Der kan være forskellige opfattelser af, hvad historie egentlig er. Nogle vil mene, at historie er et billede på en historikers opfattelse af historien, altså en subjektiv konstruktion. Andre vil mene, at al subjektivitet skal fjernes fra de historiske fortællinger, således at historie mere bliver en egentlig rekonstruktion af de faktiske begivenheder.

 

Sidstnævnte beskrivelse hænger formodentlig bedst sammen med den kendsgerning, at historie er en videnskab. Enhver videnskab har som mål at søge sandheden om den verden, vi lever i. Det betyder også, at videnskaben hele tiden udvikler sig i takt med, at vi opnår ny viden. De historiske sandheder er altså i den forstand midlertidige. Og så er vi tilbage ved det subjektive, som også fortjener en plads i historien kan man mene  - det er trods alt mennesker, det hele handler om.

 

Det hele kan sættes op i spændingsfeltet mellem en dogmatisk/positivistisk og en relativistisk/hermeneutisk tilgang til det hele.

 

Dogmatikeren er den stædige, der hælder til positivismen; alt skal kunne måles og vejes, ellers tæller det ikke rigtigt. Modsat står relativisten med den mere organiske og runde tilgang til alting; måske ind imellem så rummelig, at det hele pludselig bliver lige rigtigt!

 

Alt dette samt en masse om historiebevidsthed, historiesyn og kildekritik har vi forsøgt at gøre begribeligt på elevniveau. Materialet kan hentes til højre herfor.