Forenklede Fælles Mål

Med fokus på arbejdet med læsning og skrivning

28 94 85 11

SAMFUNDSFAGLIGE METODER

Spørgeskemaundersøgelser

 

Interviews 

 

Tabeller, diagrammer og statistikker

 

Teksttyper og fagets genrer (på vej)

 

Fagets begreber i skrift og tale (på vej)

 

Informationssøgning

SYNES OM OS PÅ FACEBOOK

EKSEMPEL PÅ SPØRGESKEMA

(Klik på billedet)

LÆRINGSMÅL FOR FORLØBET

(Klik på billedet)

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSER

1. INTRODUKTION

Hvis du skal til at undersøge et bestemt emne eller område, så er det meget ofte sådan, at andre har undersøgt det samme før dig. Hvis det er tilfældet, så er der ingen grund til selv at lave en spørgeskemaundersøgelse. Det kan fx være, at du har brug for at vide, hvor meget kriminalitet der bliver begået på Frederiksberg. Disse informationer – og rigtig mange andre, kan du finde hos Danmarks Statistik.

 

Der kan dog også være emner eller områder, som du er nødt til selv at undersøge nærmere. Det kan fx være, at du gerne vil undersøge, hvor mange børn og unge på Frederikberg og på Nørrebro, der har prøvet at stjæle noget i en butik, hvorfor de har gjort det – og hvad man kan gøre for at forebygge, at unge mennesker roder sig ud i denne form for kriminalitet . Den slags viden er formodentlig ikke tilgængelig nogen steder – og så er du nødt til selv at undersøge det. En af de metoder, du kan benytte i den forbindelse, er at lave en spørgeskemaundersøgelse. Hvordan du gør det, kan du lære herunder.

 

2. FØR DU GÅR I GANG

Det er vigtigt, at du har gjort dig helt klart, hvad det er, du gerne vil undersøge, før du går ud og stiller spørgsmål til en masse mennesker. Det er ligeledes rigtig vigtigt, at du sætter dig ind i emnet eller området, du vil undersøge, før du går videre. Det sætter dig i stand til at stille bedre spørgsmål i din undersøgelse. 

 

Det vil også være en god idé at gøre dig klart, hvad du selv mener om emnet eller området, inden du går i gang med at stille spørgsmål. Gør du ikke det, kan det ske, at dine spørgsmål farves af dine egne holdninger til emnet – og resultatet af en sådan spørgeskemaundersøgelse kan ikke bruges til ret meget.

 

3. HVILKE SPØRGSMÅL SKAL MAN STILLE?

Alle de spørgsmål du stiller i din spørgeskemaundersøgelse skal naturligvis være relevante i forhold til din problemformulering. I en spørgeskemaundersøgelse skelner man man mellem tre typer af spørgsmål:

 

  • Undersøgelsesspørgsmål: Spørgsmål, som direkte kan give svar på det, du gerne vil undersøge.

  • Baggrundsspørgsmål: spørgsmål, der kan hjælpe dig med at inddele respondenterne (de mennesker, du spørger) i grupper. Det kan være spørgsmål om køn, alder, bopæl og beskæftigelse.

  • Identifikationsspørgsmål: Spørgsmål, der kan bruges som hjælp, hvis du senere vil i kontakt med respondenterne igen.

 

 

4. HVORDAN STILLES SPØRGSMÅLENE?

Dine spørgsmål skal være korte og præcise, og de må ikke kunne misforstås. Derudover skelnes der mellem åbne og lukkede spørgsmål. Ved et åbent spørgsmål skriver respondenten selv svaret ned. Det kan man få meget nuancerede og personlige svar ud af – men det er til gengæld svært at sammenligne den slags svar og føre statistik over dem. Det kan også være svært at finde respondenter nok, der har tid, lyst og lejlighed til at stå og formulere lange svar på dine spørgsmål.

 

Derfor bruger man som regel lukkede spørgsmål i spørgeskemaundersøgelser. Det kan være ja/nej spørgsmål, eller spørgsmål, der kan besvares med fx meget, lidt, mindre, slet ikke. Det er selvfølgelig også muligt både at stille åbne og lukkede spørgsmål i samme undersøgelse.

 

Det er samtidig vigtigt ikke at stille flere spørgsmål, end det er nødvendigt for at kunne få de svar, du ønsker. Du kan fx skrive alle de spørgsmål ne,d som du godt kunne tænke dig at få svar på. Kig dine spørgsmål igennem og undersøg, om der er nogle af spørgsmålene, der overlapper hinanden – hvis ja, så skriv dem sammen til ét spørgsmål. Derefter kan du stille dine spørgsmål op i en prioriteret rækkefølge og vælge et passende antal ud.

 

 

5. HVEM SKAL MAN SPØRGE?

Når aviser og nyhedsprogrammer får lavet spørgeskemaundersøgelser – eller opinionsundersøgelser, for sig, er det ofte sådan, at jo flere mennesker, der er blevet spurgt, jo mere troværdigt er resultatet. Det er helt almindeligt, at ca. 1000 mennesker har deltaget i sådanne undersøgelser.

 

Så mange mennsker er det ikke muligt for dig at få svar fra. Blandt andet derfor er det rigtig vigtigt, at du sørger for at spørge de rigtige mennesker. Tag udgangspunkt i din problemformulering og tænk over, hvilke personer det vil være relevant at spørge. I forhold til eksemplet med unge og butikstyverier, vil det selvfølgelig være relevant at spørge unge mennesker måske fra 4. klassetrin og opefter både på Frederiksberg og på Nørrebro. Derudover kan det også være vigtigt at sørge for, at du både får spurgt drenge og piger. Når man vælger at spørge en bestemt samfundsgruppe – og ikke hele befolkningen, kalder man undersøgelsen for en stikprøveundersøgelse.

 

Det er altid en god idé, hvad enten du forsøger at spørge hele befolkningen eller en bestemt samfundsgruppe, at du gør din undersøgelse så bred eller repræsentativ, som muligt. I eksemplet med butikstyverier er det fx bedre at spørge børn og unge fra flere forskellige skoler, end udelukkende elever fra én skole på hhv. Frederiksberg og Nørrebro.

 

6. BEHANDLING AF SPØRGESKEMAERNE

Når tilstrækkeligt mange respondenter har besvaret dit spørgeskema, og du har fået svarene retur, skal svarene behandles.

 

Du kan begynde med at optælle svarene på de lukkede spørgsmål. Hvor mange svarede ja? Hvor mange svarede nej? 

 

Du kan sætte resultaterne ind i diagrammer, det gør det lettere for dig selv og for andre at se resultatet af undersøgelsen.

 

Spørgsmål med svarmuligheder som fx meget, mindre, lidt, slet ikke kan du tildele talværdier (meget=1, mindre=2, lidt=3 og så videre) og derefter regne et gennemsnit ud.

 

Når du har fået et overblik over repsondenternes besvarelser, skal du i gang med at tolke deres svar. 

 

  • Kan du bruge svarene til at besvare din problemformulering? 

  • Har svarene åbnet dine øjne for nye områder, det kunne være interessant at undersøge nærmere?

 

Vær altid opmærksom på, at respondenterne er helt almindelige mennesker, og derfor kan der opstå fejl. Man kalder det for fejlkilder. 

 

Det kan være, at nogle respondenter har misforstået et spørgsmål, eller måske ikke har svaret ærligt. En spørgeskemaundersøgelse leverer altså mulige svar – ikke indlysende sandheder. 

 

Herunder kan du se et eksempel på en spørgeskemaundersøgelse.