Undervis.dk

Faglig læsning

  • Læsepolitik

  • Faglig læsning

  • Læsning i fagene

  • Forenklede Fælles Mål

  • Kurser

  • Kontakt os

  • Mere

    Fokus på

    forklarende tekster

    Forklarende tekster optræder i stor stil i fag som biologi, geografi, fysik/kemi og samfundsfag, men de findes inden for alle fag.

    Typiske genrer for forklarende tekster er for eksempel gør-det-selv bøger, pjecer og rapporter.

    Forklarende teksttype
    Forklaringer
    Berettende tekster
    Beskrivende tekster
    Tilbage

    Den forklarende teksttype 

     

    Formålet med en forklarende tekst er at forklare processer.  Teksterne indledes ofte med et udsagn, der introducerer emnet – som fx Sommerfugle udvikler sig gennem en række forskellige stadier.

    Herefter følger typisk en række logiske trin, der forklarer, hvordan eller hvorfor noget sker. Dette fortsætter til forløbet er afsluttet, eller den endelige tilstand er udviklet.

    For læseren vil læseformålet derfor ofte være at forstå og kunne forklare processerne, der præsenteres i teksten.

    Notatteknikkerne i boksen til højre kan med fordel benyttes (klik på navnet for at se et eksempel).

     

     

    Instruerende tekster
    Diskuterende tekster

    Kendetegn for forklarende tekster

    • Teksterne beskriver processer - eller forklarer, hvordan noget sker
       

    • Teksterne indledes ofte med et udsagn, der introducerer emnet
       

    • Dernæst beskrives logiske trin for, hvordan eller hvorfor noget sker
       

    • Teksterne er skrevet i nutid med tidsangivelser som fx så, dernæst og efter
       

    • Teksterne indeholder kausale bindeord, som fx fordi, derfor, ergo eller altså

    Please reload

    Notatteknikker
    • overgangsnetværk

    • årsag-følge kort

    Et eksempel på en forklarende tekst

    (Fra Bios A, grundbog udgivet af Gyldendal)
    Fordøjelsen
    Det begynder i munden

    Kroppen skal bruge energi. Det får den

    gennem den mad, vi spiser. Energien bliver

    brugt til at holde alle kroppens funktioner i

    gang. Der skal energi til at tænke, bevæge

    sig, formere sig og holde hjertet i gang. 

     

    Fordøjelsen af maden begynder i munden.

    Her findeles maden ved, at vi tygger den i mindre stykker. Nogle tænder er gode til at

    skære føden over, mens andre tænder er

    gode til at tygge. I munden udskilles der enzymer. De findes i spyttet, og de spalter sukkerstoffer til mindre bestanddele. Det kan være stivelse i brød, som bl.a. spaltes til druesukker. Når maden er tygget grundigt, synkes den som en fødebolle. Den må ikke komme ned i lungerne, da man så vil blive

    kvalt. Derfor er der en lille klap nede i halsen, som lukker af for luftrøret, når maden synkes. Denne klap hedder strubelåget. 

     

    Syre i maven

    I mavesækken udskilles en stærk syre, som hedder saltsyre. De fleste har prøvet at få

    syren i munden og i næsen, når de kaster op. Kommer opkastet op i næsen, svider det, fordi slimhinderne i næsen ikke kan tåle syre.

     

    Der er dog en god grund til, at vi har syre i mavesækken. Der findes bakterier i vores mad, som ikke må komme videre ned i tarmene. De skal dræbes, og det gør mavesyren. Nogle gange overlever bakterierne og skaber problemer i maven. De fleste bliver heldigvis dræbt, og fordøjelsen kan foregå nor- malt. I mavesækken udskilles der også enzymer – de spalter proteinerne i den mad, man har spist.

    Mavesækkens væg er beklædt med muskler. Når de trækker sig sammen, æltes maden med væsken i maven. 

     

    Tolvfingertarmen

    Efter at have været i mavesækken kommer maden ind i tolv- fingertarmen. Den hedder sådan, fordi den er lige så lang, som tolv fingre er brede – omkring 20-25 cm. I tolvfingertarmen er der en udførselsgang fra bugspytkirtlen og fra galdeblæren. Fra bugspytkirtlen udskilles bl.a. et enzym, som spalter fedt. Enzymet spalter fedtet i mindre bestanddele, som senere kan optages gennem tyndtarmens vægge og komme ud i blodet. Enzymet får hjælp af saft fra galdeblæren. Herfra kommer galde, der er vigtig for fordøjelsen af fedt. 

     

    Tyndtarmen
    Efter tolvfingertarmen kommer maden over i tyndtarmen. Den er ca. 4 meter lang og lidt tykkere end en haveslange. På indersiden sidder millioner af små tarmtotter, der alle har blodårer, som optager stofferne i den opløste mad. De mange tarmtotter betyder, at tyndtarmen har en overflade, der er større end et almindeligt hus – ca. 250 m2. Tyndtarmen har altså et meget stort areal, som den kan optage føden gennem. Fedt, sukker og protein, som nu er spaltet i bittesmå bestanddele, passerer gennem tarmvæggen og ind i blodkarrene. Nu kan stofferne transporteres med blodet derhen i kroppen, hvor der er brug for dem. 

     

     

     

    Tyktarmen

    Når maden har passeret gennem tyndtarmen, kommer den videre til tyktarmen. Den er 2-3 gange så tyk som tyndtarmen, og den ligger i en bue omkring tyndtarmen. Føden bevæges frem og tilbage i tyktarmen, så den æltes godt.

     

    I tyktarmen lever der en masse bakterier. De hjælper til med at nedbryde maden helt – men udvikler gennem deres aktivitet en række gasser, der kommer ud som prutter. Bakterierne udvikler gasser, bl.a. svovldioxid, som lugter fælt.

     

    I tyktarmen optages der også vigtige vitaminer fx K-vita- min, der er nødvendigt, for at blodet kan størkne – koagulere. Udover vitaminer optages også vand. Føden har indtil nu lignet suppe. Men for at vi ikke skal miste for meget væske, optager tyktarmen nu en masse vand. Derved får afføringen en fast konsistens. 

     

    Endetarmen

    Til sidst når maden frem til endetarmen. Her opbevares afføringen, indtil der er så meget, at det trykker på tarmen. Så véd man, at det er tid til et besøg på toilettet. Her slapper man af i den ringmuskel, som holder på afføringen i endetarmen, og afføringen presses ud. Maden er nu blevet fordøjet, og vi har optaget de stoffer, som vi skulle bruge. Resterne er ufordøjelige fibre, døde tarmceller og tarmbakterier samt galdefarvestoffer.

    Madens vej gennem fordøjelsessystemet tager normalt 12- 36 timer. 

     

     

    LÆSEPOLITIK

    Læsesyn

     

    Læseforståelses-strategier

     

    Indskolingen

     

    Mellemtrinnet

     

    Udskolingen

    TEKSTTYPER

    Fokus på...

     

    Berettende tekster

     

    Beskrivende tekster

     

    Forklarende tekster

     

    Instruerende tekster

     

    Diskuterende tekster

    NOTATTEKNIKKER

    Fokus på...

     

    Argumentation

     

    Begrebskort

     

    Billednotat

     

    FARAO-læsning

     

    Kolonnenotat

     

    Kompositions-diagram

     

    Læsehuskeliste

     

    Mindmap

    NOTATTEKNIKKER

    Ordkendskabskort

     

    Overgangsnetværk

     

    Procesnotat

     

    Stikord m.v.

     

    Tekstproblem-løsning

     

    Tidslinje

     

    Venn-diagram

     

    VØL-model

     

    Årsag-følge kort

    LÆSNING I FAGENE

    Matematik

     

    Biologi

     

    Natur/teknologi

     

    Geografi

     

    Fysik/kemi

     

    Historie

     

    Samfundsfag

     

    Kristendom

     

    Dansk

    FORENKLEDE FÆLLES MÅL

    Forsiden

     

    Ny målstruktur

     

    Læringsmål

     

    Læsning og skrivning

    © 2014  undervis.dk / Marie Korsgaard / Mette Baden Henriksen / Martin Holm