læsning 3. klasse

Læsning på

3. klassetrin

Formålet med arbejdet med læsning på 3. klassetrin er, at eleven bevarer og fortsat udvikler lysten til at læse og skrive, at eleven får oplevelser og tilegner sig viden gennem læsning af forskellige genrer. Eleven skal stifte bekendtskab med del af børnelitteraturen. 

Eleven skal ligeledes bruge sine læse- og skrivefærdigheder i alle fag, og blandt andet på denne måde hente inspiration til egen skriftlig og mundtlig formulering.

Læsning på 3. klassetrin 

 

Herunder fremgår det, hvilke faste tiltag vi ønsker at gennemføre på læseområdet på 3. klassetrin. Det fremgår ligeledes, hvordan elevernes læsekompetence skal evalueres – og hvornår.

 

Det fremgår ligeledes, hvilke mål vi har sat for elevernes læsning på årgangen – og der er givet forslag til, hvordan disse mål kan søges opfyldt. Der kan være mange andre gode måder at nå målene på, end dem vi har skitseret. Vi modtager meget gerne jeres ideer og tanker herom!

Faste tiltag

På 3. klassetrin gennemføres følgende:

 

  • 20 minutters læsebånd hver morgen fra efterårsferien til sommerferien.

Evaluering

På 3. klassetrin gennemføres følgende:

 

  • Dansklæreren tager SL60 og ST3 i februar/marts inden anden skole-hjem samtale 

  • Der arbejdes med læseudvikling via LUS-skemaet, punkt 13-17

Læsning i dansk

Læsning i matematik 

1. Læse enkle tekster med god artikulation

Lad eleverne læse op i forskellige situationer - ofte. Parvis, klassevis, for de mindre klasser etc. Den rette artikulation og trykfordeling er væsentlig for elevens læseforståelse. Elevens oplæsning såvel som højtlæsning giver dansklæreren et godt indblik i elevens forståelse af det læste. Der ligger megen fortolkning i en oplæsning og sådan set også i en højtlæsning (omend sidstnævnte kræver en rimelig flydende læsning) 

2. Lytte med forståelse til oplæsning og fortælling og genfortælle indholdet

Indfør gerne metoden 5-spørgsmål (Bo Steffensen) som brug til litteratursamtalen. Fortsæt med den dialogiske oplæsning. Billednotater bruges som elaboreringsstrategi og som opskrift til at indføre det skriftlige referat. Elevens egne tegninger giver desuden god mulighed for at tale om fortolkning. Elevernes tegninger er forskellige indholdsmæssigt, fordi de har bidt mærke i noget forskelligt eller forestillet sig noget forskelligt - de har fortolket. 

3. Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier (lydere, stave, dele)

4. Læse sprogligt udviklende tekster og bruge enkle læseforståelsesstrategier

Se under punkt 2

5. Opnå passende læsehastighed og præcision

LUS-skemaerne anvendes som det daglige evalueringsredskab. Lad eleverne kende deres placering i skemaet, således at de selv har mulighed for at følge deres læseudvikling. Eleverne skal være bevidste om, hvor de er i læseprocessen og kende deres næste udviklingstrin, således at de også i bogvalg er bevidste om, at bøgerne skal ligge indenfor deres udviklingstrin. Husk at skelne mellem bøger til selvstændig læsetræning og bøger til udviklende læsning(læses sammen med voksen). Ved bøger til selvstændig læsetræning skal eleven kunne læse 95% af ordene rigtigt. Ved bøger til udviklende læsning skal eleven kunne læse 90% af ordene rigtigt. 

6. Genfortælle indhold og udtrykke forståelse af det læste

Se under punkt 2

7. Læse fiktive og ikke-fiktive børnebøger og digitale tekster

8. Begynde at læse sig til viden i faglige tekster

9. Læse med begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste

Allerede i de små klasser begynder eleverne at udvikle læsevaner og læseindstilling. Derfor er det særdeles vigtigt at arbejde med elevernes metabevidsthed. Som lærer skal du i den forbindelse

 

være særligt opmærksom på, om eleverne danner indre billeder, om eleven reflekterer over det læste, om eleven kan genfortælle det læste, om eleven begyndende kan fortælle (i store vendinger), hvad teksten handler om. Udvikler eleverne ikke en aktiv læseindstilling, er der risiko for, at de udelukkende udvikler sig som grammatiske læsere - dvs. læsere der udelukkende afkoder, men ikke søger efter mening. 

10. Udvikle begyndende læserutiner

Se under punkt 9

11. Finde og vælge bøger til egen læsning

Se under punkt 5

12. Skrive enkle fiktive tekster og små sagtekster og finde information i tekster

Fortsæt arbejdet med at skrive instruerende, beskrivende og berettende tekster. Eleverne skulle gerne nu være bevidste om forskellen. 

13. Disponere egne tekster med overskrift, indledning, indhold og slutning

14. Skrive berettende

15. Udtrykke sig i enkle produktioner med billede og tekst

Eleverne arbejder med den grafiske teksttype via sammenhængen mellem illustration og tekst. Deres bevidsthed om denne teksttype skulle nu gerne kunne benyttes til, at de selvstændigt gør sig nogle af følgende overvejelser; hvad illustrationer bruges til, og hvorfor det ikke er ligegyldigt, hvilken illustration man vælger, og hvordan de ønsker at påvirke læseren via illustrationer. 

16. Kende og kunne inddele ord i ordklasser

Arbejdet med disse to punkter har til formål at styrke elevernes viden om tekster, og deres ordkendskab 

17. Kende forskellige genrers typiske kendetegn

Se under punkt 16

Please reload

1. Erhverve en begyndende forståelse for matematik som beskrivelsesmiddel

Arbejd med den beskrivende teksttype via de beskrivende verber er, har, består af, kan. Benyt disse verber, når eksempelvis matematiske figurer skal beskrives. fx. en trekant har tre sider og tre kanter. Trekanter kan være ligebenet, ligesidet, retvinklet. 

2. Kende og benytte forskellige matematiske fagtermer og begreber, fx regningsarterne og geometriske former og figurer

Se under pkt. 1

3. Vælge og benytte regningsart i forskellige praktiske sammenhænge

Arbejd med ord der giver spor (se læsning i fagene, matematik på Undervis.dk) Når eleverne arbejde med regningsarterne, giver det god mening også at introducere den for hvilke ord, der knytter an til de forskellige regningarter i problemorienterede opgaver. fx. “Per havde 20 kroner. Han brugte 15 kroner på en is. hvor meget har han tilbage?” Ordet tilbage indikerer, at vi skal trække fra. Eleverne skal lære at ordene i matematikopgaver giver spor til, hvilken regningsart vi skal benytte. 

4. Kende den instruerende teksttype

fortsæt arbejdet med de instruerende ord, som eleverne møder i matematik. Hvilke forventninger ligger bag ordene. Fx. ordet beskriv - her ønsker vi brug af beskrivende verber og matematiske begreber. (se også 1.klasse) Hvis eleverne producerer spil, så lad dem lave spille regler som instruerende tekst. 

5. Anvende enkle matematiske symboler, fx tal og regnetegn, samt forbinde dem med dagligdags sprog

Please reload

Læsning i natur/tek. 

1. Udvide elevernes aktive ordforråd

Arbejdet med elevernes viden om verden er stadig central for elevernes læseudvikling. Arbejd gerne med begrebskort og ordkendskabskort. 

2. Kende den instruerende og den beskrivende teksttype

Lad eleverne lave små instruerende tekster, hvor ord i bydeform er det centrale - gerne i forbindelse med små praktiske forsøg. Arbejdet med de beskrivende tekster skal stadig tage sit udgangspunkt i de beskrivende verber: er, har, består af, indeholder etc. 

3. Producere simple instruerende og beskrivende tekster

Se under pkt. 2

4. Øvelse i at definere læseformål i forbindelse med læsning at lette fagtekster

Lad eleverne opstille læseformål før de producerer egne instruerende og beskrivende tekster. Fx. ‘Du kan læse min bog om katten, hvis du vil lære om, hvordan en kat ser og og hvad den spiser!’ 

Please reload

Historie og kristendom

1. Eleverne skal stifte bekendtskab med den berettende teksttype og dennes kendetegn

Introducer eleverne for den berettende teksttype. De vil typisk kunne genkende den fra danskfagets fiktive tekster, som bygger på den del af samme principper. Sæt fokus på forskellen på de berettende tekster i dit fag og dem i danskfaget. Dette fokus skal danne en begyndende forståelse for forskellen på fakta, faktion og fiktion. 

2. Eleverne skal have begyndende kendskab til væsentlig ord og begreber inden for fagenes terminologi

Arbejde med begrebskort og ordkendskabskort samt arbejde med mindmap. Mindmappet hjælper eleverne med at danne indre skemaer, der strukturerer deres viden om ord, begreber og emner. Disse indre skemaer har betydning for elevens evne til at integrere ny viden med allerede eksisterende viden. 

3. Eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af tidslinje eller billednotater

Arbejdet med tidslinje og billednotater tvinger eleverne til at reflektere over indholdet og forsøge at danne sig struktur, overblik og indre billeder. 

Please reload

Kendetegn

Typiske kendetegn for en læser på dette niveau:

 

  • Eleven læser nu flydende med god forståelse.

  • Eleven har et fundament af funktionelle læsestrategier og udvider sin læsning til også at omfatte bøger med et væsentligt større omfang end tidligere.

  • Eleven forestrækker typisk stillelæsning.

  • På dette klassetrin læses typisk bøger med lixtal 15-20