Læsning i årsplanerne

Det er vores erfaring i arbejdet som læsevejledere, at det er en overordentlig god idé, hvis alle lærerne skal beskrive i deres årsplaner, hvorledes de har til hensigt at arbejde med læseundervisning i deres fag. Det øger bevidstheden om nødvendigheden af læseundervisningen i alle fag, og det gør det nødvendigt at overføre alle de fine ord og begreber til noget helt konkret og håndterbart. 

Der er formodentlig lige så mange måder at lave en årsplan på, som der er skolelærere. Nogle laver årsplaner i skemaer. I disse tilfælde vil der ofte være en kolonne, der beskriver hvilken periode, der er tale om, en kolonne der beskriver det overordnede område, der skal arbejdes med, en kolonne til målene for forløbet og så videre. I sådanne årsplaner vil det være oplagt at lave en ekstra kolonne, hvor arbejdet med læseundervisningen for det enkelt e forløb kan beskrives.

Andre laver deres årsplaner som en længere, sammenhængende tekst. I disse tilfælde vil det være nemt at lave et ekstra afsnit, der beskriver arbejdet med læsning i det pågældende fag. Herunder har vi vist et par eksempler på, hvordan arbejdet med læsning kan beskrives i årsplanerne.

Teksternes komposition vil ofte minde om skønlitterære teksters, med en begyndelse, en midte og en afslutning.

 For læseren vil formålet med at læse en berettende tekst ofte være at få indblik i begivenhederne i den rækkefølge, de bliver fortalt i. Jeg vil derfor lære eleverne at benytte følgende læseforståelsesstrategier som hjælp til deres læseforståelse:

 

• Tidslinje
• Kolonnenotat
• Tekstproblemløsning

 

Fra i år vil eleverne støde på en lang række centrale ord og begreber, som det er vigtigt, de forstår og husker. Jeg vil derfor lade eleverne lave en fagets ordbog, som vi fylder ord i, efterhånden som de dukker op. Derudover vil hvert forløb afsluttes med meget åbent formulerede opgaver fra min side, hvor eleverne selv skal formulere længere svar.

 

Ved årets afslutning gennemfører alle tre klasser et projektforløb, som jeg vil kæde sammen med historie, således at eleverne gradvist vænner sig til at udfærdige problemformuleringer og arbejde projektorienteret.

 

Eksempel fra matematik på 7. Årgang

Eleverne har arbejdet med faglig læsning i matematik siden 4. Klasse. De fleste af nedenstående områder er kendt stof eller velkendte metoder for eleverne. De er nævnt i tilfældig rækkefølge, og der arbejdes kontinuerligt med det i timerne.

Jeg vil fortsat arbejde med at aktivere elevernes forhåndsviden om emnet, inden vi går i gang med et nyt kapitel i bogen. Bladre kapitlet igennem med eleverne – hvad ved vi i forvejen? Hvad skal vi lære? Eventuelt som brainstorm eller tankekort.

 

Eleverne har siden 5. Klasse arbejdet med procesnotater i forbindelse med tekstopgaver i matematik. Jeg oplever, at en del af dem synes, det er mere besværligt end givtigt, så jeg kunne godt tænke mig i år at få dem til at forbedre procesnotaterne og selv lave en ny form, som bliver mere brugbar for den enkelte.

Jeg vil fortsat lade eleverne lave deres egne guldkornsider efter hvert emne. Siderne gemmes i et plasticchartek og fungerer som elevernes egen matematikordbog, hvor de tegner, forklarer, fortæller og giver eksempler på de vigtigste begreber.

Jeg kunne godt tænke mig at indføre, at vi i klassen hængte plancher op med relevante ord i perioden med emnet. Jeg ved endnu ikke helt, hvordan jeg har tænkt mig det, og om det er mig eller eleverne, der skal lave dem.