Udgangspunktet for vores læsesyn

Ehris interaktive læsemodel er fundamentet for vores forståelse af, hvad læsning er. Som modellen illustrerer, er læsning en kompleks færdighed. Derfor er det også nødvendigt, at alle fag giver en hånd med. Alle fag må bidrage til udviklingen af elevernes læsekompetence. Af læsepolitikken fremgår det, hvordan vi mener, det kan lade sig gøre.

En del af den interaktive læsemodel

Læserens viden om verden har betydning for hans udbytte af en læst tekst. Lidt abstrakt kan man forestille sig læserens viden som struktureret i skemaer. Enhver tekst kan ses som en invitation til læseren om at aktivere en række skemaer. Ved læsning aktiveres skemaer, som hjælper læseren til at organisere det læste, og efter læsningen hjælper skemaerne læseren til at huske det læste. Hvis teksten indeholder viden, læseren allerede er i besiddelse af i forvejen, aktiveres mange skemaer – det vil være let for læseren at forstå indholdet af teksten. Hvis alt indholdet i en tekst derimod er helt nyt for læseren, og måske tillige beskrevet i et sprog, læseren ikke er vant til, kan han komme i et situation, hvor næsten ingen skemaer aktiveres. I et sådant tilfælde får læseren et meget lille udbytte af det læste.

Til viden om verden hører også evnen til at kunne drage følgeslutninger (at danne inferenser). Et eksempel:

Jonas var inviteret til Louises fødselsdag. Han spekulerede på, om han havde råd til en god bog. Han gik ind på sit værelse og rystede sparegrisen, den gav ingen lyd fra sig. Jonas satte sig tungt ned på sin seng.

Der står ingen steder i denne tekst, at Jonas ikke har råd til at købe en bog, og at det gør ham trist til mode. Det er læserens evne til at gå bag om tekstens eksplicitte udsagn, der er afgørende for udbyttet af læsningen.   

En del af den interaktive læsemodel

Læserens viden om sprog har også betydning for udbyttet ved læsning af en tekst. Ved syntaks menes tekstens opbygning. Rækkefølgen af leddene i en sætning kan varieres, og det har betydning for indholdet. Det er ikke lige meget, om drengen slår pigen – eller om pigen slår drengen. Det er ligeledes sværere at læse tekster med lange sætninger, end tekster med korte sætninger. Det er sværere at læse tekster med mange indskudte sætninger, end sætninger med få indskudte sætninger. Det er sværere at læse tekster med passivkonstruktioner end tekster uden disse.

Alt dette betyder ikke, at man som underviser helt skal undgå sådanne tekster i sin undervisning, men det betyder at man skal være opmærksom på disse forhold og tage højde for dem i sin undervisning.

Ved semantik menes tekstens indholdsmæssige betydning. Hertil hører læserens evne til at kunne følge den røde tråd gennem en tekst (kohærens) og læserens evne til eksempelvis at kunne gennemskue tekstbånd (kohæsion).

Ved pragmatik forstås enkeltords egentlige betydning i den sammenhæng, de optræder i. Tekster med mange lange og svære ord er sværere at læse end tekster uden disse ord. En tekst bliver også sværere at læse, hvis ord bruges i en anden sammenhæng – eller med en anden betydning, end det normalt er tilfældet. En søjle vil eksempelvis for de fleste være noget, man sætter i forbindelse med en flot gammel bygning, men for en matematiker er søjlen måske en del af et diagram.

En del af den interaktive læsemodel

Læserens viden om tekster har også betydning for den samlede læseforståelse. Det er vigtigt for læseren at kunne forudsige, inden for hvilken ramme teksten skal forstås. De fleste læsere har en forventning om, at hvis en tekst begynder med Der var engang, så vil resten af teksten holde sig inden for et mønster, der er kendt og forudsigeligt.

Genrebevidsthed giver en fornemmelse for, hvordan en tekst er bygget op, den vækker forventninger til, hvad der skal ske i teksten – og dermed en bedre forforståelse.

Formålet med en tekst danner grundlaget for en fornuftig opdeling i forskellige teksttyper. Fortællende, skønlitterære teksters formål har Astrid Lindgren beskrevet godt således: ”At læse bøger er at komme langt ud i verden og dybt ind i sig selv.” Informerende, faglitterære tekster har som oftest til formål at informere, instruere, klassificere, overbevise, berette eller forklare processer. Forskellene i teksternes formål betyder også forskelle i teksternes struktur og fortælleforhold. Læserens evne til at kunne gennemskue teksttypen har stor betydning for, hvilken læsemåde og hvilke læseforståelsesstrategier det vil være hensigtsmæssigt at anvende – og dermed stor betydning for den samlede forståelse af det læste.

En del af den interaktive læsemodel

Bogstav-lyd kendskabet har direkte med afkodningsfærdigheden at gøre. Hvis læseren skal bruge for megen energi på at afkode, går det ud over den centrale, meningsskabende funktion.

En del af den interaktive læsemodel

Læserens ordkendskab har naturligvis stor betydning for udbyttet af læsningen. Ved ordbilleder forstås den egenskab ved afkodningen, der sætter læseren i stand til at genkende hyppigt anvendte ord alene ved ordets udseende. Det er også helt selvfølgeligt, at en læser med et stort ordforråd får et markant større udbytte af en tekst, end en læser med et lille ordforråd.

En del af den interaktive læsemodel

Læserens hukommelse for tekst deles almindeligvis i en arbejdshukommelse og en langtidshukommelse. Arbejdshukommelsen bruges til at holde den røde tråd i en tekst. En læser, der finder en tekst uinteressant, skal bruge meget mere energi for at få noget ud af teksten, end en motiveret læser skal. Langtidshukommelsen bruges til at trække paralleller til andre tekster af samme type – eller med samme indholdsområde, som læseren tidligere har stiftet bekendtskab med.

En del af den interaktive læsemodel

Læserens metabevidsthed har meget stor betydning for udbyttet af læsningen. Ved metabevidsthed forstås læserens opmærksomhed på egne tankeprocesser, bevidsthed om hvornår man forstår det, man læser – og hvordan man ændrer strategi, hvis man ikke forstår det, man læser. En læser med en aktiv læseindstilling får et markant større udbytte af en tekst, end en læser, der bare afkoder derudaf.

Alle disse dele, der har betydning for læserens samlede udbytte af læsningen, er man som underviser nødt til at tage højde for i undervisningen. Det er derfor absolut nødvendigt at der undervises i læsning i alle boglige fag.