Hvor meget skal eleverne egentlig læse?

De fleste af os, hvis ikke alle, beder vores elever om at læse derhjemme hver dag. Gerne mellem 15 og 30 minutter dagligt. Det er en god idé, da det er med læsning, som med så meget andet – man bliver kun god til det, hvis man øver sig. Denne del af vores incitament for at få eleverne til at læse meget derhjemme har altså at gøre med decideret læsetræning.

Men hvad så, når eleverne har opnået en fuldstændig automatiseret afkodning; skal de så ikke læse mere derhjemme? Jo, selvfølgelig skal de det. For målet med frilæsning bør ikke alene være med træning for øje – de gode læsefærdigheder giver eleverne mulighed for at læse en masse bøger, og det medfører forhåbentlig store læseoplevelser. Store læseoplevelser giver eleverne lyst til at læse videre, læse flere bøger og få flere oplevelser. 

Udover at blive dygtige læsere og at få store læseoplevelser, så vil elever, der læser meget, ligeledes opnå, at deres viden om verden, viden om sprog, ordkendskab, viden om tekster, evne til at drage følgeslutninger øges. Jo mere de læser, jo dygtigere bliver de. Elever der læser meget og hyppigt, bliver meget ofte også gode til selv at skrive. Og de får lyst til at skrive. 

Der er således rigtig mange gode grunde til, at eleverne skal læse i deres fritid – og gerne blive ved med det gennem hele livet. Denne proces skal nok lykkes for en del af eleverne, men mange af os har formodentlig erfaret, at det kan være svært at få alle elever med i denne udvikling. De får ikke lige læst derhjemme hver dag. 

Det er ikke altid, at forældrene er opmærksomme på vigtigheden af at få læst dagligt derhjemme. Ofte prioriteres ”lektierne” højere end frilæsningen. Efter vores opfattelse er den daglige læsning derhjemme lige så meget en lektie, som matematikstykkerne. Denne indgangsvinkel til frilæsningen skal smitte af på både eleverne og deres forældre.

• Hver elev har sit eget læsebarometer siddende i en mappe i klassen
• Én gang om ugen, fx i en bibliotekstime, udfylder eleverne læsebarometeret for den pågældende uge
• Til skole-hjem samtalen tages læsebarometeret med. Det er en god måde at dokumentere over for forældrene, hvordan det står til med læseindsatsen i fritiden, og om der eventuelt er noget, der skal rettes op på.

Læsebarometeret er også et redskab, der kan være med til at sikre progression i elevernes fritidslæsning, hvis de bruges kontinuerligt gennem elevens skolegang. Eksempler på læsebarometre for 4. – 8. Årgang kan downloades ved at klikke på linkene her til højre.

Et læsebarometer er en enkel måde, der kan hjælpe eleverne og læreren med at holde styr på, om der bliver læst, hvad der bliver læst – og hvor meget der bliver læst. Det kan gøres på mange måder, men én fremgangsmåde kunne være: