Den nye målstruktur i Forenklede Fælles Mål

Eleverne skal stifte bekendtskab med aktuelle politiske debatter. Undervisningen skal tage udgangspunkt i de politiske partiers placering i forhold til hinanden, hvor partierne kan placeres både på en klassisk højre-venstre akse ud fra deres ideologi og fx holdning til den offentlige sektor - og på en værdipolitisk akse, hvor partierne kan placeres efter deres standpunkter på fx indvandrerpolitikken.

Eleverne skal kunne diskutere partiernes placering i forhold til hinanden og være bevidst om, at disse placeringer ikke er endegyldige.

Undervisningen skal fokusere på, at eleverne opnår viden om, at politiske ideologier indeholder en analyse af samfundet, en beskrivelse af mål for samfundsudviklingen og en teori om, hvordan samfundet kan nå målet.

Klassiske ideologier som socialisme, liberalisme, konservatisme og socialliberalisme skal indgå.

Eleverne skal endvidere opnå viden om forskellen mellem politiske grundholdninger og mærkesager og få forståelse af, hvordan ideologier, grundholdninger og mærkesager har betydning for de politiske partier.

4. OG SÅ...

Nu ved du, hvad dine læringsmål for forløbet er. Så er tiden kommet til at finde materialer til forløbet.

Din planlægning tager altså udgangspunkt i fagets mål - ikke i det indhold, der er i skolens grundbøger til faget.

Bemærk i øvrigt, at når du har lavet læringsmål for klassen kan det være nødvendigt derudover at lave variationer af målene, så du rammer et realistisk niveau for alle dine elever.

DEN NYE MÅLSTRUKTUR

Der er overordnet tre elementer i Forenklede Fælls Mål, som det er nødvendigt at sætte sig ind i.

Samlet målstruktur

Her kan du se fagets samlede målstruktur, herunder kompetenceområder, kompetencemål, og de færdigheds- og vidensmål, der markerer skridt på vejen mod opnåelse af kompetencemålene.

Læseplanen

Her uddybes og præciseres fagets mål, og fagets progression gennem trinforløbene tydeliggøres. Læseplanen kan hjælpe i processen med at udarbejde læringsmål.

Vejledningen

I vejledningen kan du læse en uddybende beskrivelse af fagets kompetenceområder, du kan se, hvordan man kan gribe opgaven med læringsmålstyret undervisning an - og meget mere.

1. DET NYE MÅLHIERARKI

FX I SAMFUNDSFAG

Kompetenceområder

Kompetenceområder beskriver de overordnede kompetencer, eleverne skal opnå gennem undervisningen i faget. Kompetenceområderne er gennemgående for hele fagets forløb..

Kompetencemål

Der er ét kompetencemål for hvert kompetenceområde. Kompetence-målene angiver i hvilket omfang eleverne skal opnå den givne kompetence. Kompetencemålene gælder for et helt trinforløb (fx to klassetrin).

Færdigheds- og vidensområder

Hvert kompetenceområde er delt ud i et antal færdigheds- og vidensområder. Disse skal ses som delelementer af kompetenceområdet.

Færdigheds- og vidensmål

Hvert færdigheds- og vidensområde er (som regel) delt op i to faser. Faserne er ikke nødvendigvis det samme som klassetrin - de indikerer en progression for det pågældende område.

Hver fase har ét færdighedsmål og ét vidensmål.

Please reload

Kompetenceområder

Politik

Økonomi
Sociale og kulturelle forhold
Samfundsfaglige metoder

Kompetencemål

For politik

Eleven kan tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og globalt og komme med forslag til handlinger

Færdigheds- og vidensområder

For politik

Demokrati
Det politiske system, retsstat og rettigheder
Politiske partier og ideologier
Medier og politik
EU og Danmark
International politik

Færdigheds- og vidensmål

For politiske partier og ideologier

Færdigheder

Fase 1: Eleven kan identificere ideologisk indhold i politiske udsagn og beslutninger
Fase 2: Eleven kan analysere den aktuelle parlamentariske situation og partiernes indbyrdes placering

Viden

Fase 1: Eleven har viden om politiske ideologier og grundholdninger
Fase 2: Eleven har viden om politiske partier, deres grund-holdninger og mærkesager

Please reload

3. LÆRINGSMÅL

Så er du klar til at lave læringsmål

Nu har du klarhed over områdets færdigheds- og vidensmål og disses uddybninger og præceseringer i læseplanen. Alt dette skal yderligere konkretiseres i læringsmål.

For området Politiske partier og ideologier kunne et undervisningsforløb i 9. klasse (her sidestillet med fase 2) tage udgangspunkt i følgende læringsmål:

Eleverne kan

nævne de danske politiske partier, der er repræsenteret i Folketinget
nævne de mest fremherskende ideologier i dansk politik
navngive de politiske ledere af partierne
forklare indholdet af de mest fremherskende ideologier i dansk politik
klassificere partierne efter tilhørsforhold i hhv. regering og opposition
redegøre for politiske partiers mærkesager
illustrere partiernes indbyrdes relation via en klassisk højre-venstre akse
illustrere partiernes indbyrdes relation via en værdipolitisk akse
analysere politiske udsagn og beslutninger og uddrage ideologisk indhold
påvise en sammenhæng mellem partiers førte politik og den bagvedliggende ideologi
sammenligne politiske partier og finde forskelle mellem dem
diskutere de politiske partiers relative placeringer på de politiske akser
vurdere politiske partiers troskab mod deres ideologier
fortolke årsager til, at partier bryder med deres ideologi ind imellem
opfinde deres egne partier på baggrund af en eksisterende ideologi
udforme deres egne partiers politik på udvalgte områder
planlægge og gennemføre en pressekonference, hvor de redegør for deres partiers politik

Læringsmålene herover følger et ganske bestemt mønster. De begynder med det simple, måske på forhånd lidt kendte, og udvikler sig til det mere komplekse og formodentlig ukendte for eleverne. Læringsmålene er forsøgt tilpasset til Blooms taksonomier. Se en udførlig gennemgang af alt dette ved at klikke på læringsmål i menuen herover.