Læsning på
5. klassetrin
Formålet med læsearbejdet på 5. Klassetrin er, at konsolidere læseudviklingen ved at eleverne læser meget og varierede tekster, vi skal skabe læsere med en aktiv læseindstilling – og læsere med stor læselyst.
Læsning på 5. klassetrin
Herunder fremgår det, hvilke faste tiltag vi ønsker at gennemføre på læseområdet på 5. klassetrin. Det fremgår ligeledes, hvordan elevernes læsekompetence skal evalueres – og hvornår.
Det fremgår ligeledes, hvilke mål vi har sat for elevernes læsning på årgangen – og der er givet forslag til, hvordan disse mål kan søges opfyldt. Der kan være mange andre gode måder at nå målene på, end dem vi har skitseret. Vi modtager meget gerne jeres ideer og tanker herom!
Faste tiltag
På 5. klassetrin gennemføres følgende:
-
20 minutters læsebånd hver morgen fra efterårsferien til sommerferien.
Evaluering
På 5. klassetrin gennemføres følgende:
-
Dansklæreren tager LÆS 5
-
Dansklærer tager ST5 på bekymringselever i maj.
Læsning i dansk
Læsning i matematik
1. Læse tekster op med tydelig artikulation og fortolkende betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og formål
Da der nu er fokus på en fortolkende betoning, vil det være oplagt at en elev hver uge får til opgave at læse et digt op for resten af klassen. Eleven skal have mulighed for at øve sig på forhånd, så oplæsningen bliver fuldstændig flydende, og med optimal artikulation og fortolkende betoning. MaH har en mappe med ca. 25 digte, der tidligere er brugt til samme formål.
2. Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper
Ved afslutningen af 5. klassetrin bør elevens læsehastighed ved læsning af en alderssvarende, skønlitterær tekst (LIX 25-30) være 150-170 ord i minuttet. Mål eleverne hastighed i begyndelsen af året, midtvejs og ved afslutningen af året. Find egnede tekster på www.undervis.dk. Det er afgørende, at forståelsen følger med, derfor skal der udarbejdes kontrolspørgsmål til teksterne. For de fleste tekster er de allerede lavet.
3. Læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier
En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling, der kan udføres før, under eller efter læsning af en tekst med henblik på forskellige elementer i læseforståelsen. En samlet oversigt over læseforståelsesstrategier kan se spå side XX. Vælg ud i teamet, hvad I ønsker at arbejde med på dette klassetrin.
4. Søge ordforklaring ti lforståelse af ord og fagudtryk i trykte og elektroniske medier
Fra 5. klasse vil det være en god idé at have ordbøger i klassen. Både ordbøger til brug ved tvivl om stavning, men også en betydningsordbog - eller måske hvis nogle af forældrene har et gammelt leksikon, de vil donere til klassen. Hvis der er adgang til en computer i klassen, vil eleverne ligeledes kunne benytte www.gyldendalsleksikon.dk eller lignende online opslagsværk.
5. Kende forskellige læseteknikker
En læseteknik eller læsemåde er en bestemt måde at angribe en tekst på. Det er en besvarelse af spørgsmålet: Hvordan skal jeg læse? Ud over at kunne nærlæse skal eleverne nu også kunne punktlæse og oversigtslæse. Ved punktlæsning forstås at kunne finde en bestemt oplysning i en tekst. Denne teknik kan trænes på mange måder. Tag fx en stak gratisaviser med i skole. Kig på tv-programmerne og lad eleverne finde et bestemt program, du spørger efter - eller lad eleverne øve sig to og to. Du kan også lade eleverne medbringe de gule fagbøger hjemmefra og lede efter bestemte oplysninger i disse. Ved overblikslæsning menes at få et overblik over et materiale. Kig på forside, bagside, index, indholdsfortegnelser osv. Dette kan selvfølgelig gøres til genstand for formel indøvelse, men det fungerer måske nok bedst funktionelt - i en situation, hvor eleverne har brug for at finde materialer til en opgave. Læs med findes som klassesæt på skolen, og det vil være oplagt at benytte dele af dette materiale.
6. Udvikle læsahastighed og tilpasse læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad
7. Fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form
Ved afslutningen af 5. klassetrin bør eleven med hjælp fra Læs med kunne udfærdige et resumé og et referat af en læst tekst.
8. Læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse
9. Læse sig til danskfaglig viden
10. Læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste
11. Udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur
Det vil være en god idé at holde styr på, hvad den enkelte elev læser i løbet af året, hvor meget eleven læser, og hvornår eleven læser. Lav et læsebarometer til hver enkelt elev (se eksempler på www.undervis.dk). Stil krav til, at der som minimum læses 25-30 minutter om dagen derhjemme. På læsebarometeret noteres det, hvornår på dagen eleven ønsker at læse, hvor mange minutter, der skal læses - og et mål for, hvor mange sider eleven ønsker at læse om ugen og på et helt år. En gang om ugen udfylder eleverne deres læsebarometer, fx i bibliotekstimen. Læsemængden skal som minimum være den samme som året før, men gerne øges til 2000-2500 sider i løbet af skoleåret.
12. Søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning
13. Læse lette og korte norske og svenske tekster
1. Læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk
Eleverne begynder nu at støde på mere og mere tekste i matematik. De kan mange begreber. Det vil være en god idé at sammenfatte hver afsnit, eleverne kommer igennem i ordbogen, og derudover at samle de vigtige, centrale ord og begreber i en matematikordbog. Det kunne fx være i forbindelse med følgende typiske kendetegn inden for matematikkens sprog:
-
betegnelser for processer: addere, multiplicere...
-
betegnelser for egenskaber: buet, stump,
ligesidet...
-
betegnelser for funktioner: ligninger
Kendte ord bruges på en ny måde:
-
punkt - ikke en del af en dagsorden, men et
bestemt sted i et koordinatsystem
-
søjle - ikke en del af en gammel bygning, men en
del af et diagram
-
skærer - ikke at skære noget over, men to linjer
der krydser hinanden
2. Læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer
3. Løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, egne repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen
Eleverne kan allerede nu formodentlig bruge procesnotater ved tekststykker. På 5. klassetrin kunne en måde at øge elevernes forståelse af tekststykker på, være at lade eleverne selv lave tekststykker til hinanden. Selve procesnotatet kunne justeres, således at eleverne ikke længere skal tegne deres opgaveløsning.
Læsning i natur/tek.
1. Arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning
I samarbejde med fagene historie og kristendomskundskab kan det anbefales at forsætte arbejdet med fagenes ordbog.
Derudover vil der i mange natur/teknik tekster optræde taksonomier. En taksonomi er en tekst, hvor tekniske termer introduceres, defineres, beskrives og
klassificeres. Et eksempel: Atomer er sammensat af tre forskellige slags partikler, nemlig protoner, neutroner og elektroner. For bedre at forstå denne sammenhæng kan læreren i en klasseundervisning lave mindmaps på tavlen for at vise sammenhængen.
Det anbefales på dette klassetrin, at eleverne ikke selvstændigt skal lave mindmaps, de skal i samarbejde med hinanden og med læreren vænne sig til at strukturere erhvervet viden på denne måde.
Historie og kristendom
1. Elverne skal kunne forstå og genkende den berettende teksttype
Arbejdet med den berettende teksttype fortsættes. Bliv ved med at minde eleverne om formålet med at læse en berettende tekst - altså hvad det forventes, at de kan, når de har læst en sådan tekst, nemlig at genfortælle begivenhederne i den rækkefølge, de har fundet sted.
Notatteknikken tidslinje kan eleverne nu forsøgsvis prøve at benytte selvstændigt og individuelt i forbindelse med læsning af tekster, der egner sig til denne teknik.
På dette klasstrin kan du som lærer passende introducere en alternativ notatteknik til berettende tekster, nemlig kolonnenotatet. Eleverne kender formodentlig teknikken en smule fra danskfaget. I begyndelsen anbefales det, at du som lærer benytter metoden på tavlen, mens eleverne skriver med i deres hæfter - og ret hurtigt vil de kunne benytte teknikken selvstændigt. Se eksempel på kolonnenotat på www.undervis.dk.
2. Eleverne skal kunne skelne mellem fakta, faktion og fiktion
Eleverne skal naturligvis stadigvæk forholde sig kildekritisk til teksterne. Tal med eleverne om denne skelnen mellem fiktion, fakta og faktion. Lad eventuelt eleverne selv fortælle skriftligt om det historiske emne, ved både at skrive en faktatekst og en fiktionstekst.
3. Eleverne skal være bevidste om deres udbytte af det læste
Dette kan gøres ved at benytte VØL-modellen. Før eleverne begynder at læse, skriver de ned, hvad de ved i forvejen om emnet, og hvad de ønsker at lære ved at læse teksten. Efter endt læsning skriver de ned, hvad de nu har lært. Se eksempel på VØL- modellen på www.undervis.dk.
Ofte vil en del af de spørgsmål, som eleverne har ønsket svar på, ikke være blevet besvaret. På dette
klassetrin kan eleverne evt. begynde at finde svar andre steder - i bøger eller på internettet.
4. Eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes teminologi
Arbejdet med fagenes ordbog fortsættes.
5. Eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af stikord, resumé, referat og tidslinje