faglig læsning 6. klassetrin

Læsning på

6. klassetrin

Formålet med læsearbejdet på 6. Klassetrin er, at konsolidere læseudviklingen ved at eleverne læser meget og varierede tekster, vi skal skabe læsere med en aktiv læseindstilling – og  læsere med stor læselyst.

Læsning på 6. klassetrin 

 

Herunder fremgår det, hvilke faste tiltag vi ønsker at gennemføre på læseområdet på 6. klassetrin. Det fremgår ligeledes, hvordan elevernes læsekompetence skal evalueres – og hvornår.

 

Det fremgår ligeledes, hvilke mål vi har sat for elevernes læsning på årgangen – og der er givet forslag til, hvordan disse mål kan søges opfyldt. Der kan være mange andre gode måder at nå målene på, end dem vi har skitseret. Vi modtager meget gerne jeres ideer og tanker herom!

Faste tiltag

På 6. klassetrin gennemføres følgende:

 

  • 20 minutters læsebånd hver morgen fra efterårsferien til sommerferien.

Læsning i dansk

Evaluering

På 6. klassetrin gennemføres følgende:

 

  • Dansklæreren tager National test i læsning i perioden januar-maj 

  • Dansklærer tager ST6 på bekymringselever i maj.

Læsning i matematik 

1. Læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk

Fortsæt arbejdet med fagets ordbog. Udover de kendetegn for typisk matematiksprog, der er omtalt på 5. årgang, vil det på denne årgang være en god idé at fokusere på følgende yderligere kendetegn for sproget i matematik:

I matematiksprog benyttes ofte bydeform. Aflæs, beregn, opgør, omregn, afmærk, indtegn... Som øvelse til at tydeliggøre dette - og for at alle elever forstår betydningen, kan man lade eleverne omformulere tekster til fx nutid. Det skal kun gøres i et begrænset omfang, da eleverne skal vænne sig til, at sådan er matematiksprog bare! Ideen er udelukkende at tydeliggøre for eleverne, at det ikke har en særlig betydning, at der ofte bruges bydeform.

Der vil også tit forekomme det, man kalder for afpersonalisering af subjektet, hvilket betyder, at sætningen gøres passiv. I slikboden sælges der både slik, is og popcorn. Popcorn sælges i bægre af to forskellige størrelser. Ved salg af popcorn i små bægre kan udgifterne udtrykkes ved ligningen... Det kan forvirre nogle elever. Som ovenfor kan man i en periode lade eleverne omskrive disse tekster til aktiv, men i længden skal de vænne sig til passivkonstruktionerne. Formålet er at tydeliggøre for eleverne, at der ikke følger en helt ny betydning med de passive formuleringer. 

2. Læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer

3. Løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, egne repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen

Arbejdet med procesnotater fortsættes - eventuelt ved at lade eleverne selv udforme deres egne måder at gøre det på. 

Please reload

1. Læse tekster op med tydelig artikulation og fortolkende betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og formål

Målet er det samme, som for 5. klasse. For at fortsætte elevernes tilvænning til og træning i at læse op for andre, kan arbejdet fx fortsættes med at lade eleverne læse tekster op, som de selv har skrevet. Det kan være i en valgfri genre, men der skal være fokus på betoningen.

For at variere genren kunne det på dette klassetrin måske være gyserhistorier, eleverne læste op for hinanden. Eleven skal have mulighed for at øve sig på forhånd, så oplæsningen bliver fuldstændig flydende og med optimal artikulation og fortolkende betoning.

Selv om det ikke har ret meget med læsning at gøre, kunne man også forsøge at skabe progression i det at fremlægge. Lad evt. eleverne få ansvar for at skulle tilpasse stemningen i lokalet til oplæsningen. 

2. Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper

Ved afslutningen af 6. klassetrin bør elevens læsehastighed ved læsning af en alderssvarende, skønlitterær tekst (LIX 30-35) være 175 ord i minuttet eller højere. Mål eleverne hastighed i begyndelsen af året, midtvejs og ved afslutningen af året. Find egnede tekster på www.undervis.dk. Det er afgørende, at forståelsen følger med, derfor skal der udarbejdes kontrolspørgsmål til teksterne. For de fleste tekster er de allerede lavet. For at øge fokus på, at eleverne skal tilpasse tempoet til teksten, kan samme øvelse evt. laves med fagtekster. 

3. Læse sprogligt udviklende tekster og bruge varierede læseforståelsesstrategier

En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling, der kan udføres før, under eller efter læsning af en tekst med henblik på forskellige elementer i læseforståelsen. En samlet oversigt over læseforståelsesstrategier kan se spå side XX. Vælg ud i teamet, hvad I ønsker at arbejde med på dette klassetrin. 

4. Søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk i trykte og elektroniske medier

Fra 6. klassetrin bør det være en automatiseret arbejdsgang, at eleverne af sig selv søger svar i ordbøger eller elektroniske medier, når de støder på ord, de ikke forstår. 

5. Kende forskellige læseteknikker

Læseteknikkerne nærlæsning, oversigtslæsning og punktlæsning konsolideres og viderudvikles. I stedet for at lade eleverne bruge teknikkerne i bøger, bør færdighederne også trænes på internettet generelt - og på udvalgte hjemmesider. I denne sammenhæng kaldes punktlæsning nogle steder for skanning. I materialet Læs med er dette område gennemgået. Hjemmesiden “Danske dyr” vil være oplagt at bruge til træningen. 

6. Udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad

7. Fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form

Ved afslutningen af 6. klassetrin bør eleven selvstændigt kunne udfærdige et resumé og et referat af en læst tekst. 

8. Læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse

9. Læse sig til danskfaglig viden

10. Læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste

11. Udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur

Bliv ved med at lade eleverne udfylde læsebarometer. Stil krav om, at der læses minimum 30 minutter om dagen derhjemme. På læsebarometeret noteres det, hvor mange sider eleven ønkser at læse om ugen - og på hele skoleåret. En gang om ugen udfylder eleverne deres læsebarometer, fx i bibliotekstimen. Læse-mængden skal som minimum være den samme som året før, men gerne øges til mindst 3000 sider i løbet af skoleåret. 

12. Søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning

13. Læse lette norske og svenske tekster

Please reload

Læsning i natur/tek. 

1. Arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs, samt anvende faglig læsning

I samarbejde med fagene historie og kristendomskundskab kan det anbefales at forsætte arbejdet med fagenes ordbog.

I arbejdet med taksonomierne kan eleverne på dette klassetrin selv begynde at finde dem i teksterne, og de kan få til opgave selv at skulle lave mindmaps over dem.

I naturfaglige tekster forekommer der også ind imellem nominaliseringer. En nominalisering er som hovedregel egentlig bare et udsagnsord (i sjældnere tilfælde et tillægsord), der laves om til et begreb - et navneord. Et eksempel: Bakterier omdanner ammoniak til nitrat. Denne proces kaldes for nitrifikation. Nitrifikation er en nominalisering. De vil altid være vanskelige at have med at gøre, men de kan italesættes - og det kan anbefales eleverne at prøve at “tilbagedanne” ordene til udsagnsord. Det kan hjælpe på forståelsen. 

Please reload

Historie og kristendom

1. Eleverne skal kunne forstå og genkende den berettende teksttype

Arbejdet med den berettende teksttype fortsættes. Bliv ved med at minde eleverne om formålet med at læse en berettende tekst - altså hvad det forventes, at de kan, når de har læst en sådan tekst, nemlig at genfortælle begivenhederne i den rækkefølge, de har fundet sted.

I forbindelse med lektielæsning bør det nu kunne kræves af eleverne, at de tager hensigtsmæssige notater til de berettende tekster, enten i form af tidslinjer eller som kolonnenotater. 

2. Eleverne skal kunne skelne mellem fakta, faktion og fiktion

Eleverne skal naturligvis stadigvæk forholde sig kildekritisk til teksterne. Fra dette klassetrin bearbejdes historien kronologisk fra istiderne og frem. Lad eventuelt eleverne finde oplysninger om en periode i flere forskellige materialer. Det kunne være et gruppearbejde, hvor alle grupperne egentlig har samme opgave, men skal benytte forskellige kilder. Grupperne vil uvægerligt komme frem til divergerende oplysninger på nogle områder. Samtal om hvorfor - og hvad der så er mere troværdigt end andet. 

3. Eleverne skal være bevidste om deres udbytte af læsningen

VØL modellen bør tilpasses på dette klassetrin. Før eleverne begynder at læse, skriver de ned, hvad de ved om emnet i forvejen. I den midterste kolonne noterer eleverne, hvad de lærer af nye ting, og i den tredje kolonne noterer eleverne ned, hvad de synes om det læste - forsøg at lade dem problematisere emnet. 

4. Eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi

Arbejdet med fagenes ordbog fortsættes. 

5. Eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af stikord, resumé, referat, tidslinje og kolonnenotat

Please reload