Læsning i
dansk
Læsning i dansk
Hvor meget skal eleverne egentlig læse i deres fritid? Hvor svære skal teksterne være? Hvor hurtigt bør eleverne kunne læse på de enkelte årgange? Det er primært disse spørgsmål, vi tager fat på i det efterfølgende.
Hvor meget skal elever læse?
De fleste af os, hvis ikke alle, beder vores elever om at læse derhjemme hver dag. Gerne mellem 15 og 30 minutter dagligt. Det er en god idé, da det er med læsning, som med så meget andet – man bliver kun god til det, hvis man øver sig. Denne del af vores incitament for at få eleverne til at læse meget derhjemme har altså at gøre med decideret læsetræning.
Men hvad så, når eleverne har opnået en fuldstændig automatiseret afkodning; skal de så ikke læse mere derhjemme? Jo, selvfølgelig skal de det. For målet med frilæsning bør ikke alene være med træning for øje – de gode læsefærdigheder giver eleverne mulighed for at læse en masse bøger, og det medfører forhåbentlig store læseoplevelser. Store læseoplevelser giver eleverne lyst til at læse videre, læse flere bøger og få flere oplevelser.
Udover at blive dygtige læsere og at få store læseoplevelser, så vil elever, der læser meget, ligeledes opnå, at deres viden om verden, viden om sprog, ordkendskab, viden om tekster, evne til at drage følgeslutninger øges. Jo mere de læser, jo dygtigere bliver de. Elever der læser meget og hyppigt, bliver meget ofte også gode til selv at skrive. Og de får lyst til at skrive.
Der er således rigtig mange gode grunde til, at eleverne skal læse i deres fritid – og gerne blive ved med det gennem hele livet. Denne proces skal nok lykkes for en del af eleverne, men mange af os har formodentlig erfaret, at det kan være svært at få alle elever med i denne udvikling. De får ikke lige læst derhjemme hver dag.
Det er ikke altid, at forældrene er opmærksomme på vigtigheden af at få læst dagligt derhjemme. Ofte prioriteres ”lektierne” højere end frilæsningen. Efter vores opfattelse er den daglige læsning derhjemme lige så meget en lektie, som matematikstykkerne. Denne indgangsvinkel til frilæsningen skal smitte af på både eleverne og deres forældre.
Et læsebarometer er en enkel måde, der kan hjælpe eleverne og læreren med at holde styr på, om der bliver læst, hvad der bliver læst – og hvor meget der bliver læst. Det kan gøres på mange måder, men én fremgangsmåde kunne være:
-
Hver elev har sit eget læsebarometer siddende i en mappe i klassen
-
Én gang om ugen, fx i en bibliotekstime, udfylder eleverne læsebarometeret for den pågældende uge
-
Til skole-hjem samtalen tages læsebarometeret med. Det er en god måde at dokumentere over for forældrene, hvordan det står til med læseindsatsen i fritiden, og om der eventuelt er noget, der skal rettes op på.
Læsebarometeret er også et redskab, der kan være med til at sikre progression i elevernes fritidslæsning, hvis de bruges kontinuerligt gennem elevens skolegang. Eksempler på læsebarometre for 4. – 8. Årgang kan downloades ved at klikke på linkene her til højre.
Læsehastighed
Teksters sværhedsgrad
Der er mange og varierede opfattelser af, hvor svære tekster skal være for eleverne på de enkelte årgange. Vi har valgt at tage udgangspunkt i de retningslinjer, der anvendes af forskerne bag LUS systemet. Vi er opmærksomme på, at der bestemt er en hel del parametre, LIX-tallet ikke tager højde for, men så længe vi netop er opmærksomme på det, giver LIX-tallet trods alt en god fornemmelse af teksters sværhedsgrad.
Skematisk kan vores idé om en progression i teksternes sværhedsgrad illustreres, som vist i tabellen i højre side.
LIX-tallene er absolut kun vejledende. Der kan være store forskelle mellem de enkelte klasser og eleverne i den enkelte klasse. Teksterne bør altid tilpasses den enkelte elev. Som udgangspunkt synes vi det er en god metode, at sikre sig, at eleven kan læse mindst 96 % af ordene i en tekst helt uden problemer. Det er nemt at kontrollere. Tæl 100 ord op i teksten og lad eleven læse denne tekstdel højt. Hvis eleven har problemer med mere end 4 ord, så er teksten for svær.
Læsehastighed
En elevs læsehastighed er som udgangspunkt ikke nær så vigtig, som elevens læseforståelse. Når det er sagt, så må vi også sige, at læsehastigheden bestemt ikke er ligegyldig. En elev der afkoder hurtigt og effektivt, vil have større overskud til at fokusere på indholdet af det læste.
Som udgangspunkt synes vi, det er en god idé at måle elevernes læsehastighed for eksempel 2 gange om året. Dels giver det læreren en god fornemmelse af elevernes standpunkt og udvikling, men det gør det også tydeligt for eleverne, at bare fordi de har lært at læse, så betyder det ikke, at de ikke kan blive bedre til det. De skal blive ved med at læse meget derhjemme – gennem hele deres skolegang.
Som et vejledende udgangspunkt har vi valgt at sætte vores forventninger til elevernes læsehastighed på de enkelte årgange således:
NB: Det kan have stor betydning, hvilken tekstgenre der vælges til en test af læsehastigheden. En fantasytekst, som fx Den kløvede mand, er så tilpas mærkværdig i handlingen, at eleverne helt automatisk sætter tempoet ned, for at forstå begivenhederne. Det er et godt tegn – det viser, at eleverne har en aktiv læseindstilling, men det gør også teksten mindre velegnet til måling af læsehastighed.
Links
Læsebarometre til download
Her kan du downloade eksempler på læsebarometre til direkte brug på 4. – 8. årgang. Læsebarometre kan sagtens bruges på alle årgange, vi har bare valgt at fokusere på disse årgange. Det skyldes, at mange resultater af læsetests på vores skole har vist, at eleverne egentlig klarer sig rigtig fint i de små klasser, men når de kommer på mellemtrinnet, så er der for mange, der holder op med at læse igen. Det vil vi gerne til livs. Vi har udeladt 9. årgang, da eleverne alligevel modtager så mange læselektier i fagene, at de på alle måder får læst tilstrækkeligt på denne årgang.
Sværhedsgrad efter klassetrin
-
4. klassetrin: LIX 20-25
-
5. klassetrin: LIX 25-30
-
6. klassetrin: LIX 30-35
-
7. klassetrin: > LIX 35
-
8. klassetrin: > LIX 35
-
9. klassetrin: > LIX 35
Hastighed efter klassetrin
-
4. klassetrin: 120-150 ord i min.
-
5. klassetrin: 150-170 ord i min.
-
6. klassetrin: 170-200 ord i min.
-
7. klassetrin: 200-225 ord i min.
-
8. klassetrin: 225-250 ord i min.
-
9. klassetrin: > 250 ord i min.
Sådan kan du måle læsehastighed
Vælg en tekst – fx på listen herunder, med en passende sværhedsgrad.
Informer eleverne om, at det er en læsehastighedstest. De skal læse så hurtigt, de kan, samtidig med at de ikke læser så hurtigt, at det går ud over deres forståelse af det læste. Der vil være kontrolspørgsmål til teksten ved endt læsning.
Lad klassens elever begynde samtidigt.
Lad eleverne læse i 5 minutter. Når du siger stop, sætter eleverne en tydelig lodret streg, der hvor de er kommet til.
Tæl de læste ord op og del tallet med 5 – så har du et resultat på, hvor mange ord i minuttet, dine elever læser.
Vi beklager meget, at teksterne i lang tid ikke har været tilgængelige - og heller ikke vil blive tilgængelige i den nærmeste fremtid.