top of page

Fokus på

beskrivende tekster

Beskrivende tekster kan optræde i stort set alle fag, men de er meget typiske i fag som biologi, geografi, natur/teknik, fysik/kemi og samfundsfag. Beskrivende tekster optræder bl.a. inden for genrer som pjecer og oversigtsartikler.  

Beskrivende teksttype
Beskrivelser

Den beskrivende teksttype 

 

Formålet med denne teksttype er at beskrive, hvordan noget er indrettet, ser ud, er bygget op, består af eller lignende. Teksterne indledes ofte med en klassificering, som fx geder er pattedyr. Dernæst følger en beskrivelse af fænomenerne:

•    Deres karakteristika
•    Dele og deres funktion
•    Vaner, adfærd og funktioner

Formålet for læseren vil derfor typisk være, at forstå og kunne gengive hvordan dette (noget) er indrettet. Følgende notatteknikker kan med fordel benyttes (Klik på navnet for at se et eksempel): 

 

 

Kendetegn for beskrivende tekster

  • Teksterne beskriver, hvordan noget er indrettet - eller hvad noget består af/indeholder
     

  • Der indledes ofte med en klassificering
     

  • fænomenet beskrives

    • vaner

    • udseende

    • adfærd

    • bestanddele

  • Der skrives i nutid
     

  • Bindeordene er ikke tidsbestemte

Please reload

Et eksempel på en beskrivende tekst

(Fra Liv og religion 4 af Cartsen Bo Mortensen m.fl., Gyldendal)
 
Bibelen - mange små bøger

Bibelen består af en hel masse mindre bøger. For det første er den delt op i to store testamenter. Testamente betyder ‘aftale med Gud’. Den kristne Bibel indeholder en gammel og en ny aftale med Gud.

 

Hvert testamente består af mange små bøger. I Det Gamle Testamente er der 39 mindre bøger, og i Det Nye Testamente er der 27. 

 

De vigtigste bøger i Det Nye Testamente er de fire fortællinger om Jesus’ liv, død og opstandelse. Disse bøger kaldes evangelier. Evangelium betyder ‘det glade budskab’. De fire bøger skal altså fortælle det glade budskab om Jesus.

 

Til sammen kalder vi alle disse skrifter for Bibelen. Ordet Bibel betyder ‘bøgernes bog’. De men- nesker, der lavede Bibelen, kaldte den bøgernes bog, fordi de syntes, det var den vigtigste bog i verden. 

 

I Bibelen kan man læse om, hvordan Gud skabte verden og straffede mennesker, når de ikke levede, som han havde befalet. Man kan også

læse om, hvordan Gud udvalgte et særligt folk – det var israelitterne. Og om hvordan han hjalp dem ud af deres fangenskab i Egypten, så de kunne få deres eget land.

 

Alle disse historier står i den første del af Bibelen, som kaldes Det Gamle Testamente. Det er den del af Bibelen, som de kristne har fælles med jøderne.

 

I den anden del af Bibelen hører vi om, hvordan Jesus blev født og voksede op. Og om hvordan han som voksen gik rundt i Israel og fortalte om Guds rige.

 

Undervejs på sin rejse helbredte Jesus mange mennesker. Det gjorde han for at hjælpe dem, men også for at vise, hvor godt der er i Guds rige. Han fortalte også mange historier. De skulle vise, hvordan han ville have mennesker til at leve deres liv.

 

Efter at have gået rundt og fortalt om Gud i tre år, blev Jesus taget til fange og slået ihjel. 

 

Det skete, fordi de jødiske præster mente, at han gjorde jøderne forvirrede med sin snak om Gud.

 

Jesus blev pisket og hængt op på et kors til han døde. Men Bibelen fortæller, at han stod op fra graven tre dage efter sin død.

 

Efter historierne om Jesus er der en fortælling om kristendommens første tid. Den hedder Apostlenes Gerninger.

 

Derefter følger en hel masse breve. De er skrevet af en af de første kristne. Det var Paulus. Han skrev til menigheder rundt om i verden, fordi de gerne ville høre om Jesus og kristendommen. En menighed er en gruppe mennesker, som samler sig i et fællesskab, fordi de tror på det samme.

 

I sine breve forklarer Paulus, hvad det var Jesus mente, når han snakkede om kærligheden som det vigtigste i livet.

 

Til sidst i Det Nye Testamente er der en beretning om, hvad der vil ske, når jorden går under. 

 

bottom of page