Argumentationsmodellen 

 

Et argument er først et argument, når det indeholder information, som afsender søger tilslutning til, og argumentation, som afsender søger at vinde tilslutning med. Eller sagt på en anden måde; et argument skal indeholde både en påstand og en begrundelse for denne.

En argumentationsmodel kan være et rigtig godt redskab til at komme i dybden med diskuterende tekstgenrer, som for eksempel ledere, kommentarer, læserbreve, kronikker og partiprogrammer.

Helt grundlæggende ser modellen således ud:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Påstand: Afsenders overordnede synspunkt. Forsøges retfærdiggjort ved hjælp af de to øvrige dele af modellen. Påstanden findes ved at spørge: Hvad vil afsender have modtagers tilslutning til?

Begrundelse: Støtteinformation til påstanden – umiddelbart mere acceptabelt for modtageren, end påstanden. Begrundelsen findes ved at spørge: Hvad bygger afsender påstanden på?

Hjemmel: Et generelt synspunkt, der deles af afsender og modtager. Hjemmelen danner bro mellem påstand og begrundelse. Hjemmelen findes ved at spørge: Hvordan kommer man fra begrundelse til påstand?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

For de kvikke elever kan modellen udvides en hel del. Vi sætter nu tre nye elementer ind i modellen, nemlig en styrkemarkør, en rygdækning og en gendrivelse.

Styrkemarkør: Angiver styrkegraden af påstanden. Styrkemarkøren kan både dæmpe og forstærke påstanden. Styrkemarkøren findes ved at spørge: Hvor sikker er afsender på påstanden?

Gendrivelse: Knytter sig til styrkemarkøren og indikerer undtagelser for påstanden. Gendrivelsen findes ved at spørge: Hvilke undtagelser gælder for påstanden?

Rygdækning: Knytter sig til hjemmelen som yderligere dokumentation. Hvilke holdepunkter har afsender for den generelle regel i hjemmelen?