Med den megen fokus på PISA undersøgelser og lignende, er det især inden for området faglig læsning, der er sket ændringer i de Nye Fælles Mål. Som noget nyt er det ikke længere kun dansklærerne, der skal varetage læseundervisningen. Det giver god mening. Desværre er det ikke alle udvalgene, der har udfærdiget de Nye Fælles Mål, der har været opmærksomme på at få læsning ind som en del af deres fag. Det er således nu sådan, at det er dansklærerne, samt lærerne i naturfagene (matematik, geografi, biologi, natur/teknik og fysik/kemi) der skal varetage læseundervisningen. Derimod er læsning ikke nævnt i de humanistiske fag, som historie, kristendomskundskab og samfundsfag. Det giver ikke så god mening.
Læsning bør være en del af alle boglige fag. I vores læsepolitik følger vi altså de Nye Fælles Mål, men stiller derudover også krav til, at lærerne i de humanistiske fag ligeledes forholder sig til læsning i deres fag. Det skal ikke se som en ekstra byrde, men som en hjælp til at få det optimale ud af undervisningen.
Når det er sagt, så skal der ikke være nogen tvivl om, at det at implementere noget nyt altid vil kræve en ekstra indsats i begyndelsen. Mange af os vil være nødt til at ændre i vores praksisteori. Med praksisteori forstås Den enkelte lærers private og sammenvævede, men stadig foranderlige system af kundskab, erfaring og værdier – der til enhver tid har betydning for lærerens undervisningspraksis. Eller sagt lidt enklere – vi har alle en bestemt måde at gøre tingene på, nogle faste vaner og forestillinger om, hvordan vi vil have tingene gjort. Hvis noget nyt skal have en chance for at blive en del af vores måde at gøre tingene på, er vi nødt til at være indstillede på at ændre i vores praksisteori.
Formålet med en læsepolitik
Vi underviser i læsning for at sikre os, at eleverne gennem hele deres skoleforløb udvikler læselyst og læseglæde som grundlag for oplevelser, indsigt og personlig udvikling. Eleverne skal beherske kulturteknikken læsning på et niveau, der sætter dem i stand til på alle i trin i skoleforløbet, at anvende læsning funktionelt i deres læringsprocesser.
Med en læsepolitik vil vi opnå, at tilegnelsen af kulturteknikken læsning foregår i en naturlig progression gennem hele skoleforløbet. Læsepolitikken skal fungere som en hjælp for alle lærere; som en rød tråd for læseundervisningen. Læsepolitikken skal derfor indeholde:
Der vil formodentlig være meget store forskelle på, hvad man som læsevejleder skal tage sig af på sin skole – og hvor mange timer, man får til det. Det er vores opfattelse, at det allervigtigste af det hele er, at man er to læsevejledere på skolen. Arbejdsområdet er så stort og omfattende, især i opstartsfasen, at man er nødt til at være to til at hjælpes ad. På vores skole ser vores arbejdsopgaver i år således ud:
Det kunne være interessant at høre fra andre skoler, hvordan jeres arbejdsopgaver ser ud.
I vores læsepolitik gennemgås hver årgang systematisk med mål, indhold og gode råd til, hvordan målene kan nås. Vores læsesyn – fundamentet for alt arbejdet med læsning, er ligeledes gennemgået i læsepolitikken.