Undervis.dk

Faglig læsning

Fokus på

berettende tekster

Den berettende teksttype optræder ofte i historiske tekster – og dermed ofte i faget historie. Berettende tekster er typiske for genrer som biografier, selvbiografier og baggrundsartikler.

Beretninger

Den berettende teksttype

Formålet med en berettende tekst er at genfortælle begivenheder – enten for at underholde eller for at informere. Berettende tekster er kronologisk bygget op, og de beskriver hændelser, der er en konsekvens af – eller får indflydelse på andre hændelsesforløb.

Teksternes komposition vil ofte minde om fortællende, skønlitterære tekster, med en indledning, en midte og en afslutning.

For læseren vil formålet med at læse en berettende tekst ofte være, at få indblik i begivenhederne, i den rækkefølge, de bliver fortalt i. Det er derfor ofte en god idé at benytte en af følgende notatteknikker til berettende tekster (ved at klikke på notatteknikken, kan du se et eksempel):

Kendetegn for berettende tekster

behandler fagligt indhold i en fortællende ramme
Forløbet er ofte kronologisk, teksten genfortæller hændelser struktureret over tid
Sproget er hverdagsagtigt
Teksten er meget ofte skrevet i datid
Der gøres flittigt brug af tidsangivelser, som fx så, dernæst, senere, først, siden, bagefter... Og så er der ofte mange årstal i en berettende tekst

Please reload

Notatteknikker

Vejen mod demokrati

1790-1920

Napoleonskrigene (1792-1797)

Krigene, der fra 1792 til 1815 hærgede Europa, kaldes Napoleonskrigene. Selv om Danmark ikke var direkte indblandet, blev de katastrofale for riget.

Det begyndte i Frankrig. Den franske revolution, der startede i 1789, havde ført til voldsomme forandringer. Borgerne havde taget magten fra den enevældige konge. De østrigske kejser og andre enevældige herskere i Europa var bekymrede for, om revolutionen ville brede sig. Derfor overvejede de at stoppe Den Franske Revolution med magt. I 1792 erklærede den franske konge Østrig krig. Han satsede faktisk på at tabe krigen. Han håbede nemlig, at det ville betyde, at revolutionen brød sammen, så han kunne genvinde magten. Efter nogle måneder blev kongens plan afsløret, og han blev henrettet.

Men krigen fortsatte, og franskmændene var begejstrede. Med krigen kunne revolutionen spredes til hele Europa. Men efterhånden kom krigen mest til at dreje sig om at erobre nyt land. I slutningen af 1792 gik franskmændenes gamle fjende, englænderne, ind i krigen. Sammen med blandt andre Rusland, Holland, Østrig, Portugal og Spanien dannede de en alliance, der skulle bekæmpe Frnakrig. Men franskmændene klarede sig. Og da den dygtige Napoleon Bonaparte fik ledelsen af hæren i 1794, vandt denne flere og flere sejre. Ét efter ét sluttede alliancens lande fred med Frankrig. I 1797 var England alene tilbage mod Frankrig. Dermed sluttede Napoleonskrigens første del.

Anden del

Napoleon ønskede at besejre englænderne én gang for alle. Men den engelske flåde var verdens største, så en landgang i England var for risikabel. Englænderne måtte først udsultes. Det skulle ske ved at erobre de vigtige kolonier, der forsynede England med varer. Først ville Napoleon tage Egypten og siden Indien. Felttoget mod Egypten fandt sted i 1798, og landet blev besat.

Men Napoleons plan slog alligevel fejl. For under ledelse af admiral Nelson ødelagde en engelsk flåd den franske i et stort slag i Middelhavet. Og nu var det umuligt for Franskmændene at bevare forbindelsen til Egypten.

Slaget på Reden

I 1800 havde Danmark haft held til at holde sig ude af krigene. Det var godt for danske handelskompag-nier, der leverede varer til de krigsførende parter. For at beskytte handelsskibene havde Danmark, Sverige, Preussen og Rusland indgået et væbnet neutralitetsforbund. Det væbnede neutralitets-forbund var en trussel mod Storbritanniens søherre-dømme, mente briterne. Danmark havde den næst-største flåde i Europa, og derfor krævede Stor-britannien, at Danmark meldte sig ud af neutralitets-forbundet. Det nægtede Kronsprins Frederik (den senere Frederik 6.).

I 1801 sejlede en stor britisk flåde under ledelse af Parker og Nelson ned gennem Øresund og angreb danske skibe, der lå for anker ved København. Slaget på Reden varede 6-7 timer, så var briterne trængt så langt frem, at de kunne bombe resten af flåden og selve havnen.

Den 14. juli 1789 stormede borgere i Paris Bastillen, der var fængsel og våbenlager. Stormen blev det konkrete startskud til Den franske revolution.