Læsning på
2. klassetrin
Formålet med læseundervisningen på 2. Klassetrin er, at sikre at eleverne fortsat har lyst til at læse og skrive, at eleverne kan anvende læsning og skrivning i hverdagen, at eleverne erfarer at læsning giver oplevelser og kan bruges til at tilegne sig ny viden og skaffe sig oplysning og information. Eleverne skal nu kunne bruge skriften som kommunikationsmiddel.
Læsning på 2. klassetrin
Herunder fremgår det, hvilke faste tiltag vi ønsker at gennemføre på læseområdet på 2. klassetrin. Det fremgår ligeledes, hvordan elevernes læsekompetence skal evalueres – og hvornår.
Det fremgår ligeledes, hvilke mål vi har sat for elevernes læsning på årgangen – og der er givet forslag til, hvordan disse mål kan søges opfyldt. Der kan være mange andre gode måder at nå målene på, end dem vi har skitseret. Vi modtager meget gerne jeres ideer og tanker herom!
Faste tiltag
På 2. klassetrin gennemføres følgende:
-
20 minutters læsebånd hver morgen fra efterårsferien til sommerferien.
Læsning i dansk
1. Læse enkle tekster med god artikulation
Samtal med eleverne om forskellen på højtlæsning og oplæsning. Når man skal læse op, er det ofte nødvendigt for den uøvede læser, at forberede sig. Drøft med eleverne, hvordan man laver en levende oplæsning.
2. lytte med forståelse til oplæsning og fortælling og genfortælle indholdet
Brug gerne dialogisk oplæsning, som har til formål at skærpe elevens refleksion omkring indholdet i tekster. Billednotater bruges som elaboreringsstrategi. Elevens egne tegninger giver god mulighed for at tale om fortolkning. Elevernes tegninger er forskellige indholdsmæssigt, fordi de har bidt mærke i noget forskelligt eller forestillet sig noget forskelligt - de har fortolket. Billednotaterne bruges også som notatteknik, da det vil fungere som et slags referat. Lad evt. eleverne tegne de forskellige afsnit/ episoder og via disse genfortælle handlingen. Her er god mulighed for en samtale om, hvilket indhold er væsentligt for den samlede forståelse.
3. Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier (lydere, stave, dele)
4. Læse sprogligt udviklende tekster og bruge enkle læseforståelsesstrategier
Se under pkt. 2
5. Opnå passende læsehastighed og præcision
LUS-skemaerne anvendes som det daglige evalueringsredskab. Lad eleverne kende deres placering i skemaet, således at de selv har mulighed for at følge deres læseudvikling. Eleverne skal være bevidste om hvor de er i læseprocessen og kende deres næste udviklingstrin, således at de også i bogvalg er bevidste om, at bøgerne skal ligge indenfor deres udviklingstrin.
Husk at skelne mellem bøger til selvstændig læsetræning og bøger til udviklende læsning(læses sammen med voksen). Ved bøger til selvstændig læsetræning skal eleven kunne læse 95% af ordene rigtigt. Ved bøger til udviklende læsning skal eleven kunne læse 90% af ordene rigtigt.
6. Genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste
Se under pkt. 2
7. Læse fiktive og ikke-fiktive børnebøger og digitale tekster
8. Begynde at læse sig til viden i faglige tekster
fortsæt arbejdet med den beskrivende teksttype ved læsning af de små fagbøger. (se 1.klasse)
9. Læse med begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste
Allerede i de små klasser begynder eleverne at udvikle læsevaner og læseindstilling. Derfor er det særdeles vigtigt at arbejde med elevernes metabevidsthed. Som lærer skal du i den forbindelse være særligt opmærksom på, om eleverne danner indre billeder, om eleven reflekterer over det læste, om eleven kan genfortælle det læste, om eleven begyndende kan fortælle (i store vendinger), hvad teksten handler om. Udvikler eleverne ikke en aktiv læseindstilling, er der risiko for, at de udelukkende udvikler sig som grammatiske læsere - dvs. læsere der udelukkende afkoder, men ikke søger efter mening.
10. Udvikle begyndende læserutiner
Se under pkt. 9
11. Finde og vælge bøger til egen læsning
Se under pkt. 5
12. Skrive enkle fiktive tekster og små sagtekster og finde information i tekster
I forbindelse med at skrive sagtekster er det en god idé at producere små beskrivende tekster, hvor eleverne husker at benytte, de verber, der er med til at definere den beskrivende teksttype. Fx. er, har, består af, indeholder, kan være, består af etc.
13. Disponere egne tekster med overskrift, indledning, indhold og slutning
14. Skrive berettende
I arbejdet med den berettende teksttype (her de fiktive tekster) lægges fokus på sprogbrugen og afsnitsopdelingen indledning, handling og afslutning. Via denne opdeling bliver forskellen mellem den berettende og den beskrivende teksttype tydelig - den berettende tekst har en handling til forskel fra den beskrivende. Eleverne skal kunne skelne mellem disse to typer af tekst i alderssvarende tekster.
15. Udtrykke sig i enkle produktioner med billede og tekst
eleverne kan introduceres til den grafiske teksttype via sammenhængen mellem illustration og tekst. Tal om, hvad illustrationer kan bruges til og hvorfor det ikke er lige gyldigt, hvilken illustration man vælger, og at man kan påvirke sin læser via sin illustration.
Evaluering
På 2. klassetrin gennemføres følgende:
-
I starten af maj tages den kommunale læseprøve OS120 af dansklæreren. Ved behov drøftes resultaterne med læsevejlederen med henblik på evt. tiltag
-
Der arbejdes med læseudvikling via LUS-skemaet.
Læsning i matematik
1. Erhverve en begyndende forståelse for matematik som beskrivelsesmiddel
Arbejd med den beskrivende teksttype via de beskrivende verber er, har, består af, kan. Benyt disse verber, når eksempelvis matematiske figurer skal beskrives. fx. en trekant har tre sider og tre kanter. Trekanter kan være ligebenet, ligesidet, retvinklet.
2. Kende og benytte forskellige matematiske fagtermer og begreber, fx regningsarterne og geometriske former og figurer
Se under pkt. 1
3. Vælge og benytte regningsart i forskellige praktiske sammenhænge
Arbejd med ord der giver spor (se læsning i fagene, matematik på Undervis.dk) Når eleverne arbejde med regningsarterne, giver det god mening også at introducere den for hvilke ord, der knytter an til de forskellige regningarter i problemorienterede opgaver. fx. “Per havde 20 kroner. Han brugte 15 kroner på en is. hvor meget har han tilbage?” Ordet tilbage indikerer, at vi skal trække fra. Eleverne skal lære at ordene i matematikopgaver giver spor til, hvilken regningsart vi skal benytte.
4. Kende den instruerende teksttype
fortsæt arbejdet med de instruerende ord, som eleverne møder i matematik. Hvilke forventninger ligger bag ordene. Fx. ordet beskriv - her ønsker vi brug af beskrivende verber og matematiske begreber. (se også 1.klasse) Hvis eleverne producerer spil, så lad dem lave spille regler som instruerende tekst.
5. Anvende enkle matematiske symboler, fx tal og regnetegn, samt forbinde dem med dagligdags sprog
Læsning i natur/tek.
1. Udvide elevernes aktive ordforråd
Arbejdet med elevernes viden om verden er stadig central for elevernes læseudvikling. Arbejd gerne med begrebskort og ordkendskabskort.
2. Kende den instruerende og den beskrivende teksttype
Lad eleverne lave små instruerende tekster, hvor ord i bydeform er det centrale - gerne i forbindelse med små praktiske forsøg. Arbejdet med de beskrivende tekster skal stadig tage sit udgangspunkt i de beskrivende verber: er, har, består af, indeholder etc.
3. Producere simple instruerende og beskrivende tekster
Se under pkt. 2
4. Øvelse i at definere læseformål i forbindelse med læsning at lette fagtekster
Lad eleverne opstille læseformål før de producerer egne instruerende og beskrivende tekster. Fx. ‘Du kan læse min bog om katten, hvis du vil lære om, hvordan en kat ser og og hvad den spiser!’
Læsning i kristendom
1. Udvide elevernes viden om verden og deres ordkendskab
I forbindelse med arbejde med fx værdier (det kunne være det gode/det onde) kan med fordel benyttes mindmaps. Mindmappen hjælper eleverne med at danne indre skemaer, der strukturer deres viden om ord, begreber og emner. Disse indre skemaer har betydning for elevens evne til at integrere ny viden med allerede eksisterende viden.
2. Arbejde med elaboreringsstrategier, der sætter eleverne i stand til at huske tekster
Arbejd gerne med billednotater og tidslinjer. Via billednotaterne tvinges eleverne til at reflektere over indholdet og forsøge at danne sig indre billeder.
Kendetegn
Typiske kendetegn for en læser på dette niveau:
-
Eleven anvender og skifter mellem formåls-bestemte strategier i en efterhånden funktionel læsning af enkle tekster
-
Læseren stopper op, bliver hængende i afkodningen, der kræver megen opmærksomhed -læsningen går langsomt.
-
For de lidt bedre læsere på dette klassetrin gælder, at de selvstændigt kan læse en ukendt tekst af et vist omfang inden for egen erfaringsverden. Afkodningen kræver dog stadig opmærksomhed, og eleven går i stå under afkodning af ukendte ord i den løbende læsning.
-
Læsningen er endnu ikke flydende.
-
På dette klassetrin læses typisk bøger med lixtal 10 -15.