Undervisningsministeriet

 

Vidensportalen

 

Nationalt videnscenter for læsning

Se et virkelig godt eksempel på, hvordan Blooms taksonomi kan bruges i arbejdet med læringsmål. Eksemplet er fra Vedbæk skole, og læreren hedder Bettina Grønning.

 

I videoen følger man en 7. klasse i et forløb i dansk, der handler om billedanalyse. Læreren har lavet læringsmål for forløbet, som eleverne har i deres mapper. Den enkelte elev vurderer løbende sin læring i forhold til målene.

 

Metoden faciliterer elevinddragelse og undervisningsdifferentiering.

 

Det følger af folkeskolelovens §18, stk. 4, at den enkelte elev skal inddrages i processen med at fastsætte de mål, eleven skal arbejde hen imod. 

 

Da eleverne har forskellige forudsætninger for at nå målene, indebærer kravet om passende læringsudfordringer for alle, at der undervisningsdifferentieres. 

 

Læreren skal være opmærksom på, hvor langt den enkelte elev er på vejen mod opfyldelse af læringsmålet - og hjælpe eleven dér.

 

HVORDAN GØR MAN?

 

Inspireret af eksemplet fra Vedbæk Skole (se videoen herover) kunne en måde at sikre elevinddragelse og diffenrentiering være, at læreren formulerer målene efter Blooms taksonomi og giver dem til eleverne. Det er så op til den enkelte elev, i hvilken grad målopfyldelsen skal efterleves.

Opbygning af modellen

Blooms taksonomi angiver en klassi-ficering af forskellige typer af kvalifi-kationer og kompetencer. Modellen findes efterhånden i mange varianter. Vores model tager udgangspunkt i den reviderede udgave fra 2000, udformet af Lorin Anderson.

 

Modellen indeholder seks kognitive kategorier for læring. Det er omdiskuteret, om de nederste trin er en forudsætning for at nå de øverste trin, men modellen er oprindeligt tænkt sådan, og det giver efter vores overbevisning god mening at eleverne er nødt til at tilegne sig viden inden for et område, før de kan udfolde deres kreativitet. 

 

I forbindelse med fremstilling af læringsmål for et undervisningsforløb, vil det være oplagt at formulere mål, der rammer ind i alle niveauer af modellen - fra det simple, kendte til det komplekse og ukendte. På den måde vil de lærings-mål, der fremstilles, anspore til undervisningsdifferentiering.

EN FREMGANGSMÅDE

Eksemplet fra samfundsfag

Hvis vi fortsætter med eksemplet fra samfundsfag (se evt. under menupunktet struktur), kunne en fremgangsmåde være:

 

1. Læreren sikrer sig at opbygge læringsmål, der er tilpasset Bloomstaksonomi ved hjælp af et ark, der kunne se ud, som vist herover (klik på lærerark for at se en stor version)

2. Herefter laves en version til eleverne, hvor taksonomierne evt. er fjernet. (klik på elevark herover for at se en stor version)

3. Eleverne marker ved begyndelsen af forløbet først, hvad de ved om læringsmålene i forvejen. Herefter markerer de, i hvor høj grad de ønsker deres målopfyldelse med en streg et sted på skalaen

4. Undervejs i forløbet vender eleverne tilbage til læringsmålskemaet og markerer med farver, når de har lært noget nyt.