Ord der giver spor

I problemløsning er det ofte de små ord, kan kan give os et spor til hvordan vi skal løse en given opgave.

 

Derfor må vi undervise vores elever i at opdage disse ord og afkode hvilket matematisk spor det giver. Med spor menes der ord, der  ofte kan lede os i retning af, hvilken regningsart vi skal benytte for at løse opgaven, eller om der er særlige detajler i forbindelse med resultatet, vi skal være opmærksom på - fx omregning af enhed.

 

Nedenfor ses nogle eksempler på spor i matematikopgaver:

 

Eksempel 1

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvor stor er højdeforskellen mellem C og D?

 

Netop ordet forskellen indikerer, at vi skal bruge subtraktion for at løse opgave. Da vi skal finde en forskell mellem to tal. 

Eleverne kan altså med fordel skrive sig bag øret, at når de møder ordet forskel - eller opgaver, hvor ordet ikke er direkte nævnt, men kunne stå i stedet for, så skal de benytte subtraktion.

 

Eksempel 2

 

 

 

 

 

 

 

 

Her er det ordet tilsammen, der indikerer, at vi skal benytte os af addition. Da vi skal finde det samlede tal/beløb.

Eleverne skriver sig bag øret, at opgaver med ordet tilsammen eller opgaver, hvor de skal finde det samlede beløb/sum kan løses via addition.

 

Eksempel 3

En 7. klasse har besluttet sig for at lave pandekager med is.

 

Klassen blev enige om, at der skal være 1 liter is pr. fire elever.

Hvor mange ml is beregner de til hver?

 

I opgaven her er det ordene hvor mange til hver, eleverne skal fokusere på. Når ordene indikerer, at et større belød skal deles, så der er noget til hver enkelt, så benytter vi division.

 

Derudover skal eleverne i denne opgave være opmærksom på enhederne - liter/ml. Vi må nødvendigvis lære vores elever, at de skal omregne, når de i oplysningerne møder én enhed og bliver bedt om at svare i en anden enhed.