læsning 0. klasse

Læsning på

0. klassetrin

Formålet med arbejdet med læsning i børnehaveklassen er, at styrke og udvikle elevernes sproglige færdigheder, samt at gøre eleverne sprogligt parate til den fremtidige læse- og skriveindlæring.

2. klassetrin

Læsning på 0. klassetrin 

 

Herunder fremgår det, hvilke faste tiltag vi ønsker at gennemføre på læseområdet i børnehaveklassen. Det fremgår ligeledes, hvordan elevernes læsekompetence skal evalueres – og hvornår.

 

Det fremgår ligeledes, hvilke mål vi har sat for elevernes læsning på årgangen – og der er givet forslag til, hvordan disse mål kan søges opfyldt. Der kan være mange andre gode måder at nå målene på, end dem vi har skitseret. Vi modtager meget gerne jeres ideer og tanker herom!

Faste tiltag

På 0. klassetrin gennemføres følgende:

 

  • 20 minutters læsebånd hver morgen fra efterårsferien til sommerferien.

  • Klassens kommende dansklærer deltager i undervisningen i to lektioner om ugen.

  • Inden start holdes møde med Inge Voigt og Susanne Schiødt om elever, der har sprogstøtte i børnehaven. Børnehaveklasseleder, talepædagog, skoleleder/pædagogisk leder, tosprogskoordinator og tosprogslærer i indskolingen/SFO deltager.

  • I november holdes der klassekonference med ledelsen, børnehaveklasseleder, pædagog, talepædagog, tosprogslærer og læsevejleder.

  • I maj/juni afholdes der igen konference med deltagelse af børnehaveklasselærer, talepædagog, motoriklærer, SFO-pædagog, tosprogslærer, kommende klasselærer, skoleleder/pædagogisk leder samt specialcenterkoordinator.

Læsning i dansk

1. Lytte til oplæsning og fortalte historier og genfortælle og samtale om tekstens indhold

Dialogisk oplæsning er en oplæsningsmetode, der fordrer, at eleverne inddrages mundtligt i historiefortælling. Gennem dialog om det oplæste gøres eleven til en aktiv førlæser - der sættes fokus på læserens rolle som meddigter og eleverne lærer at tage stilling og reflektere. Stil spørgsmål som opfordrer eleverne til at deltage. For eksempel læser man i en tekst, at pigen griner. Et spørgsmål hertil kunne være: Hvilket humør er pigen i?

2. Have kendskab til histories struktur (indledning, handling, slutning) og kunne danne historier ud fra denne struktur

Det anbefales at læse mange historier med eleverne og samtale om, hvordan historierne er opbygget. Man kan derefter prøve at lade eleverne selv fortælle historier ud fra strukturen. Brug gerne tegninger som hjælp. Eleverne kan skrive tegninger og bruge dem som en slags huskenoter til deres historier. Fortællefisken er en god figur at bruge til at vise strukturen visuelt. 

3. Tale om sprog og på den måde videreudvikle og nuancere ordforråd og begrebsforståelse

Ved arbejdet med forskellige temaer anbefales det at lave mindmaps og tale om ord, der knytter sig til forskellige temaer. Tal gerne om ordenes form ved forskellige bøjninger. 

4. Kan læse sit eget navn

5. Kender den korrekte læseretning

6. Kender til bogstavernes navne, lyde og form

Skolen bruger systemet “Før den første læsning”, hvor der arbejdes struktureret med bogstav/lyd kendskab. Arbejdet påbegyndes efter efterårsferien. 

7. Kan høre et ords forlyd

8. Lege og eksperimentere med rim, rytme, sproglyde og ord

Sanglege, rim og remser sætter fokus på elevens sproglige opmærksomhed. Det anbefales også at arbejde med ord med samme forlyd. Ikke nødvendigvis ud fra bogstavet, men ud fra genkendelse af lyden. 

9. Eksperimentere med at læse små (egne) tekster

Der arbejdes fokuseret med børneskrivning fra begyndelsen af 0. klasse. Efterhånden som elevernes bogstav/lyd kendskab udvikles bliver børneskrivningen mere og mere læsbar. Arbejd eventuelt med voksenskrivning. Voksenskrivning skal forstås som den egentlige oversættelse af det barnet, i den tidlige børneskrivning, har skrevet. Voksenskrivning skrives ovenover børneskrivningen og sikrer da, at betydningen ikke går tabt. Arbejde med oplæsning og læsning af elevernes egne tekster. Arbejd gerne med forskellige genrer inden for sagprosa, fx huskesedler, ønskelister, instruktioner, invitationer og så videre. Fokuser på de forskellige teksters opbygning og ordvalg.

10. Kan skrive sit eget navn

11. Lege og eksperimentere med sætnings- og orddannelse

12. Forstå, at man kan kommunikere via skrift

Please reload

Evaluering

På 0. klassetrin gennemføres følgende:

 

  • Børnehaveklasselederen foretager 3 læseevalueringsopgaver i starten af skoleåret (september-oktober). Materiale: Læseevaluering på begyndertrinnet - Store bogstaver, Vokaler, Find billedet.

  • Dansklæreren foretager en individuel prøve med de børn, der ikke klarer læseevalueringsopgaverne tilfreds-stillende. Materiale: Læseevaluering på begyndertrinnet - Bogstavbenævnelse.

  • Børnehaveklasselederen foretager KTI-testen (kontrolleret tegniagttagelse) i september.

  • Børnehaveklasseleder og dansklærer foretager 3-4 læseevalueringsopgaver i april. Materiale: Læseevaluering på begyndertrinnet - Alle bogstaver, Konsonanter, Forlyd og rimdel, Find billedet.

  • Dansklærer foretager en individuel prøve med de børn, der ikke klarer læse-evalueringsopgaverne tilfredsstillende. Materiale: Læseevaluering på begynder-trinnet - Bogstavbenævnelse, fonologisk analyse. 

Dansklærer kan...

Den kommende dansklærer kan assistere i arbejdet med følgende områder af læseudviklingen:

 

  • leg med sproget med fokus på gradvis mindre elementer ned til enkeltlyde med tilhørende bogstaver

  • leg med skrift og skrevne meddelelser med sigte på lydanalyse (legeskrivning og børnestavning) og funktionelt bogstavkendskab (de tre alfabeter og forskellige bogstavkombinationer)

  • begyndende læseerfaringer, hvor læreren læser højt for eleverne, og hvor hun modellerer den første fælleslæsning vha. guidet læsning

  • opmærksomhed på ordforråd og begrebsudvikling vha. dialogisk oplæsning

  • leg med historieopbygning, sætningsdannelse og orddannelse

  • foregribende indsats for elever i særlig risiko for at udvikle læsevanskeligheder 

Kendetegn

Typiske kendetegn for en læser på dette niveau:

 

  • Eleven har lyst til at læse, kan i et vist omfang pjatte med ord og rim.

  • Eleven kender begreberne bogstav, ord og sætning.

  • Eleven kan ”legeskrive” og lidt senere ”børnestave.”

  • Eleven kan lytte aktivt til oplæsning og fortælling.

  • Eleven kan genfortælle og selv fortælle historier.

  • Eleven kan indgå i samtale og dialog.

  • Eleven forstår sammenhængen mellem skriftens tegn og talens lyd.

  • Eleven har fået et begyndende kendskab til de 3 alfabeter.