top of page

Forenklede Fælles Mål

Med fokus på arbejdet med læsning og skrivning

28 94 85 11

SAMFUNDSFAGLIGE METODER

Spørgeskemaundersøgelser

 

Interviews 

 

Tabeller, diagrammer og statistikker

 

Teksttyper og fagets genrer (på vej)

 

Fagets begreber i skrift og tale (på vej)

 

Informationssøgning

SYNES OM OS PÅ FACEBOOK

LÆRINGSMÅL FOR FORLØBET

(Klik på billedet)

INTERVIEWS

1. INTRODUKTION

Et interview kan egentlig ses i to forskellige sammenhænge. Interviewet kan være en genre i sig selv - og dermed det, der skal præsenteres for nogle læsere. Men mange interviews gennemføres bare som en del af en research, hvor du interviewer for at blive klogere på et område. Den slags interviews kaldes meget passende for researchinterviews.

 

Et interview er helt grundlæggende, at en person stiller spørgsmål til en anden person. I det perspektiv kan man sige, at et interview er en metode at skaffe viden på. Men derudover kan interviewet noget mere. Det er bare noget andet og ofte mere givende at tale direkte med en person, end det er at læse om et emne i en bog.

 

2. FØR DU GÅR I GANG

Interviewet er en tidskrævende metode. Før du beslutter dig for at lave et interview er det derfor en god idé, at du gør dig helt klart, om denne metode nu også er den rigtige til det, du har behov for. Du kan med fordel spørge dig selv:

  • Hvad er det egentlig, jeg gerne vil have svar på?

  • Hvem kan mon give mig svarene?

  • Kan jeg finde de samme informationer ved at kigge i en bog eller på Internettet? 

 

3. HVILKEN INTERVIEWFORM VIL DU BENYTTE?

Når du skal vælge, hvilken interviewform du vil benytte, skal du overveje, hvilken viden det er, du ønsker at opnå. 

  • Portrætinterview: Velegnet, hvis du ønsker at få en stor viden om en bestemt person

  • Ekspertinterview: Her er personen, du interviewer, en ekspert inden for et bestemt område, som du ønsker viden om. Her er typisk tale om faktuel og objektiv viden.

  • Holdningsinterview: Her er du interesseret i en person holdning til en bestemt sag eller et bestemt emne. Husk at det her vil være en god idé at interviewe personer med forskellige holdninger til samme sag eller emne.

  • Voxpopinterview: Man kan sige, at denne typer interview er en (meget uvidenskabelig) meningsmåling! Du spørger en masse tilfældige mennesker om et eller andet for at få et billede af, hvad "folket" synes om en sag eller et emne. 

 

 

4. KOM I GANG I MEGET GOD TID!

Mange af de mennesker, som du måske ville finde det interessant at interviewe, er typisk travle mennesker! Derfor skal du i meget god tid (gerne flere uger i forvejen) tage kontakt til personen, du vil interviewe.

 

Når du kontakter personen første gang, bør du oplyse følgende:

  • hvem er du, og hvor kommer du fra?

  • hvad er det, du gerne vil tale med personen om?

  • hvorfor synes du, det ville interessant at tale med netop denne person?

  • hvor lang tid forventer du, det vil tage?

  • hvad skal bruge dit interview til?

  • Må du optage det på bånd?

 

5. AFVIKLING AF INTERVIEWET

Første gang du skal interview et andet menneske er du nok lidt nervøs. Det gør ingenting, det skal nok gå godt!

 

Du kan sikre dig, at du husker det hele ved at gennemføre et struktureret interview. Det vil sige, at du på forhånd har besluttet dig for, præcis hvad du vil spørge om, og i hvilken rækkefølge, du vil stille dine spørgsmål. Det er god metode til at dulme nerverne - men det kan også komme til at virke lidt stift det hele.

 

Derfor kan du også vælge at lave et interview i en mere løs og afslappet form. I den slags interviews stiller du de spørgsmål, det falder dig naturligt at stille, efterhånden som samtalen udvikler sig. Fordelen er, at det hele kommer til at virke levende og ægte. En ulempe kan være, at du måske kommer hjem uden at have fået svar på de ting, du egentlig ønskede at få svar på!Det er nok en god idé at finde på en mellemting!

 

 

 

 

6. SPØRGSMÅLSTYPER

Ligesom når du laver spørgeskema-undersøgelser, er der forsekllige typer af spørgsmål, du kan stille  i et interview.

 

Først og fremmest skelnes der mellem åbne og lukkede spørgsmål. Et lukket spørgsmål rummer meget begrænsede svarmuligheder. Et lukket spørgsmål kunne fx være:

 

Betaler du licens?

 

De åbne spørgsmål giver til gengæld mulighed for at svare meget mere nuanceret. Et åbent spørgsmål kunne fx lyde:

 

Hvordan hat du det med at skulle betale licens?

 

Derudover er det en god idé at stille forholdsvis korte spørgsmål, der ikke er til at misforstå. Det er ligeledes en god idé at fjerne egne holdninger i dine spørgsmål. Lad fx være med at spørge: Synes du ikke også, det der med licens er noget mærkeligt noget?

 

Det betyder ikke, at du ikke må stille kritiske spørgsmål! Man kunne fx godt spørge: Synes du, der er noget moralsk forpligtende i at betale licens?

 

 

7. HVAD SÅ BAGEFTER?

Når du har afsluttet dit interview har du forhåbentlig fået nogle gode svar!

 

Det er allerbedst, hvis du har fået lov til at optage interviewet på bånd. På den måde bliver det lettere for dig at huske det hele. Hvis du får lov til at optage interviewet på bånd, så begynd altid med at lave en lille lydprøve - det er rigtig ærgerligt at komme hjem og erfare, at man ikke kan høre, hvad der bliver sagt.

 

Hvis du ikke må optage interviewet, så skal du tage noter undervejs, så du husker svarene. Det kan være svært både at skulle stille spørgsmål og notere svar ned, så det vil være en god idé at være to om et sådant interview.

 

 

bottom of page