets grene: Motiv, personskildringer, miljøbeskrivelser, indre monologer (på og mellem linjerne) Træets stamme: Tema, genrekendskab, synsvinkel, komposition (bag om linjerne - tolkende læsning) Træets rodnet: Tema, budskab, litterære principper og traditioner - tolkende, reflekterende, perspektiverende. |
| Find et vigtigt sted... | Tvinger læseren til at indtage en aktiv læseindstilling. |
| Dramatisering | Velegnet til at gå i dybden med ethvert tekststykke. |
| Tableau | Velegnet til at gå i dybden med ethvert tekststykke |
| Lav tegneserie | Værktøj til at gennemskue kompositionen i en tekst. |
| Omskriv til en anden genre | Velegnet til sproglig og stilistisk opmærksomhed - og genrekendskab! |
| Den varme stol | Godt værktøj til at komme helt til bunds i en personkarakteristik. En elev "er" en person fra teksten, resten stiller spørgsmål. |
| Paneldiskussion | Som ovenfor, men med mulighed for at få flere elever involveret - kan for eksempel også bruges til at lade eleverne være personer fra flere forskellige tekster - eller måske fra flere forskellige perioder. |
Der er rigtig mange måder at arbejde med læsning både før, under og efter den egentlige læsning finder sted. Det er en god idé at bruge varierede værktøjer i dette arbejde.
