Forenklede Fælles Mål

Med fokus på arbejdet med læsning og skrivning

28 94 85 11

SAMFUNDSFAGLIGE METODER

Spørgeskemaundersøgelser

 

Interviews 

 

Tabeller, diagrammer og statistikker

 

Teksttyper og fagets genrer (på vej)

 

Fagets begreber i skrift og tale (på vej)

 

Informationssøgning

SYNES OM OS PÅ FACEBOOK

LÆRINGSMÅL FOR FORLØBET

(Klik på billedet)

TABELLER, DIAGRAMMER OG STATISTIK

1. INTRODUKTION

Tal er en vigtig del af samfundsfag. Forestil dig, at du læser en artikel om, at der bliver flere og flere arbejdsløse lønmodtagere i Danmark. Det kan enhver jo komme og sige. Så for at gøre påstanden troværdig vil journalisten ofte benytte sig af nogle officielle tal, der underbygger påstanden.

 

De tal, man bruger for at vise en generel tendens i samfundet, kaldes for statistik. Statistik er indsamlede informationer, der bearbejdes og præsenteres med tal sat ind i tabeller eller diagrammer. Det lyder måske lidt kedeligt med statistik, men de er ofte et helt nødvendigt led i din søgen efter svar på de problemstillinger, der kendetegner vores samfund. Du er derfor nødt til at lære noget om, hvordan du læser statistikkernes mange tal, hvor du finder dem, og hvad du kan bruge dem til.

 

2. DATA

Tallene i en statistik er indsamlet gennem fx spørgeskemaundersøgelser, interviews og observationer. De tal, man finder frem til gennem disse undersøgelser, kaldes for data.

Når man laver en statistisk undersøgelse kommer man tit frem til en stor mængde data. Det kan være svært at overskue så mange data, så for at kunne få noget ud af dem, er man nødt til at bearbejde tallene. Det gøres typisk ved at stille dataene op i tabeller eller sætte dem ind i diagrammer.

 

Tallene i en statistik kan ofte bruges til at:

  • skabe overblik

  • vise en udvikling

  • vise en ændring

  • sammenligne forskellige samfundsforhold

 

3. HVOR FINDER MAN STATISTIKKER?

Alle de mange data, der benyttes til statistikker, indsamles af statistiske bureauer. Det er også disse bureauer, der bearbejder dataene og offentliggør dem som statistikker. Danmarks Statistik er et eksempel på et sådant statistisk bureau. Du har adgang til Danmarks Statistiks undersøgelser via deres hjemmeside, som du kan finde her.

 

Det kræver lidt øvelse at finde frem til de informationer, som man har brug for. En typisk fremgang måde vil være, at man benytter deres emneoversigt, eller måske går ind i deres statistikbank. Jeg har været inde i statistikbanken for at finde ud af, om det er rigtigt, at der bliver flere og flere arbejdsløse lønmodtagere. Her er, hvad jeg fandt:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dette er en tabel. Tabeller kan konstrueres på mange måder, men der er nogle generelle træk, der går igen i mange af dem. En tabel indeholder typisk:

  • overskrifter: fortæller hvad tabellen indeholder informationer om. I eksemplet herover er overskriften: Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere… 

  • en hovedspalte, der betegner det, der skal læses vandret. I eksemplet herover står der: 2008K1   2009K1   2010K1   2011K1. (K1 står for 1. kvartal)

  • en forspalte, der fortæller, hvad der skal læses lodret. I eksemplet herover står der: I alt, efterfulgt af en masse forskellige brancher

  • tabellegemet, der indeholder de data, vi var interesserede i

 

 

4. AT LÆSE EN TABEL

Det er vigtigt, at du læser en tabel grundigt. Stil evt. dig selv følgende spørgsmål:

  • hvordan er tabellen konstrueret? Skal den læses vandret eller lodret?

  • hvem eller hvad omfatter tabellen?

  • hvordan er spredningen i tallene? Hvilke tal ligger væsentligt over eller under gennemsnittet?

  • hvor kommer tabellen fra?

  • er tabellen pålidelig? Har den til formål at informere – eller at påvirke?

  • hvad kan jeg læse ud fra tabellen?

 

Når du har læst tabellen er det en god idé at lave en kort sammenfatning af indholdet. Skriv de ting ned, som efter din mening er det centrale i tabellen – og de ting, du mener at kunne konkludere ud fra tabellen. 

 

Beslutter du dig for, at tabellen kan bruges, skal du være opmærksom på, om det er nødvendigt at inddrage hele tabellen eller kun dele af den. Overvej også, om tallene evt. skal bearbejdes, så de kan præsenteres i et diagram.

 

I eksemplet med de beskæftige lønmodtagere ovenfor, synes jeg måske, der er lidt mange informationer med i tabellen – den er svær at overskue. Jeg har derfor valgt de erhverv fra, hvor der ikke er så store udsving. Derefter har jeg bedt Danmarks Statistiks hjemmeside om at vise mig de samme data i et søjlediagram. Det ser således ud (se nederst på siden):

 

 

5. DIAGRAMMER

En tabel kan vise meget nøjagtige tal. Men hvis den store nøjagtighed ikke er nødvendig, kan et diagram være et godt alternativ til tabellen. Her får man ofte et større overblik. Ligesom tabellen er diagrammet forsynet med en overskrift, oplysninger om måleenheder og så videre. Der er flere forskellige diagramtyper, og hos Danmarks Statistik kan du få vist de data, du har valgt, i den diagramtype, du ønsker det. Det kunne fx være:

  • et cirkeldiagram

  • et søjlediagram

  • et kurvediagram

  • et punktdiagram

6. ÅRSAGSFORKLARING

En statistik kan give dig et billede, af hvordan det ser ud i samfundet, men den kan ikke fortælle dig noget om, hvorfor det ser ud, som det gør, eller hvilken betydning det har for vores samfund, at det ser sådan ud. 

 

Hvis du skal kunne bruge informationerne i din statistiske undersøgelse til noget, er det altså nødvendigt for dig selv at arbejde videre med de informationer, du har fundet. Du skal med andre ord prøve at finde frem til en årsagsforklaring. 

 

Hvorfor er antallet af beskæftigede i fx industrien faldet så meget over de seneste 3 år? Denne viden kan du måske finde i andre statistikker – eller helt andre steder. I tilfældet med det faldende antal beskæftigede lønmodtagere i industrien kan det fx være fordi, vi har haft en finanskrise i perioden 2008 – 2011. Når der er krise, er mange af os tilbøjelige til at spare vores penge op i stedet for at bruge dem på at købe ting. Når vi ikke køber virksomhedernes produkter, så bliver virksomhederne nødt til at afskedige nogle af deres ansatte – og måske er det derfor, det ser så skidt ud for industrien.

 

Når du bruger statistikkerne, er det op til dig at finde frem til de årsagsforklaringer, som du mener er de mest sandsynlige. Du kan aldrig være helt sikker på, at du har fundet frem til den eller de rette årsager, men det er vigtigt at gøre forsøget. Først når du stiller spørgsmål til tingenes sammenhæng, kan du bruge dem til at forstå samfundet omkring dig.

 

7. MISBRUG AF STATISTIK

Statistik kan bruges – og misbruges. Argumentation med tal er populært. Ofte hører man politikere understøtte deres synspunkter med alle mulige undersøgelser, der er foretaget. På denne måde bruges statistik som et slags bevis på, at synspunktet også er sandt.

 

Når en statistik læses, er det derfor vigtigt at være opmærksom på kilden. Hvem har lavet undersøgelsen? Kan de have et bestemt formål med at have lavet undersøgelsen? Vær også opmærksom på, hvordan de er kommet frem til deres tal. Hvor mange mennsker har været involveret i undersøgelsen?

 

Den mest almindelige måde at misbruge statistik på er at sammenstille to eller flere tal, der hver især er korrekte, men hvor sammenligningen er misvisende. I eksemplet herunder får man indtrykket af to meget forskellige udviklingstendenser, men tallene er faktisk de samme!