Dialogisk oplæsning er en oplæsningsmetode, der fordrer, at eleverne inddrages mundtligt i historiefortælling. Gennem dialog om det oplæste gøres eleven til en aktiv førlæser - der sættes fokus på læserens rolle som meddigter og eleverne lærer at tage stilling og reflektere. Stil spørgsmål som opfordrer eleverne til at deltage. For eksempel læser man i en tekst, at pigen griner. Et spørgsmål hertil kunne være: Hvilket humør er pigen i?

Det anbefales at læse mange historier med eleverne og samtale om, hvordan historierne er opbygget. Man kan derefter prøve at lade eleverne selv fortælle historier ud fra strukturen. Brug gerne tegninger som hjælp. Eleverne kan skrive tegninger og bruge dem som en slags huskenoter til deres historier. Fortællefisken er en god figur at bruge til at vise strukturen visuelt. 

Ved arbejdet med forskellige temaer anbefales det at lave mindmaps og tale om ord, der knytter sig til forskellige temaer. Tal gerne om ordenes form ved forskellige bøjninger. 

Skolen bruger systemet “Før den første læsning”, hvor der arbejdes struktureret med bogstav/lyd kendskab. Arbejdet påbegyndes efter efterårsferien. 

Sanglege, rim og remser sætter fokus på elevens sproglige opmærksomhed. Det anbefales også at arbejde med ord med samme forlyd. Ikke nødvendigvis ud fra bogstavet, men ud fra genkendelse af lyden. 

Der arbejdes fokuseret med børneskrivning fra begyndelsen af 0. klasse. Efterhånden som elevernes bogstav/lyd kendskab udvikles bliver børneskrivningen mere og mere læsbar. Arbejd eventuelt med voksenskrivning. Voksenskrivning skal forstås som den egentlige oversættelse af det barnet, i den tidlige børneskrivning, har skrevet. Voksenskrivning skrives ovenover børneskrivningen og sikrer da, at betydningen ikke går tabt. Arbejde med oplæsning og læsning af elevernes egne tekster. Arbejd gerne med forskellige genrer inden for sagprosa, fx huskesedler, ønskelister, instruktioner, invitationer og så videre. Fokuser på de forskellige teksters opbygning og ordvalg.