Læsning på
7. klassetrin
Formålet med læsearbejdet på 7. Klassetrin er, at konsolidere læseudviklingen ved at eleverne læser meget og varierede tekster, vi skal skabe læsere med en aktiv læseindstilling – og læsere med stor læselyst.
Læsning på 7. klassetrin
Herunder gennemgår vi indledningsvis, hvilke faste tiltag vi ønsker at gennemføre på læseområdet på 7. klassetrin, hvordan elevernes læsekompetence skal evalueres – og hvornår.
Med henblik på arbejdet med læsning i danskfaget har vi noteret de dele af Nye Fælles Mål, der har med læsning på 7. klassetrin at gøre, ned, og vi kommer med forslag til, hvordan disse mål kan søges indfriet.
Herefter følger en lignende gennemgang af arbejdet med læsning i fagene. På 7. klassetrin drejer det sig om matematik, biologi, geografi, fysik/kemi, kristendomskundskab og historie. For de to sidstnævnte fags vedkommende har vi selv formuleret mål for arbejdet med læsning, da vi ikke synes sådanne fremgår tydeligt af Nye Fælles Mål.
Der kan være mange andre gode måder at nå målene på, end dem vi har skitseret. Vi modtager meget gerne jeres ideer eller tanker herom!
Faste tiltag
På 7. klassetrin gennemføres følgende:
-
20 minutters læsebånd hver morgen fra efterårsferien til sommerferien.
Læsning i dansk
Evaluering
På 7. klassetrin gennemføres følgende:
-
Dansklæreren tager TL-2 i læsning i september
-
Dansklærer tager ST7 på bekymringselever i maj.
Læsning i matematik
1. Læse faglige tekster samt forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk
Fortsæt arbejdet med fagets ordbog og de kendetegn for typisk matematiksprog, der er omtalt på tidligere årgange.
2. Opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler
3. Opstille, afgrænse og løse både rent faglige og anvendelsesorienterede problemer og vurdere løsningerne bl.a. med henblik på at generalisere resultater
Arbejdet med procesnotater fortsættes - eventuelt ved at lade eleverne selv udforme deres egne måder at gøre det på.
4. Skelne mellem definitioner og sætninger
Som noget nyt skal eleverne lære at skelne mellem definitioner og sætninger. Definitionen er central i naturvidenskabelige tekster - der er mange af dem. Definitioner kan kendes på, at verbet “er” optræder på en eller anden måde i sammenhængen. Lidt udvidet optræder følgende verber i en eller anden form næsten altid i forbindelse med en definition: være, blive, have, kalde...
Et eksempel: En retvinklet trekant er en todimensional figur, som har tre rette sider og en vinkelsum på 180 grader. To af vinklerne er spidse, mens den tredje er ret. Hvis eleverne kender til disse kendetegn for en definition, bør de kunne skelne mellem dem og andre sætninger. I arbejdet med ordbogen kan eleverne i samarbejde med læreren måske opfordres til at prøve at lave deres egne definitioner af nye ord og begreber eller emneområder. Det gælder om at gøre definitionerne så præcise som muligt. Dette arbejde vil også øge elevernes bevidsthed omkring, hvordan en definition er bygget op.
1. Læse tekster op med tydelig artikulation og fortolkende betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og formål
For at bevare progression i forhold til tidligere klassetrins arbejde på dette område, kan man fx i forbindelse med en periodelæsning over romantikken lade eleverne øve at læse ældre tekster op for hinanden.
Man kunne også lave et “hold en tale for klassen“ forløb. En elev om ugen holder en tale for resten af klassen - med fokus på artikulation, betoning, gestik og mimik.
2. Anvende sikre og automatiserede afkodingsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper
Ved afslutningen af 7. klassetrin bør elevens læsehastighed ved læsning af en skønlitterær tekst være 200 ord i minuttet eller højere. Mål eleverne hastighed i begyndelsen af året, midtvejs og ved afslutningen af året. Find egnede tekster på www.undervis.dk. Det er afgørende, at forståelsen følger med, derfor skal der udarbejdes kontrol- spørgsmål til teksterne. For de fleste tekster er de allerede lavet. For at øge fokus på, at eleverne skal tilpasse tempoet til teksten, kan samme øvelse evt. laves med fagtekster.
3. Læse sprogligt udviklende tekster og bruge varierede læseforståelsesstrategier
En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling, der kan udføres før, under eller efter læsning af en tekst med henblik på forskellige elementer i læseforståelsen. En samlet oversigt over læseforståelsesstrategier kan se spå side XX. Vælg ud i teamet, hvad I ønsker at arbejde med på dette klassetrin.
4. Søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk i trykte og elektroniske medier
Fra 6. klassetrin bør det være en automatiseret arbejdsgang, at eleverne af sig selv søger svar i ordbøger eller elektroniske medier, når de støder på ord, de ikke forstår.
5. Kende forskellige læseteknikker
Læseteknikkerne nærlæsning, oversigtslæsning og punktlæsning konsolideres og viderudvikles. Materialet Læs på kan med fordel benyttes til dette arbejde.
6. Udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad
7. Fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form
Ved afslutningen af 7. klassetrin bør eleven med hjælp fra læreren, ud over de tidligere indlærte teknikker, kunne anvende kompositionsdiagram, årsag-følge kort, tekstproblemløsning og Venn- diagrammer. Disse kan med fordel gennemgås af dansklæreren, men de skal primært anvendes ude i fagene! Aftal på årgangen, hvem der gør hvad.
8. Læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse
Bliv ved med at lade eleverne udfylde læsebarometer. PÅ dette klassetrin kan der med fordel både fokuseres på skøn- og faglitteratur.
Nogle elever læser så meget skønlitteratur, at vi ikke er bekymrede for deres læsekultur. Stil krav til disse elever om, at der i stedet for - eller som et supplement også skal skrives på læsebarometeret, hvad de har læst af faglitteratur.
En gang om ugen udfylder eleverne deres læsebarometer, fx i bibliotekstimen. I stedet for kun at fokusere på læsemængden kan man evt. begynde at fokusere å, hvad de læser. Meget dygtige læsere skal måske anbefales også at læse andre genrer, end de normalt læser, fx noveller, digte eller ældre litteratur.
9. Læse sig til danskfaglig viden
10. Læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste
11. Udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur
12. Søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning
13. Læse lette norske og svenske tekster
Geografi, biologi og fysik
1. Læse og forstå informationer i faglige tekster
Det må siges at være en meget upræcis formulering, man finder i de nye fælles mål. Her følger en række tiltag, der præciserer opgaven:
-
de tre nævnte fag kunne i samarbejde udarbejde en fælles fagenes ordbog (se tidligere årgange under natur/teknik). Lav en mappe til alle elever med en masse tomme ordkendskabskort (se www.undervis.dk) De absolut centrale ord og begreber for årgangen føres undervejs ind i mappen. Det kunne være de begreber, der nævnes i trinmålene, som fx: magnetisme, korrosion, tyngdekraft, temperatur, tryk, luftfugtighed, fotosyntese, respiration, næringsstoffer... Det må ikke blive for mange ord og begreber, da det er en tidskrævende proces.
-
eleverne skal med lærerens hjælp kunne skelne mellem teksttyperne berettende, beskrivende, forklarende, instruerende og diskuterende tekster. Når eleverne gives lektier for, så kig først sammen på teksten, der skal læses, og bliv enige om teksttypen. Repetér for eleverne, hvad formålet med at læse den pågældende teksttyper er.
-
når teksttypen er bestemtskal eleverne med lærerens hjælp kunne anvende notatteknikkerne
Historie, kristendom og samfundsfag
1. Eleverne skal kunne forstå den berettende teksttype og med hjælp kunne problematisere indholdet fx vha. tekstproblemløsning
Arbejdet med den berettende teksttype fortsættes. Bliv ved med at minde eleverne om formålet med at læse en berettende tekst - altså hvad det forventes, at de kan, når de har læst en sådan tekst, nemlig at genfortælle begivenhederne i den rækkefølge, de har fundet sted.
I forbindelse med lektielæsning bør det nu kunne kræves af eleverne, at de tager hensigtsmæssige notater til de berettende tekster, enten i form af tidslinjer eller som kolonnenotater.
Introducer eleverne for notatteknikken tekstproblemløsning. Denne teknik egner sig egentlig bedst til diskuterende tekster, men hvis den anvendes på en almindelig berettende tekst, vil denne tekst meget ofte kunne problematiseres. Det er rigtig god træning for eleverne; det sikrer, at de forholder sig aktivt kritiske til det læste. Se eksempel på tekstproblemløsning på www.undervis.dk
2. Eleverne skal kunne forholde sig kildekritisk til informerende tekster
Eleverne skal naturligvis stadigvæk forholde sig kildekritisk til teksterne. Fra dette klassetrin bearbejdes historien kronologisk fra istiderne og frem. Lad eventuelt eleverne finde oplysninger om en periode i flere forskellige materialer. Det kunne være et gruppearbejde, hvor alle grupperne egentlig har
samme opgave, men skal benytte forskellige kilder. Grupperne vil uvægerligt komme frem til divergerende oplysninger på nogle områder. Samtal om hvorfor - og hvad der så er mere troværdigt end andet.
3. Eleverne skal have en høj bevidsthed om deres udbytte af det læste
Arbejdet med fagenes ordbog fortsættes.
4. Eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi
5. Eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af stikord, resumé, referat, tidslinje og kolonnenotat
Læsning i fagene generelt
1) Der arbejdes eksplicit med fagbøgernes opbygning med fokus på indholdsforteg-nelse, registre, overskrifter, illustrationer og billedtekster, bagsideinformationer, faktabokse etc. Det anbefales endvidere, at man i samarbejde med eleverne udvikler en hensigtsmæssig læseretning/anvisning af fagbogens sider.
2) til arbejdet med teksttyper anbefales det at bruge kompendiet Cyklen. Kompendiet kan udskrives fra samlemappen læsning på personaleintra.
3) Læreren skal være opmærksom på altid at give eleverne et læseformål. I samarbejde med eleverne arbejdes der med læsehuskelisten som et redskab til at øge elevernes aktive læseindstilling.