læsning 4. klassetrin

Læsning på

4. klassetrin

Formålet med læsearbejdet på 4. Klassetrin er, at konsolidere læseudviklingen ved at eleverne læser meget og varierede tekster, vi skal skabe læsere med en aktiv læseindstilling – og  læsere med stor læselyst.

Læsning på 4. klassetrin 

 

Herunder fremgår det, hvilke faste tiltag vi ønsker at gennemføre på læseområdet på 4. klassetrin. Det fremgår ligeledes, hvordan elevernes læsekompetence skal evalueres – og hvornår.

 

Det fremgår ligeledes, hvilke mål vi har sat for elevernes læsning på årgangen – og der er givet forslag til, hvordan disse mål kan søges opfyldt. Der kan være mange andre gode måder at nå målene på, end dem vi har skitseret. Vi modtager meget gerne jeres ideer og tanker herom!

Faste tiltag

På 4. klassetrin gennemføres følgende:

 

  • 20 minutters læsebånd hver morgen fra efterårsferien til sommerferien.

Læsning i dansk

1. Læse tekster op med tydelig artikulation og betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel

En idé til, hvordan det kan gøres: Hver uge får en elev til opgave at læse en kort, skønlitterær tekst op for resten af klassen. Eleven skal have mulighed for at øve sig på forhånd, så oplæsningen bliver fuldstændig flydende og med optimal artikulation og betoning. Brug evt. Louis Jensens firkantede historier; på den måde kan eleverne også brillere med at fortolke teksterne. 

2. Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster

Ved afslutningen af 4. klassetrin bør elevens læsehastighed ved læsning af en alderssvarende, skønlitterær tekst (LIX 20-25) være 120-150 ord i minuttet. Mål eleverne hastighed i begyndelsen af året, midtvejs og ved afslutningen af året. Find egnede tekster på www.undervis.dk. Det er afgørende, at forståelsen følger med, derfor skal der udarbejdes kontrolspørgsmål til teksterne. For de fleste tekster er de allerede lavet. 

3. Læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier

En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling, der kan udføres før, under eller efter læsning af en tekst med henblik på forskellige elementer i læseforståelsen. En samlet oversigt over læseforståelsesstrategier kan se spå side XX. Vælg ud i teamet, hvad I ønsker at arbejde med på dette klassetrin. 

4. Søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk

På dette klassetrin kan eleverne rådføre sig med kammeraterne eller med læreren. Det vigtigste er, at eleven aktivt gør noget, når hun læser noget, hun ikke forstår. 

5. Kende forskellige læseteknikker

En læseteknik eller læsemåde er en bestemt måde at angribe en tekst på. Det er en besvarelse af spørgsmålet: Hvordan skal jeg læse? Ved læsning af skønlitterære tekster nærlæser man. Det vil sige, at man læser hele teksten grundigt. I detaljen kan der skelnes mellem at læse på linjen, mellem linjerne og bag linjerne. Det er en rigtig god idé at træne dette i forbindelse med læsning af skønlitterære tekster, da det tvinger læseren til at læse aktivt. Brug kolonnenotat til arbejdet. 

6. Tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværehedsgrad

Ved afslutningen af 4. klassetrin bør eleven kunne udfærdige et resumé af en læst tekst. 

7. Udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt

Det vil være en god idé at holde styr på, hvad den enkelte elev læser i løbet af året, hvor meget eleven læser, og hvornår eleven læser. Lav et læsebarometer til hver enkelt elev (se eksempler på www.undervis.dk). Stil krav til, at der som minimum læses 20 minutter om dagen derhjemme. På læsebarometeret noteres det, hvornår på dagen eleven ønsker at læse, hvor mange minutter, der skal læses - og et mål for, hvor mange sider eleven ønsker at læse om ugen og på et helt år. Et godt udgangspunkt vil være mindst 1500 sider i løbet af året. En gang om ugen udfylder eleverne deres læsebarometer, fx i bibliotekstimen. 

8. Læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster med god forståelse

9. Læse sig til danskfaglig viden

10. Læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste

11. Udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner

12. Søge og vælge skøn- og faglitteratur på biblioteket og i digitale medier

13. Læse lette og korte svenske og norske tekster

Please reload

Evaluering

På 4. klassetrin gennemføres følgende:

 

  • Dansklæreren tager National test i læsning i perioden fra januar-maj.

  • Dansklærer tager ST4 på bekymringselever i maj.

Læsning i matematik 

1. Læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk

2. Læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer

3. Løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, egne repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen

Lær eleverne at bruge procesnotater ved tekststykker. Se eksempel på www.undervis.dk 

Please reload

Læsning i natur/tek. 

1. Arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs, samt anvende faglig læsning

På dette klassetrin vil det være en god idé fra begyndelsen at have fokus på nye, centrale ord og begreber. I samarbejde med fagene kristendoms- kundskab og historie kan det anbefales at lave en fagenes ordbog. Lav en mappe til hver elev, der er fyldt med en masse ikke udfyldte ordkendskabskort. Hver gang eleverne støder på nye, centrale ord og begreber i fagene udfyldes et ordkendskabskort. Ved årets afslutning vil eleverne have en rigtig god samling af vigtige begreber. Pas på med at bruge ordkendskabskortene for ofte, da det er ret tidskrævende. Et eksempel på et ordkendskabskort kan ses på www.undervis.dk.

I naturfaglige tekster vil der også forekomme mange sammensatte ord. Det kunne være snelavine, mudderstrømme og så videre. En god huskeregel for eleverne vil være, at sammensatte ord læsesforfra, men forstås bagfra. Et hjertekammer er altså et kammer i hjertet! Lær eleverne denne tankegang. 

Please reload

Historie og kristendom

1. Eleverne skal kunne forstå og genkende den berettende teksttype

Den berettende teksttype er forholdsvis enkel i sin opbygning, og det vil være en god idé, at eleverne forstår opbygningen af en berettende tekst og formålet med at læse den - altså hvad det forventes, at de kan, når de har læst en sådan tekst.

Lær eleverne at benytte notatteknikken tidslinje i forbindelse med læsningen af disse tekster. I begyndelsen gøres det bedste ved, at du som lærer laver tidslinjerne på tavlen og indledningsvis måske selv finder oplysningerne i teksten, mens eleverne

 

skriver med i deres hæfter. Gradvist kan eleverne bidrage med oplysninger til tidslinjen. Se beskrivelsen af berettende tekster på www.undervis.dk. Herfra kan du ligeledes se et eksempel på en tidslinje. 

2. Eleverne skal kunne skelne mellem fakta, faktion og fiktion

Især i Ind i historien er der store dele faktion. Formålet er naturligvis at gøre teksterne spændende at læse, men det er vigtigt at eleverne fra begyndelsen lærer at forholde sig kildekritisk til teksterne. Tal med eleverne om denne skelnen mellem fiktion, fakta og faktion. Lad eventuelt mundtligt eleverne uddrage det historiske indhold af faktionsteksterne. 

3. Eleverne skal være bevidste om deres udbytte af læsningen

Dette kan gøres ved at benytte VØL-modellen. Før eleverne begynder at læse, skriver de ned, hvad de ved i forvejen om emnet, og hvad de ønsker at lære ved at læse teksten. Efter endt læsning skriver de ned, hvad de nu har lært. Se eksempel på VØL- modellen på www.undervis.dk. 

4. Eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi

Lav en fagenes ordbog - se under natur/teknik. 

5. Eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af stikord, resumé og tidslinje

Please reload