Læseforståelsesstrategier

Læseforståelsesstrategier

 

En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling, der kan udføres før, under og efter læsningen af en tekst med henblik på forskellige elementer af læseforståelsen. I det efterfølgende er vist en række forslag til anvendelsen af sådanne strategier.

Hukommelsesstrategier

Kan bruges til at repetere dele af teksten for bedre at kunne huske den
Tidslinje
Logskrivning
Kolonnenotat

Bruges til at strukturere begiven-heder i berettende tekster

Bruges til at strukturere begiven-heder i berettende tekster

Elevens egne tanker om det læste skrives ned undervejs

Referat

Lidt længere gengivelse af en tekst med tekstens egne ord og i tekstens rækkefølge.

Opsummering

Meget kort sammenfatning af det væsentligste i en tekst

Stikord

Find stikord i teksten, der efterfølgende kan bruges til at huske indholdet.

Resumé

Kort gengivelse af en tekst med egne ord og i selvvalgt rækkefølge.

Elaboreringsstrategier

Der kan bruges til at bearbejde den nye viden, så den bliver en del af læserens baggrundsviden
Emnekendskab
VØL-modellen
Periodekendskab
Læreroplæsning
Forfatterkendskab

Fælles samtale om det emne, teksten behandler

Tydeliggør hvad eleven lærer ved at læse teksten

Fælles samtale om den periode, handlingen finder sted i

God fælles forforståelse, hvis læreren læser højt i begyndelsen

Måske har nogle af eleverne læst andet af samme forfatter - fortæl

Ordkendskabskort

Svære, centrale ord og begreber gennemgås inden læsning påbegyndes

Paneldiskussion

Som den varme stol, men med mulighed for at få flere elever involveret i samme diskussion. Kan fx også bruges til at lade eleverne være personer fra forskellige tekster - eller måske fra forskellige perioder.

Genre- og teksttype

Hvis genren er kendt af eleverne, så lad dem genopfriske genrekendetegnene, før læsningen begynder. Kendte og forventelige strukturer hjælper på læseforståelsen

Den varme stol

En elev er en person fra teksten, andre elever stiller spørgsmål

Overvågningsstrategier

Der kan bruges til at evaluere læserens egen forståelse af det læste
FARAO-læsning

Eleverne læser i grupper. Hvert medlem i gruppen har en opgave. Bruges normalt til faglig læsning, men den kan sagtens bruges til skønlitteratur også. Se eksempel under notatteknikker.

Rollelæsning

Metoden sikrer, at alle forstår hvert afsnit, før der læses videre. Mest relevant ved tekster, der er sprogligt svære for eleverne. Der er fire roller - en oplæser, en referent, en overskriftsmester og en sammenhængsmester. Oplæseren læser første afsnit. Referenten giver et referat af det vigtigste indhold. Overskriftsmesteren finder en dækkende overskrift, som alle skriver ned. Sammenhængsmesteren forklarer sammenhængen med det forudgående eller prøver at forudsige, hvad der følger. Rollerne skifter mellem eleverne ved næste afsnit.

Titlens betydning
Find vigtigt sted
VØL-modellen
Oplæsning
Stil nysgerrighed

Lad eleverne komme med forudsigelser ud fra titel eller kapiteloverskrifter

Tvinger eleverne til at indtage en aktiv læseindstilling

Tydeliggør hvad eleverne lærer ved at læse teksten

God fælles forforståelse, hvis læreren læser højt i begyndelsen

Giv eleverne evt. opgaver før de går i gang med at læse

Tip en tekst

Læreren laver på forhånd en tipskupon med sande og falske udsagn fra teksten, der skal læses. Eleverne gætter og retter til under læsning - eller samlet gennemgang efter endt læsning.

5 spørgsmål

Læs teksten og find 5 spørgsmål, som du mener, det er vigtigt at få svar på, sådan at du synes, du har forstået teksten fuldt ud. Diskuter besvarelsen af de 5 spørgsmål med en eller flere kammerater.

Spørgsmål til teksten

Led og find: Svaret finder vi et bestemt sted i teksten (på linjerne)

1.

2.

Led og tænk: Svaret finder vi flere steder i teksten (mellem linjerne)

1.

2.

Tænk: Svaret findes ikke direkte i teksten, der findes ikke et bestemt svar. Vi må reflektere, bruge vores viden om verden og om andre temaer (ud over linjerne)

1.

2.

Organisationsstrategier

Der kan bruges til at skabe overblik over indholdet af en tekst
Mindmap

Bruges til at strukturere indholdet i beskrivende tekster, fx taksonomier.

Dobbeltnotat

En kolonne, hvor eleverne skriver ned, hvad der sker på linjerne, en kolonne, hvor eleverne skriver ned, hvad der sker mellem linjerne - og en kolonne, hvor de skriver ned, hvad de synes om det. Tvinger læseren til at nærlæse - skal kun laves over korte tekststykker.

Kompositionsdiagram

Bruges til at strukturere indholdet i beskrivende tekster, fx taksonomier.

Årsag-følge kort
Kolonnenotat
Tidslinje
Procesnotat
Venn-diagram

Bruges til at gennemskue led i forklarende tekster

Bruges til at strukturere indholdet i berettende tekster

Bruges til at strukturere indholdet i berettende tekster

Velegnet til tekststykker i matematik

Velegnet til sammenligninger i fx diskuterende tekster

Titlens betydning

God øvelse til at vise læseforståelse, hvis ikke kapitlerne har overskrifter i forvejen. Kan også bruges til faglige tekster, hvor hvert afsnit fx gives en overskrift.

Tekstproblemløsning

Bruges til at gennemskue struktur i diskuterende tekster, men kan også bruges i berettende tekster som et problematiserende værktøj.